Læsetid: 3 min.

Vestager møder radikal modvind

12. august 1998

Ministerens partifælle tager afstand fra tankerne om at integrere 10. klasse i ungdomsuddannelserne

Den radikale uddannelsesordfører, Elisabeth Arnold, siger nej til at lave 10. klasse om til et introduktionsår på gymnasiet, handelsskolerne og de tekniske skoler. Det er en af de ideer, den radikale undervisningsminister Margrethe Vestager, arbejder på i forbindelse med den kommende reform af ungdomsuddannelserne og 10. klasse.
"Det vil være helt forkert at afskaffe 10. klasse, og den bør stadigvæk have den ene fod i folkeskolen. Man kan sige, at der er for mange, der egentligt godt ved, hvad de vil, der bruger 10. klasse som et helle. Og de kan lige så godt komme igang med en ungdomsuddannelse. Men det er vigtigt at bevare 10. klasse for dem, der endnu ikke ved, hvad de vil," siger Elisabeth Arnold til Information.
Hun lægger sig dermed mere op af to andre linier, som ministeriet arbejder med; en udbygning af 10. klasseskolerne eller et mere målrettet 10. skoleår, der har til huse i folkeskolen. Hun er dog ikke helt enig i at 10. klasse mangler målretning:
"Der bør være plads til det almendannende i folkeskolen. Det 10. skoleår er et meget vigtigt tidspunkt i de unges liv, og man skal passe på, at det ikke bliver et effektiviseringsræs," siger hun.
Heller ikke Socialdemokratiet er glad for at fjerne 10. klasse fra folkeskolen.
"Et sådan introduktionsår vil være at foregribe valget af ungdomsuddannelse. Selvom det er muligt at skifte retning, vil det betyde, at eleven ikke får den 10. klasse, der er bedst og mest relevant, fordi den knytter sig til f.eks. gymnasiet," siger Hans Peter Baadsgaard (S).
I stedet forestiller han sig en 10. klasse, der skal designes efter den enkelte elevs ønsker. Hvis eleven mangler matematik for at kunne komme på gymnasiet, så skal det være muligt at kunne tilbyde eleven ekstra timer i faget. Derfor hilser Hans Peter Baadsgaard ideen med rene10. klasseskoler velkommen.

Et opbevaringsår
Blandt støtterne til at flytte 10. klasse ud af folkeskolen er den konservative ordfører Brian Mikkelsen. Han kalder den nuværende 10. klasse for et 'opbevaringsår', der ikke giver eleverne ekstra faglige kvalifikationer, og ser gerne, at man inddrager ungdomsuddannelserne mere.
"Det er spændende og konstruktivt at se på, hvordan vi får de unge igang med en ungdomsuddannelse," siger Brian Mikkelsen.
Men partiet står i et dilemma, for de kan godt se, at der er nogle gode værdier i den måde efterskolerne kører 10. klasse på, fordi elever og forældre er ekstra motiverede.
"Hvis det bare var på grund af folkeskolerne, så nedlagde vi gerne 10. klasse i morgen, for mange steder er der ingen faglig konsistens. Men vi ønsker en konstruktion, hvor man bevarer efterskolerne samtidig med, at man laver en model, som f.eks. kunne være et introduktionsår," siger han.

Iskoldt opgør
Enhedslistens Søren Kolstrup kalder tankerne om at flytte 10. klasse ud på ungdomsuddannelserne for 'et iskoldt økonomisk opgør med væsentlige dele af den danske skoletradition'.
"Det vil betyde, at vi bryder med den erfaringsrigdom, vi har fået ved at eksperimentere os frem. Den vil vi beholde. Vi vil ikke lade tal-drengene styre dansk uddannelsespolitik," siger han.
Forudsætningen for at 10. klasse forbliver et tilbud for alle unge er, ifølge Enhedslisten, at den ligger i folkeskoleregi. Derimod synes de, at brobygningsforløb, hvor eleverne har mulighed for at prøve forskellige ungdomsuddannelser, er en god idé.
Ministeriet forventer, at reformen af ungdomsuddannelserne og 10. klasse ligger klar i løbet af efteråret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu