Læsetid: 6 min.

Vi springer ud af flaskehalsen

19. august 1998

Vestjyske syersker skal være smede. Historisk omskoling efter massiv flytning af virksomheder til Polen

Jernet rykker
I deres blå overalls er Conny Andersen og Bente Mathiasen godt i gang med en af den slags kraftpræstationer, der for alvor har knækket arbejdsløshedskurverne i Ringkøbing Amt. De to kvinder er begge 34 år, de er mødre og de har været syersker. I dag har de erstattet synålen med smedehammeren og skiftet udsigten til lang tids arbejdsløshed ud med en karriere inden for den tunge del af regionens jernindustri.
Om to år er de udlærte smede og vil så have gennemført den omstilling, arbejdsmarkedet skriger på.
Selv om økonomiens konjunkturer svinger sig op ad, så har de tre traditionelle industrier i Vestjylland, det er tekstil, landbrug og fiskeri, sendt 4.000 syersker og omkring 2.000 ansatte i de to andre brancher på gaden.
Alligevel er arbejdsløsheden i amtet faldet og faldet.
Syerskerne og arbejderne i fiskeindustrien er ikke blevet arbejdsløse.
"Jeg skal være klejnsmed," siger Bente Mathiasen, når Information spørger. Hun har syet børnetøj, siden hun var 17 og holdt først op, da hun fik børn og barselsorlov. Bagefter kunne hun ikke komme tilbage til jobbet foran symaskinen.
"Jeg syede for Pagh nede i Aulum, nu har han sendt det hele til Polen," siger Bente Mathiasen.

De kære børn
Conny Andersen er ligesom Bente Mathiasen på vej væk fra tekstilindustrien. Hun gik lige fra folkeskolen og ud i arbejde på en fabrik, der syede rygsække. Efter fire år ved symaskinen skiftede Conny Andersen første gang og blev medhjælper i en børnehave. Nu er hun midt i skift nummer to.
"Der kom flere og flere af de dårlige børn og færre af de fine. Jeg er slem til at tage problemerne med hjem, så jeg var nødt til at holde op. Ellers var jeg gået ned med flaget," siger Conny Andersen.
Og så blev hun arbejdsløs.

Jagten på arbejdsløse
Det blev hverken Conny Andersen eller Bente Mathiasen, der tog initiativ til at skifte til jernindustrien. Initiativet kom fra Arbejdsformidlingen.
I det vestjyske amt står formidlerne på spring efter de arbejdsløse. Både i træindustrien og i jernindustrien nærmest skriger de på arbejdskraft.
Det var nærmest en lise for det vestjyske erhvervsliv, da Nordsøværftet i Ringkøbing lukkede engang i 1997. I dag er de mange hundrede smede- og maskinarbejdere fra værftet igen forsvundet fra arbejdsløshedsstatistikken og de to brancher overdøver hinanden i råbet efter arbejdskraft.
Denne gang kan virksomhederne ikke sætte lid til, at en virksomhed af de store på nabogrunden lige pludselig skulle gå ned og frigøre noget arbejdskraft. I øjeblikket går virksomhederne ikke ned, de ekspanderer.
Industrien mangler med andre ord arbejdskraft. Særligt de faglærte er en mangelvare. 1980'ernes tunge lavkonjunktur og dens frygt for at tage unge ind som lærlinge har sat sine spor.

Gang i formidlingen
Alt det her er begynderviden for konsulenterne på Arbejdsformidlingen. Det har det været lige siden Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Ringkøbing Amt udarbejdede en analyse af erhvervsudviklingen i amtet. Det skete allerede i 1994, det vil sige kun et år inde i den konjunktur, som Nyrup kickstartede og som lige siden har redet på en international opgang.
I rapporten tegner analytikerne tekstilindustriens fremtidsudsigter i dystre farver og peger til gengæld på muligheder i både træ- og jernindustri. De arbejder med to scenarier, det sorte og det lyserøde og konkluderer, at lige meget hvilken farve, de maler fremtiden i, så handler det først og fremmest om træ og jern. Dernæst handler det om behovet for arbejdskraft og særligt uddannet arbejdskraft.
Analytikerne peger på et kæmpeproblem, fordi Ringkøbing Amt har den ringest uddannede arbejdskraft i hele landet. Mere end hver anden arbejder har kun folkeskolens tiende klasse at falde tilbage på.
Siden rapporten blev trykt, er der ikke sket de store ændringer. Bortset fra, at de ikke uddannede vestjyder er begyndt at komme i arbejde.

