Læsetid: 3 min.

Storbritannien ville slå Qaddafi ihjel

7. august 1998

New Labours offentlighedspolitik er kommet i søgelyset, efter at regeringen har givet britiske medier forbud mod at rapportere en påstand om et forkludret attentatforsøg på Libyens leder

LONDON - Den tidligere efterretningsagent David Shayler hævder, at Storbritannien for to år siden forsøgte at slå Libyens leder, oberst Moammar Qaddafi, ihjel.
Men en talsmand for det britiske udenrigsministerium afviser ifølge telegrambureauerne påstanden.
Den slags kunne det britiske efterretningsvæsen da aldrig finde på.
Britiske agenter må ellers godt foretage sig ting i udlandet, som ville være ulovlige hjemme - herunder at slå folk ihjel. De skal bare have lov til det på forhånd af udenrigsministeren. På det tidspunkt - i 1996 - da mordforsøget på Qaddafi angiveligt skulle have fundet sted, var det den konservative Malcolm Rifkind, som var udenrigsminister. Han har endnu ikke udtalt sig i sagen.
Uanset afvisningerne er spionagefolket tilstrækkeligt oprørt over deres tidligere kollegas oplysninger. Så meget endda, at regeringen har forbudt britiske medier at rapportere om, hvad David Shayler går rundt og siger.
Forbudet kom allerede sidste år, efter at Shayler til avisen Mail on Sunday havde kritiseret efterretningstjenesterne for rod og inkompetence. New Labour-regeringen ville ikke acceptere mere fra den kant.
Indtil i forgårs, da New York Times offentliggjorde Shaylers ret detaljerede oplysninger om det mislykkede attentatforsøg på Qaddafi.
Shayler siger, at britiske agenter ville placere en bombe under Qaddafis bil, som var del af en kortege. Det gjorde de også. De tog bare den forkerte bil. Shayler siger også, at den agent, som havde ansvaret for operationen, var tilknyttet en højreorienteret, fundamentalistisk organisation i Libyen. Og endelig siger Shayler, at den pågældende agent blev betalt 160.000 dollar - næsten en mio. kroner - for at udføre attentatet.
Det er op til jer selv
Den britiske avis The Guardian syntes, det var utilstedeligt, at den slags kunne læses i en amerikansk avis - som for øvrigt kan købes i Storbritannien - mens britiske medier ikke måtte bringe de samme oplysninger på grund af regeringens forbud.
Så The Guardian trykte i går oplysningerne fra artiklen i New York Times.
Ifølge avisen selv havde den forinden forsøgt at finde ud af, om den derved overtrådte forbudet, men en talsmand for regeringen havde sagt, at "det må være op til jer selv." Så trykte avisen de opsigtsvækkende påstande.
Sagen stiller spørgsmålstegn ved New Labour regeringens holdning til en lov om offentlighed i forvaltningen.
Den minister, David Clark, som hidtil har stået for at introducere sådan en lov og endda drev en større kampagne for at få den indført, blev fyret i den nyligt overståede regeringsrokade. Nu ligger sagen i hænderne på indenrigsminister Jack Straw.
Regeringen har ellers forsøgt at skabe lidt mere indblik i, hvordan efterretningstjenesterne arbejder. For eksempel er det blevet offentliggjort, at flere af de nuværende ministre - herunder i øvrigt Jack Straw - blev overvåget, da de var unge og aktive i studenterorganisationer.
Nervøse Labour-folk
Menige medlemmer af parlamentet er dog begyndt at blive nervøse over regeringens arbejde med offentlighedsloven.
De frygter, at den ikke bliver inkluderet i den liste over lovtiltag, som skal gennemføres i næste samling. Labour-parlamentsmedlemmet Ann Clwyd synes, at loven bør vedtages så hurtigt som overhovedet muligt. Hun tiltror åbenbart ikke sine egne partikammerater at administrere den nuværende mangel på offentlighed i forvaltningen.
"Folk med magt bliver mere og mere vant til hemmelighedskræmmeri, jo længere de sidder i regeringen," sagde hun i går.
Imens forsøger regeringen at få fat i Shayler, som sidste år flygtede fra Storbritannien. Forleden blev han arresteret i Paris, hvor han i dag sidder fængslet, mens han venter på at få at vide, om han skal udleveres til Storbritannien.
Regeringen i London anklager ham for brud på loven om hemmelighed i forvaltningen (Official Secrets Act). Hvilket ikke mindst rejser spørgsmålet, hvordan han kan have brudt nogen hemmelighed om et attentatforsøg, som regeringen selv siger ikke fandt sted.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her