Læsetid: 6 min.

Slaget på Vestfronten

18. august 1998

Sådan sprang Congos oprørere tværs over landet, og rettede spydspidsen mod hovedstaden

Lige meget hvor blændende og utrolig denne kommando-operation end er, så vil den næppe komme på nogen militærskoles program. Til gengæld kan den give inspiration til en film af den eventyrlige slags, sat i det mørke Afrika.
Bedøm selv: Fra den ene ende til den anden af det kontinentstore land lykkedes det tutsierne at forlænge deres oprør hen over Congoflodens enorme delta, en næsten ubeboet jungle.
Ved hjælp af en midlertidig luftbro blev først et ekspeditionskorps på et par hundrede og derefter cirka 3.000 soldater transporteret mere end 1.500 km. fra deres bagland - en distance svarende til afstanden Paris-Warszawa. Dér lukkede styrken af for regimets adgang til havet, hvorefter kolonnen fortsatte mod Kinshasa.
Undervejs lukkede den for strømmen til hovedstaden, og dermed også for byens vand- og benzinpumper, og derefter for pipeline'en med benzin ind til byen.
Et sådant mestertræk kunne tutsistyrkerne ikke have undført noget andet sted end i eks-Zaire.

Vestfronten
Sikkert er det, at regeringstropperne, som da Mobutu faldt for halvandet år siden, praktisk talt aldrig er gået i kamp; de foretrækker at udplyndre deres garnisonsbyer og derefter flygte. Når det kommer til præsident Laurent-Désiré Kabila, så paraderede han - inden han forlod Kinshasa for at tage ophold i sit tilholdssted i syden - med nogle knægte med trægeværer på et stadion, i stedet for at sende en beskyttelsestrop ned ad floden til vandkraftværket ved Inga, hvis tab nu har mørkelagt hovedstaden.
Operation "Slaget på Vestfronten" blev indledt den 4. august, kun to dage efter oprøret i øst blev indledt. Den ledes af kommandant James Kabare, en tutsi fra den rwandiske diaspora, som længe boede i Uganda. Ved siden af general Paul Kagame - Rwandas faktiske leder - var han dér en del af præsident Yoweri Musevenis militære sikkerhedsvagt, under og umiddelbart efter dennes lange kamp for magten i Uganda.
I tjeneste hos våbenbrødrene Museveni og Kagame ledte Kabare i 1996-97 den otte måneder lange blitzkrig, som førte Kabila til magten i maj 1997. Da denne endelig sad i præsidentsædet i Kinshasa, udnævnte han "kommandant James", som han jovialt kaldte ham, til generalstabschef for Congos nye væbnede styrker.
Krigsgælden til Rwanda og Museveni syntes således betalt. Men allerede på dette tidspunkt var det ikke tillid, der prægede forholdet mellem Kabila og stabschefen. Kabila udnævnte en af sine sønner, Josef, til vicegeneralstabschef. Og den 27. juli dekreterede han udvisningen af "rwandiske" - synonymt for tutsi - soldater "og andre fremmede i hæren".
Tilsyneladende glemte Kabila helt, at uden de rwandiske og ugandiske delinger, der var hærens spydspids, er denne hær blot en samling mænd med geværer, uden kampværdi.

Mobutus soldater
Den 4. august steg "kommandant James" sammen med ca. 400 tutsi-soldater ombord i tre civile fly, konfiskeret til lejligheden i lufthavnen i Goma, en by ved grænsen til Rwanda. Et af flyene fra det private flyveselskab Air Atlantic flyves af en nigerianske kaptajn, Raymong Gnang. Ifølge hans udsagn flyves der først til Rwandas hovedstad Kigali, hvor der tankes op, også med våben. Derefter lettede de med kurs mod Kitona, den store militærbase ved siden af Moanda ved Congo-flodens Atlanterhavsmunding.
På denne base har flere tusind soldater fra Mobutus gamle hær i 15 måneder været gennem et "genopdragelseskursus".
I begyndelsen var de 40.000, omgivet af tutsi-instruktører. Men med den dårlige forplejning og glemslen er der nu kun 12.000 tilbage; de andre smed uniformen og spredtes for alle vinde.
"Kommandant James" ville udnyttede deres utilfredshed. Men da flyene landede blev de imidlertid modtaget med skudsalver. Det var kun ved at tage flyvepladsen med magt, at tutsistyrken blev i stand til at overbevise de tidligere Mobutu-folk, som hurtigt fandt de gamle reflekser frem og udbad sig en "tænkepause", og straks indledte forhandlinger om løn, udstyr og status under et fremtidigt styre.