AF presser pigerne
Arbejdsformidlingen lod Bente Mathiasen gå arbejdsløs i tre uger, da hendes barselsorloven var slut. Så stod der informationsmøder i kalenderen, hvor hun og andre arbejdsløse syersker fik en opfordring til at skifte fremtidsplaner.
Conny Andersens flugt fra symaskinen og børnehaven fik ny retning af en telefonsamtale fra en af AF-konsulenterne. Også hun skulle til informationsmøder, hvor to arbejdskrafthungrende virksomheder ville fortælle om job og muligheder, hvis bare "pi'erne" ville trække i nogle blå overalls og gå i gang med det sorte arbejde.
Bente sagde ja, den høje løn i jernet trak, og de dårlige erfaringer med symaskinen skubbede på.
Conny Andersen sagde nej. I første omgang.
"De spurgte, om jeg havde lyst til at starte på Danchief eller en anden virksomhed i jernet. Nej, fan'me nej, sagde jeg. Men så blev det alligevel ja, jeg kunne lige så godt prøve, fordi jeg ikke selv vidste, hvad jeg ville".
Mødet på arbejdsformidlingen blev til et job til de to kvinder på virksomheden Danchief i Ulfborg. Det er sort, det er beskidt og det er godt lønnet.

Takt, tone og muskler
For de to kvinder har det været et spørgsmål om ny takt og tone, da de skiftede kvindejobbet ud med et traditionelt mandejob.
"Prøv at sige 'dit røvhul' til en kvinde, så bærer hun nag til dig resten af livet, hvis du siger det til en mand, har han glemt det næste dag. Det er rarere at arbejde på en blandet arbejdsplads," siger Bente Mathiasen.
Der er altså forskel på mænd og kvinder, selv om begge køn trækker i en blå overall. Conny Andersen sporer den helt tilbage til teenage-årene, hvor piger helst ikke skal have snavset fingrene til med skruenøgler og bukserne til med olieret twist.
"Jeg synes godt, jeg kan mærke, at jeg ikke har skruet knallerter fra hinanden ligesom drengene, da jeg var ung. Mændene nede på Danchief kan se sig ud af problemerne. De ser en opbygning, som vi ikke kan se. Og så fusker de bedre, end vi kan. Vi er nød til at holde os mere til bogen," siger Conny Andersen.
Danchief laver frontlæssere," det er sådan nogle skovle, du kan spænde op foran en traktor". Den slags er lavet af tungt, sammensvejset pladejern i millimetertykke størrelser.
"Jeg tror ikke fysisk, jeg kan holde til at arbejde på Danchief i ti år endnu. Kvinder er ikke så stærke som mænd. Det kan da godt være, at jeg kan ordne dig, men ikke smedene dernede. Jeg er ikke vild med at indrømme det, men sådan er det", siger Conny Andersen og overvejer et kort overblik, om det er klogt at sige lige præcis det her til en journalist. Men det er sådan, tungt pladearbejde kræver mere kropstyrke end de to kvinder kan levere. På sigt i hvert fald.
Ind til nu har de to kvinder arbejdet på Danchief i godt et år. Efter kun tre måneder på fabrikken blev de opfordret til at gå i lære som voksenlærlinge. Der er en uddannelse, som bliver skræddersyet til de voksne lærlinge, for Conny Andersen og Bente Mathiasen tager den to år og otte måneder, undervejs bliver de lønnet som ikke-faglærte med en timeløn på 99 kroner i timen.

Uddannelse eller ledig
I dag er arbejdsløsheden i Ringkøbing Amt landets laveste. Under fem procent må hente deres udkomme i en a-kasse.
De fem procent er et gennemsnit for metalarbejdere, elektrikere, kvinder, HK'ere og de andre a-kasser. Dykker vi ned i tallene a-kasse for a-kasse, så er ledigheden skævt fordelt.
Med en arbejdsløshed helt nede på 1,6 procent, har metalarbejderne stort set den fulde beskæftigelse, der kendetegnede 1960'ernes mere sorgløse tider. I Kvindeligt Arbejderforbund er arbejdsløsheden til gengæld oppe på 9,0 procent, mens specialarbejderne ligger lige under med en arbejdsløshed på 7,3 procent.
Efter fem år med fremgang er det stadigt de ufaglærte, der er mest truet af arbejdsløshed.
Virksomhederne efterspørger først de faglærte og tøver så, før de tager et hold ikke-faglærte ind for at fylde hullerne, når virksomheden udvider produktionen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu