Læsetid: 3 min.

Stor abortrisiko ved fosterundersøgelser

25. august 1998

To raske fostre dør, for hver gang man identificerer et mongolbarn hos gravid over 35 år

Hver gang en læge ved hjælp af fosterdiagnostik finder et foster, der vil udvikle sig som et mongolbarn, har man slået to raske fostre ihjel. Sandsynligheden for at kvinder over 35 år føder et mongolbarn er kun en kvart procent. Det betyder, at man finder et mongolbarn for hver 4oo kvinder, man undersøger. Risikoen ved at foretage fosterdiagnostiske undersøgelser betyder imidlertid, at to raske fostre vil være gået tabt.
Det siger Niels Uldbjerg, overlæge på gynækologisk afdeling på Skejby Sygehus.
"Det er en høj pris, men hvis kvinderne kender risikoen, så afspejler deres valg om alligevel at få foretaget undersøgelsen formentlig, at frygten for at føde et sygt barn er større end angsten for at miste et raskt," siger Lene Koch, medlem af Etisk Råd.
Hvert år foretages omkring 7500 fosterdiagnosticeringer i Danmark. Det er primært kvinder over 35 år samt kvinder, der ligger i en risikogruppe for at føde børn med kromosomafvigelser, som tilbydes fosterdiagnostik. Kvinder kan være i en risikogruppe, hvis de har arvelige sygdomme i familien, eller hvis de tidligere har født børn med kromosomfejl.

Abort som løsning
Fosterdiagnosticering kan foregå på to måder: Som en moderkageprøve eller som en fostervandsprøve. Begge prøver foretages med en tynd kanyle gennem maveskindet, og risikoen for at fostret dør ved indgrebet er ca. 1 procent.
En moderkageprøve kan foretages allerede i 10. graviditetsuge. Det betyder, at moderen kan få foretaget en "almindelig abort" før 12. graviditetsuge, hvis prøven viser, at fosteret har kromosomfejl.
En fostervandsprøve foretages derimod først i 15. graviditetsuge, og da svartiden er tre uger, kan moderen ikke længere få foretaget en almindelig abort, hvis prøven viser alvorlige kromosomfejl. Istedet må hun gennemgå en "minifødsel", hvor lægen med stikpiller fremkalder veer. Fosteret er på dette tidspunkt omkring 15 cm langt.
Langt de fleste kvinder, som får konstateret kromosomafvigelser ved deres foster, vælger at abortere.
I 1994 fandt man ud af de godt 7500 foretagede fosterdiagnostiske undersøgelser 161 fostre, som havde alvorlige kromosomfejl.
146 af disse fostre endte som aborter.
"Langt de fleste kvinder vælger abort som løsning. Det kan være svært at overskue konsekvenserne ved at føde et handicappet barn," siger Peter K.A. Jensen, administrerende overlæge på Klinisk Genetisk Afdeling på Århus Kommunehospital.
Peter K.A. Jensen skønner, at et sted mellem 38 og 75 raske børn ender som utilsigtede aborter på grund af risikoen ved fosterundersøgelserne.
"Men tallet kan sagtens være højere. Der er jo også kvinder, som aborterer senere i graviditeten, og vi kan ikke udelukke, at nogle af disse aborter også skyldes det indgreb, som blev foretaget med fosterdiagnosticeringen," siger han.
Jacob Dahl Rendtorrf, forskningsassistent ved Center for Etik og Ret, Københavns Universitet, mener, at de danske tal er problematiske.
"Det er et udtryk for, at vi i vores iver efter at anvende den nyeste teknologi ikke helt er klar over konsekvenserne," siger han.
"Selve fosterdiagnostitikken har den indbyggede logik, at vi må være sikre på at få sunde og raske børn. Derfor føler kvinden ikke, at hun kan sige nej til tilbuddet om en fosterundersøgelse, selvom den indebærer en risiko for hendes foster," siger han.

Racehygiejne
Rendtorrf mener, at vi skal være påpasselige med at gribe alle de nye muligheder, som genteknologien og den moderne medicinske viden giver os for at vælge egenskaber og arveanlæg hos fremtidige generationer.
"Ellers ender vi i en form for privat arvehygiejne, hvor forældre kun vil sætte børn i verden, som passer ind i samfundets kriterier for normalitet," siger han.
Danmark er det land i Norden, som udfører flest fosterdiagnosticeringer pr. gravide kvinde. I Norge er det procentvise antal kvinder, som undersøges kun en tiendedel af, hvad det er i Danmark.
Etisk Råd sætter imorgen fokus på de etiske problemer, som kan være forbundet med anvendelsen og udviklingen af fosterdiagnostik. Her vil medlemmerne blandt andet diskutere, hvorvidt alle kvinder skal have tilbudt fosterdiagnostik, hvilke afvigelser, der skal undersøges for, samt hvilke afvigelser der skal kunne føre til en provokeret abort

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her