Pilotens flugt
James Kabare delte sol og vind lige. Han overlod Moanda, som var forladt af Kabilas repræsentanter, til de tidligere Mobutus plyndringer. I mellemtiden iværksatte han, for at sikre sit bagland, en luftbro til Goma og Kigali. En løjerlig ansamling af flyvemaskiner, fra middelstore fragtfly til små Fokker-fly hentede soldater, våben og ammunition. Man begik en lille fejl og lod den nigerianske pilot flyve uden en pistol ved tindingen, som på udturen. Da han ikke var specielt tiltrukket af Kigali, målet for hans flyveordre, landede kaptajn Gnang i stedet i Lagos, hjemme i Nigeria, hans fædreland. Efter at have taget kontakt med Air Atlantic fløj han sin Boeing 707 til Kinshasa og fortalte i Congos radio om sine oplevelser.
Der er flere hindringer: èt fly forulykker, en anden går i stykker. Men "kommandant James" holder ud. Fløjet midt ind i fjendeland med sine folk, 600 km sydøst for Kinshasa, indleder han sit felttog mod hovedstaden. Efter at have renset ud bag sin ryg sætter styrken kurs mod Boma, et par hundrede kilometer fremme på vejen mod Kinshasa.
Tirsdag, en uge efter landgangen, falder Boma uden modstand. Et elitekorps udsendt af Kabila, der skulle forsvare byen, opgiver - helt efter bogen - uden modstand, efter at have plyndret alle huse. Fyldt op med køleskabe, møbler og diverse småting, skramler køretøjerne gennem landskabet og forsvinder i bushen.
I Kinshasa forsøger Kabila at maskere nederlagene med propaganda. Hans ministre udfærdiger krigskommunikéer og opfinder slag og kontraoffensiver i både øst og vest. Knægte bliver indrulleret i hæren, cirka 10.000 af dem. Uden våben eksercerer de i gaderne for at berolige befolkningen.
"Selvforsvarskomiteer vil kaste fjenden i havet", lyder det officielle budskab. Sådanne udtalelser undgår at stille spørgsmålet om, hvad regeringshærens 140.000 soldater foretager sig. Kabila, som ikke har høje tanker om sine kadogo, sine "små grønne mænd" i uniform, afskediger sin generalstabschef Célestin Kifwa, som iøvrigt også er hans svoger.
Han havde ellers lige udnævnt ham for en måned siden som afløser for "kommandant James", der blev sendt hjem.

Søger støtte i udlandet
Kabila, som frygter opstand fra eventuelle tutsisoldater skjult i hovedstaden, uddeler våben til særligt sikre elementer, som går i gang med at jage den indre fjende.
Kabila, der også kalder sig mzee, "den vise", på swahili, er også i færd med at søge støtter i udlandet.
I de sidste par dage har byen svirret med rygter om ankomsten af folk fra Angola, Libyen eller Cuba. Når man skærer igennem, viser det sig, at der kun er cirka 15 sorte cubanere i Kinshasa.
Der referes til piloter, som påstås at være angolanere, og som skulle standse James Kabares kolonner ved at meje dem ned med deres luftbårne maskinkanoner, hvilket forudsætter - ud over de Mig-21 kampfly, som er blevet lovet men endnu ikke har materialiseret sig - at en eller anden fremmed stat har politisk vilje til at stille op og kæmpe for Kabilas ære.
Det er lettere at forestille sig, at "de cubanske rådgivere" forlader landet igen.

Mod Kinshasa
Men "kommandant James" har allerede slukket for lyset. Torsdag sendte han en deling til dæmningen ved Inga, den største i hele Nordafrika, ved Congofloden.
Der fandt ingen kamp sted. Inga-stationen, som hovedsagelig består af en parcelhusby til de 400 teknikere og deres familier, blev ikke forsvaret, "det var nok at trykke på afbryderknappen", som en vestlig kilde på stedet udtaler.
Inden de lykkelige ejere af strømgeneratorer i Kinshasa har tømt deres brændstoflagre har James Kabares 3.000 mand sadsynligvis haft rigelig tid til at nå frem til Kinshasa.
Fredag tog de byen Matadi, centrum for hovedstadens forsyninger, mindre end 400 kilometer borte. Dagen før havde de besat Matadi havn og lufthavn - endnu engang uden et skud blev løsnet.
Plyndringerne fra regeringshæren var allerede på vej til at sprede panik i Kinshasa.
I løbet af weekenden rykkede de videre - og mandag indløb så først beretningerne om, at de havde erobret Songololo, og dernæst om kampe ved Mbanza Ngungu, en militærbase bare 120 km sydvest for hovedstadens centrum.

©1998 Libération & Information

Oversat af Tine Byrckel

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu