Læsetid: 2 min.

Skoler vil tjekke urolige elever

25. august 1998

Sidste års undersøgelse af 'urolige elever i folkeskolen' udmønter sig nu i et URO-net, hvor 32 kommuner går sammen om at kortlægge problemet med uromagere

Sidste års undersøgelse af antallet af uromagere i den danske folkeskole viste, at 10 pct. af eleverne forstyrrer undervisningen for sig selv og andre i mindst en fjerdedel af timerne. Det får nu 32 kommuner til at sige ja tak til Undervisningsministeriets invitation om at gå sammen i et udviklingsprojekt; det såkaldte URO-net. Projektet går ud på at kortlægge problemerne for hver enkelt skole - og samlet i kommunerne - og samtidig skabe grobund for erfaringsudveksling kommunerne imellem ornkring løsningen af problemerne.
"Uro er et symptom på vanskeligheder, og undersøgelsen fra sidste år viste, at der er uro i folkeskolen. Derfor er det en god ide at lave en fælles indsats for dels at forebygge og dels at forsøge at gøre noget for, at de urolige elever forstyrrer mindre," siger Bo Ørsnes, pædagogisk konsulent i Undervisningsministeriets folkeskoleafdeling.

Erfaringaudveksling
Projektet starter med en ny spørgeskemaundersøgelse, hvor både de enkelte klasser og skolen under et skal vurderes.
Ideen er at gøre skolerne opmærksomme på, hvor problemerne ligger og samtidig at give koordinatorerne i URO-nettet mulighed for hjælpe skolerne med at læse de problemer, som undersøgelsen peger på.
De enkelte skoler vil derfor blive tilbudt samtaler for at vurdere, hvilke løsningmuligheder, der er mest hensigtsmæssige for den enkelte skole. Derefter vil koordinatorerne i Undervisningsministeriet forsøge at knytte kontakt mellem skolerne i nettet, så tidligere erfaringer kan komme andre skoler til gode.
"Undersøgelserne kan afgøre om skolen har faste regler for, hvordan urolige elever håndteres. Løsningerne kan så være at kigge på f.eks. forældresamarbejdet, samarbejdet med skolefritidsordningen og så videre," siger han.

Kvantitativ undersøgelse
Undersøgelserne af både klasserne og skolerne under et laves som kvantitative undersøgelser, hvor klasselærere og skoleledere skal sætte krydser i skemaer, der foreslår forskellige svarmuligheder.
Masselæreren har fem valgmuligheder, når graden af uro begået af den enkelte elev skal fastsættes: 'aldrig', 'lejlighedsvis', 'ca. 1/4 af timerne', 'ca. 1/2 af timerne' eller 'næsten altid'. Samtidig skal de afkrydse, hvad der gøres i hver enkelt situation, ud fra syv mulige løsningsforslag.
Bo Ørsnes mener dog, at der er taget højde for, at skemaerne ikke fortæller hele sandheden, og han påpeger, at svarene heller ikke skal bruges på den enkelte elev.
KIasseskemaet giver et subjektivt øjebliksbillede af klassen. Det er i høj grad en måde til at gøre klasselærerne og skolen bevidste om hvordan det står til i hver enkelt klasse," siger han. Skemaerne skal dog være med til at lokalisere særlige 'uroklasser' på de enkelte skoler.
Skolelederens opgave er ikke mindre svær. I skemaet bliver ledelsen f.eks. bedt om at vurdere, hvor mange procent af skolens familier, der kan karakteriseres som stabile relations- og sikkerhedsgivende.
"Ideen er, at skolen bliver opmærksom på, hvordan det står til så lærere og ledelse kan sætte sig sammen og planlægge, hvordan de kan gøre noget ved problemet. For alle skoler oplever uro i den ene eller anden grad," siger Bo Ørsnes.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu