Læsetid: 4 min.

'At vende hjem kræver idealisme..'

18. august 1998

Hvis somaliere stiller krav om noget, der ligner danske forhold, før de vil rejse hjem til Somaliland, kan de vente længe, siger Dansk Flygtninge-hjælps projektleder Helga Griffin

Helga Griffin har ikke lyst til at svare på spørgsmålet om, hvor megen genopbygning, der skal til i Somaliland, før det bliver attraktivt for somaliere med asyl i Danmark at vende hjem til den lille, selvudråbte republik i det nordvestlige hjørne af et kaotisk og sønderbombet Somalia.
"Sådan vil jeg slet ikke stille spørgsmålet," siger hun.
"Det er et spørgsmål om, hvor idealistisk man er. Et spørgsmål om, hvorvidt man vil være med til at genopbygge sit land. Hvis man skal vente, indtil forholdene i Somaliland tåler sammenligning med forholdene i Danmark, vil jeg slet ikke kunne svare på, hvor længe man skal vente, før man kan vende hjem."
Den 58-årige Helga Griffins arbejdsområde er netop genopbygningen af Somaliland.
Hun startede i november 1997 arbejdet på en toårig kontrakt som leder af Dansk Flygtningehjælps repatrierings- og rehabiliteringsprojekt, der over to år kanaliserer 12 millioner danske skattekroner til bygning og genopbygning af skoler og sundhedsklinikker, genetablering af vandreservoirer, byggeri af latriner, brøndboring og opsporing af markeder for landbrugsafgrøder.

Somaliere tøver
Sommeren igennem har Information interviewet en række somaliere med dansk opholdstilladelse - mange med rødder i netop Somaliland, der anses for at være den del af Somalia, hvor fred og stabilitet er mest udbredt.
Mange af somalierne har udtrykt et stort ønske om at vende tilbage til Somaliland - og begrundet deres tøven med dårlig eller ikke eksisterende forsyning med vand og elektricitet og mangelfulde skoletilbud til deres børn.
Dansk Flygtningehjælps projekter i Somaliland retter sig i første række mod de titusinder af somaliere, der i disse måneder vender frivilligt hjem fra flygtningelejre i Etiopien medbringende deres traditionelle hytter af træstativer og flettede måtter - til lejligheden moderniseret med blå plasticpresenninger fra FN's Højkommissariat for Flygtninge, UNHCR, der hjælper somalierne med at vende hjem.
Oprindelig havde UNHCR regnet med, at 80.000 ville vende hjem fra Etiopien i 1998, men indtil videre har kun 30-40.000 benyttet sig af muligheden i løbet af de første otte-ni måneder af 1998.

Storbyslum
Inden for det seneste halvandet år har 1.700-2.000 husstande - 12-16.000 mennesker - bosat sig på den bare mark nær hovedbyen Hargeisa, hvor 1.200 af husstandene har fået hver et af Dansk Flygtningehjælps latriner.
Dermed er bydelen Sheikh Nur blevet en slags storbyslum, selv om Helga Griffin mener, at det er vanskeligt at tale om slumkvarterer i et land, hvor den bymæssige bebyggelse har været totalt sønderbombet.
"Da jeg så det første gang, var der kun hytter, bar mark og håbløshed. Nu er der kommet små butikker, et sted er de ved at bygge en moske, og nogle har sået planter, som de vander med det dyre vand, som de er nødt til at købe. De skal såmænd nok få det til at fungere," siger Helga Griffin.
Mange af de hjemvendte vælger at bosætte sig i Hargeisa, hvis indbyggertal efter Helga Griffins skøn nu er oppe på 200-250.000. Og det er problematisk, for det er i landområderne, at der "plads til mange flere hænder" - som Helga Griffin siger - når jorden skal dyrkes.
"Selv om skolerne i Hargeisa er få og dårlige, er der trods alt skolemuligheder der. Der er mange flere varer at få, når man har lidt penge, og det har flygtningene, når de vender hjem og har fået penge af UNHCR," siger Helga Griffin.

God og bekymrende
Den somaliske familietradition betyder, at hvis én i familien har mad, så kommer hele familien og spiser. Det indebærer, at mange somaliere, der lever i eksil - for eksempel i Danmark - sender penge hjem til Somalia og Somaliland, som deres familie der kan leve af.
"Det er en god, men også en bekymrende tradition," mener Helga Griffin, fordi nogle unge, somaliske mænd, der er vokset op under krigen og ikke har fået en uddannelse, vælger at lade sig forsørge af familienetværket i stedet for selv at tage initiativer.
Helga Griffins råd til somaliere, der vender hjem til Somaliland er, at de selv bygger, driver og medfinansierer skoler til deres børn. Også i de få eksisterende skoler bliver forældrene afkrævet skolepenge, så forældrene kommer under alle omstændigheder til at betale, hvis deres børn skal lære at læse og skrive i Somaliland.
"Til næste år kommer der nye skolebøger til hele underskolen, og der foregår en genoptræning af lærere. Men det er klart, at det ikke bringer skolerne op på et dansk niveau," siger Helga Griffin.
Hun vil ikke stille det som et moralsk krav til herboende somaliere fra Somaliland, at de vender hjem og deltager i genopbygningen. "Det er en helt personlig afgørelse, og jeg kan glimrende forestille mig, at det for nogle vil være uendelig vanskeligt at skulle flytte hjem," siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her