Læsetid: 3 min.

USA skifter gear mod Libyen i Lockerbie-sagen

26. august 1998

Den amerikanske og britiske regering accepterer Libyens forslag om, at de to mistænkte libyske efterretningsagenter stilles for en domstol i Haag. Ofrenes familier overraskede over USA's beslutning kun få dage efter bombeangrebene i Afghanistan og Sudan

BOSTON - Næsten ti år efter at rutefly Pan Am 103 eksploderede i titusinder stykker over Lockerbie i Skotland, og 270 mennesker omkom, tyder meget nu på, at to mistænkte libyske efterretningsagenter endelig vil blive stillet for en skotsk domstol i et tredjeland, Holland.
Den britiske og amerikanske regering offentliggjorde sent mandag dette 'kompromis' gennem FN's generalsekretær Kofi Annan.
Tidspunktet kommer bag på mange. Det er kun fire dage efter, at USA skiftede til offensivt gear og gik direkte til angreb på islamiske terroristlejre i Afghanistan og en formodet kemisk våbenfabrik i Sudan.
I et forsøg på at bringe de to anklagede i fly-tragedien over Lockerbie for en domstol har den amerikanske og britiske regering nu i vid udstrækning accepteret et forslag fremlagt af den libyske regering, hvis medvirken i bombeattentatet er mulig, men endnu uafklaret.

Sejr for terroristerne
For nogle af de amerikanske ofres familier forekommer denne strategi at være inkonsekvent.
"Det her er en sejr for Khadaffi og terroristerne. Hvis de blot venter længe nok, så kan de selv bestemme, hvor de skal stilles for en domstol," siger Susan Cohen til New York Times. Hendes datter Theodora omkom i 1988.
Indtil i mandags havde USA og Storbritannien krævet, at Libyen udleverer de to mistænkte efterretningsagenter Abdel Basset al-Megrahi og Lamin Khalifa Fhima, så de kunne blive retsforfulgt i enten USA eller Skotland. Libyens leder Moammar Khadaffi havde derimod foreslået at nedsætte en domstol i Haag med et repræsentativt internationalt udvalg af dommere.
Det britisk-amerikanske kompromis imødekommer kravet om et tredjeland, men insisterer på, at skotske anklagere og dommere skal føre sagen efter skotsk straffelov. Endnu i går forelå der ikke noget formelt svar fra Libyen, men generalsekretæren for den Arabiske Liga stillede sig positivt.
En advokat for de to mistænkte sagde til nyhedsbureauet Reuter, at Libyen "sandelig ikke vil afvise kompromis'et."

En succes for Libyen
Det kan Libyens diktator også få svært ved. I januar meddelte hans udenrigsminister Omar Mustafa al-Montassir i et brev til FN's generalsekretær, at Libyen kan acceptere skotske dommere i et neutralt land. Den arabiske verden vil endvidere lægge pres på Libyen. I går udtalte den sudanske informationsminister, at det britisk-amerikanske tilbud "er en kæmpe succes for Libyen."
Susan Cohen og et mindretal af ofrenes familier synes at være enige i denne vurdering.
"Min fornemmelse er, at vi bliver manipuleret. Britiske virksomheder vil have sanktionerne mod Libyen hævet så hurtigt som muligt. Der bliver gjort alt for meget ud af to individer. Hvad med deres forbindelser til regeringsapparatet i Libyen," siger hun til New York Times.

Vil ikke angribe alene
Ifølge Cohen og andre familier har USA's udenrigsminister Madeleine Albright og den nationale sikkerhedsrådgiver Samuel Berger understreget, at USA ikke kan afstraffe Libyen ensidigt for bombeattentatet mod Pan Am 103, men skal have international opbakning til en aktion.
"Det lyder mærkeligt, al den stund USA alene har udbombet terroristlejre i Afghanistan og en fabrik i Sudan," siger Susan Cohen.
Ifølge den amerikanske regering støtter dog et flertal af familierne initiativet.
Hvis Libyen afviser tilbuddet, vil USA bede Sikkerhedsrådet om at udvide de nuværende ret milde FN-sanktioner til at omfatte olieeksport, landets næsten eneste indtægtskilde.
Hvis Ghadaffi derimod accepterer et forslag, der stort set er hans eget, vil USA og Storbritannien formentlig anmode FN om at hæve sanktionerne.

Ønsker bevis
USA vil dog bevare sin egen handelsboykot mod Libyen, som Washington stadig anser for at være 'sponsor af statsterrorisme'.
Et slet skjult amerikansk håb er formentligt, at de to libyske agenter vil implicere Ghadaffi og hans styre i forbrydelsen under en retssag i Haag.
Hvis en sådan forbindelse kan etableres, risikerer Ghadaffi en militær gengældelsesaktion fra USA i stil med den, som daværende præsident Ronald Reagan beordrede i 1986 efter et libysk-inspireret bombeattentat mod et diskotek i Berlin, som amerikanske soldater frekventerede.
Attentatet mod Pan Am 103 antages for at være Libyens gengældelse for Reagans flyangreb, hvorunder Ghadaffi mistede en datter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu