Læsetid: 3 min.

Violinen som rytme

8. august 1998

Klaus Pindstrup og Jydsk på Næsen - personlige tolkninger og satsninger inden for dansk folkemusik

FOLKEMUSIK
Historien om Klaus Pindstrup er ikke nogen moderne historie - den er taget lige ud af den musiktradition, han har taget til sig. Han er midt i 20'rne, født og opvokset i Skørping syd for Aalborg. Som 8-årig begyndte han at gå til el-orgel, som var meget moderne dengang. Det var ikke den store succes. Det gik bedre, da han fik fingrene i en lille harmonika. Men en dag kom han til skade med en finger og måtte lade harmonikaen ligge. Til gengæld lånte han en violin.
Otto Trads (1904-89) kørte hyrevogn og var den store spillemand i Himmerland, som hans far havde været det. Trads hørte unge Pindstrup og tog ham under sine vinger. Trads lærte ham ikke kun greb og bueføring - han gav ham hele sit repertoire og ikke mindst vigtigt en holdning til faget og traditionen.
Trads tog teenageren med i sit spillemandslaug, hvor han kom til at spille sammen med mænd, der kunne have været hans oldefædre. I dag er det Pindstrup der bærer bagagen.
I tidligere tider var de fleste spillemænd alene med publikum. I dag er det knap så sædvanligt - og da slet ikke når det handler om violister. Men Pindstrup har opsummeret sin kunnen og sit repertoire på en cd, der simpelthen hedder Solo - og er det. 19 indspilninger med Pindstrup (teknik: Nils Torp fra Kliché og Souvenirs), suppleret med tre gamle optagelser med Trads.
Pindstrup spiller et antal traditionelle dansemelodier, men har også selv skrevet nyt materiale inden for traditionen. Som han i øvrigt med den største fornøjelse går op imod med sine personlige greb og tolkninger.

Variationsrigdom
Den store oplevelse i forbindelse med Pindstrups cd er det overskud, der vælter ud af det hele - et overskud af livs- og spilleglæde, en variationsrigdom som man ellers kan have svært ved at forbinde med den pæne og en smule kedsommelige spillemandsmusik, man i dag normalt udsættes for.
Der er ingen sangtekster til Pindstrups melodier, men de er overrumplende udtryksfulde - udspil, modspil, temposkift, knips, overraskende afslutninger, pludselige riffs som det ville hedde, hvis det var jazz. Ind imellem kan man opleve det som om han argumenterer med sig selv - eller er det samtaler mellem modsatrettede eller ligefrem genstridige temperamenter.
Det allermest overrumplende ved hans musik er dens renhed, dens ind imellem meditative kvaliteter. Man kan forestille sig - hvis publikum ellers får tilbuddet - at han vil kunne interessere mange også uden for folkemusikklubberne.

Klassisk og folk
Klaus Pindstrup har taget en uddannelse ved Musikkonservatoriet i Aarhus. I et skægt interview for et par år siden i tidsskriftet Folkemusik i Danmark forklarede han meget om besværet ved at gå fra den ene tradition til den anden. Det er ikke kun lyden, det er også holdningen og noget så konkret som fingerstillingerne, der er forskellige.
Grundlæggende opfatter han spillemandsviolinen som et rytmeinstrument, mens den klassiske violin er et klanginstrument. Han kan ikke forestille sig at genrerne eller traditionerne kan mødes eller egentlig befrugte hinanden i hans musik. På den anden side kan han ikke forestille sig, at han på noget tidspunkt selv vil vælge den af traditionerne fra.

Jydsk på Næsen
Jydsk på Næsen er vel i sin opbygning et traditionelt folkemusikensemble. Hvad der ikke er traditionelt er kvartettens frække brug af andre og mere moderne og ikke-danske rytmer. Aldeles overrumplende flot i deres tangoarrangementer - en "Tango Triviale" er ikke Argentina, det er bestemt Jylland, men et Jylland, hvor der er blevet lyttet til andet end jyder. Tangoelementer smutter også ind andre steder, bl.a. i en ellers meget hjemlig mazurka.
En scottisch ved man hvad er, men bliver usikker, når den pludselig får elementer af amerikansk 30'r-swing. Og det er vel, hvad der handler om - oprør mod den dræbende forudsigelighed inden for genren. Små ryk og skævheder i en hambo gør den foruroligende. En drømmevals er ren film - man er langt væk inden der er gået mange sekunder. En hopsa i 5/8 - kan man dét? Ja, selvfølgelig.
Jydsk på Næsen er ikke det eneste folke-ensemble, der mixer genrer og låner fra måske især jazzen. Men der er ikke mange, der har deres forfinede, næsten lyriske tilgang til sagen. Det hjælper, at de alle er så gode musikere.
Smukt, anderledes og ind imellem næsten pompøst.

*Klaus Pindstrup: Solo. Folkemusikhusringen. FMHR 9701

*Jydsk på Næsen: Blod på Tanden. Helikon. HCD 1032

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu