Læsetid: 1 min.

Mange bananer - ingen selskaber

11. september 1998

I Odense har 0,2 promille af borgerne et banan-selskab

Odense går "bananas": Alle vil have ét. Selv byens hudplejecenter har fået det:
0,2 promille af borgerne i byen ejer et bananmodningsselskab.
Selv om det ikke lyder af meget, så er det meget mere end i København, hvor kun én ud 300.000 har sådan et.
Hvis man til de 0,2 promille lægger de knap 300 "sovende" bananselskaber, som er registreret hos Hans Peter Poulsen på Grønløkkevej 10, så stiger gennemsnitsandelen af Odenseanere med et bananselskab til to promille.

Odense Banan Kompani
På Grønløkkevej 10 findes der dog også aktive selskaber: BANKO Bananer A/S, A/S Odense Banan Kompani, FP ApS og Bananhandel import/eksport hedder fire bananselskaber på adressen.
Bag de fire står igen Hans Peter Poulsen, selv direktør og bestyrelsesmedlem i selskaberne. Relationerne mellem nogle af bananselskaberne på Grønløkkevej 10 og en af Danmarks største frugt- og grøntimportørerer GASA Odense er tætte.
Direktør, Vagner Jensen, og bestyrelsesformand, Arne Andersen, fra GASA sidder begge i bestyrelserne for to af Poulsens selskaber, BANKO Bananer og A/S Odense Banan Kompani, hvoraf sidstnævnte selskab er et associeret selskab med GASA Odense.
Til gengæld ligger Poulsens grøntsagshal placeret på GASA Odenses adresse på Lavsenvænget 1.
På Grønløkkevej 10 skulle også bo aktieselskabet P. Poulsen & K. Finsen, som EU-direktoratet under fødevareministeriet i både 1996, 1997 og 1998 har givet importlicenser til tonsvis af bananer.
Ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har der imidlertid aldrig eksisteret et aktieselskab med det navn på adressen. Det tætteste, man kommer er selskabet FP ApS, som blev dannet i 1993.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu