Læsetid: 4 min.

De er ikke som de andre

2. september 1998

Antallet af elever, der henvises til folkeskolens vidtgående specialundervisning, er steget kraftigt. Årsagen er en stigning i antallet af handicappede børn, men også en ændret handicapforståelse, mener amterne

En reel stigning i antallet af handicappede børn og unge samt en faglig udvikling, der har ført til en ændret handicapforståelse. Det er de to hovedpunkter, som amterne hæfter sig ved i et forsøg på at opklare spørgsmålet om, hvorfor antallet af børn, der henvises til vidtgående specialundervisning, er fordoblet på kun 12 år.
Bo Beck, kontorchef for Afdelingen for Specialundervisning i Københavns Amt tror på, at antallet af børn med svære handicap har været stigende de sidste år, men fornemmelsen kan ikke dokumenteres. Siden 1980, hvor særforsorgen blev lagt ud fra staten til amter og kommuner, har der nemlig ikke været ført nogen form for registrering af handicappede børn og unge.
"Vi kan ikke bevise, at der er kommet flere handicappede børn, men indenfor Københavns Amt er der siden 1988 blevet godkendt 78 procent flere autister til vidtgående specialundervisning og 178 procent flere børn med DAMP," siger han. "Tal fra sygehusdirektoratet viser en tilsvarende tendens. Siden 1991 har der været en stigning på 180 procent i antallet af børn, der er blevet henvist til dem på grund af autisme."
Der er forskellige teorier rundt omkring i amterne om årsagen til stigningen i antallet af svært handicappede børn, der henvises til vidtgående specialundervisning. En af teorierne er, at vi i dag er blevet så dygtige til at redde for tidligt fødte børn, at flere overlever - dog med mindre handicap. Den teori har Sundhedsstyrelsen dog afvist, da denne gruppe børn talmæssigt har en meget lille betydning.
"På nogle områder kan man dog se, at der er sket stigninger. Både danske og svenske undersøgelser viser, at der i dag er en markant stigning i antallet af børn, der bliver født med med Down's Syndrom," fortæller Aase Larsen, afdelingschef i Handicapafdelingen i Århus Amt. Hun har i rapporten 'Udvikling i antallet af børn og unge med handicap' forsøgt at samle amternes forskellige hypoteser samt den sparsomme dokumenterede forskning, der er på området.

Synligere i skolen
Børn med DAMP hører ind under gruppen af børn med adfærds- eller psykiske vanskeligheder. Det er den gruppe, der ifølge undersøgelsen fra Amtsrådsforeningen står for størstedelen af den stigning i børn, der henvises til vidtgående specialundervisning.
Birgit Christiansen, direktør for DAMP-foreningen har en fornemmelse af, at antallet af børn med DAMP er steget, og hun tror på forklaringen om, at flere for tidligt fødte børn overlever.
"Gennem de samtaler med forældre og fagfolk, vi har haft, tyder meget på, at en af årsagerne er, problemer med graviditeten. Men også, at vi er blevet bedre til at behandle de for tidligt fødte, så de ikke får de virkeligt svære hjerneskader," siger Birgit Christiansen.
Men derudover mener hun, at grunden til, at flere børn med DAMP nu godkendes til vidtgående specialundervisning, er, at folkeskolen har forandret sig.
"Vi kan se, at skolerne ikke længere er indrettet til vores børn. I dag skal børnene selv tage initiativer, hvor børn med DAMP fungerede bedre i den 'sorte' skole, hvor der var kæft, trit og retning. Og det betyder også, at de er blevet tydeligere i klasserne," siger Birgit Christiansen.

Holdningsændring
En af de ting, som Aase Larsen fæster sig ved i sin rapport, er udviklingen i forståelsen af handicap. Først i løbet af de seneste år er det lykkedes for DAMP-foreningen at blive optaget i De Samvirkende Invalideorganisationer. Det har betydet, at en ny stor gruppe af mennesker betragtes som handicappede, og derved kan der opstå en forventning fra forældrene om, at deres børn tilbydes vidtgående specialundervisning. Også selv om børn med DAMP er meget forskellige. Nogle kan let fungere i almindelige specialundervisningsklasser, mens andre klart hører til i specialskolerne.
Bo Beck mener klart, at han kan se en ændring i forældrenes holdning de sidste år.
"I dag vil forældre have diagnosticeret deres børn så tidligt som muligt, hvor det førhen var en skam at have et handicappet barn," siger han, og tilføjer, at vi er blevet meget bedre til at diagnosticere tidligere og mere specifikt, og det er forældrene blevet klar over.

Mindre tolerance
Men det er ikke kun forældre til handicappede børn, der har ændret holdning til, om deres børn hører til i den ene eller den anden specialklasse, mener Bo Beck. Også forældrene til de såkaldte almindelige børn presser på for at få de vanskelige børn ud af de almindelige skoleklasser.
"Man kan tale om et holdningsskred. Forældrene ønsker, at deres børn får et så
effektivt udbytte af folkeskolen som muligt. Børnene skal lære noget, og det har nok ændret tolerancen og rummeligheden overfor for eksempel børn med DAMP," siger han.
Aase Larsen fornemmer også, at der med den nye folkeskolelov bliver fokuseret mere på børnenes faglighed. Det har, ifølge kommunernes egne oplysninger, betydet, at der er blevet færre ressourcer til specialundervisningen. Mange kommuner har derfor problemer med at kunne tilbyde den rette specialundervisning.
"Kommunerne er pressede økonomisk, og det kan betyde, at de føler sig fristede til at sende elever videre til vidtgående specialundervisning," siger Aase Larsen. "Det er en faktor der kan have betydet noget for den øgede henvisningsfrekvens."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu