Analyse
Læsetid: 5 min.

Berishas hævntogt

16. september 1998

Kimen til urolighederne i Albanien blev lagt, da præsident Berisha blev tvunget fra
magten sidste år

Først var han Vestens kæledægge på Balkan. Efter kommunismens sammenbrud i Albanien valgte USA og Vesteuropa at spille på manden, der med provestlig retorik og forsikringer om at agere stabiliserende faktor, lignede den gode dreng på Balkan.
Men snart stod det klart, at hjertelægen Sali Berisha var en slem dreng. Han fuskede med valgresultater og tillagde sig en stadig mere dikatorisk styreform, og sidste år måtte han gå af efter et folkeligt oprør, der kunne have kostet ham livet.
I dag er højrefløjspolitikeren Sali Berisha tilbage i rollen som den slemme dreng. Selv om regeringen i går syntes at have overtaget kontrollen i Tirana efter voldsomme uroligheder mandag, står det klart, at Sali Berisha aldrig har accepteret sit frie fald fra magten, og at han stadig insisterer på - med alle til rådighed stående midler - at tilkæmpe sig sin bid af kagen i det albanske politiske liv.
Men Sali Berisha er, hvadenten han kan lide det eller ej, en slagen mand. Almindelige mennesker i Albanien ryster på hovedet af ham, og der er fortsat bred folkelig opbakning bag den siddende regering, der er ledet af Socialistpartiet. De få tusinde mennesker, der gik i gaderne for at hylde den myrdede oppositionspolitiker og personlige ven af Berisha, Azem Hajdari, søndag og mandag, indikerer, at Sali Berisha støttes af en gruppe mere eller mindre kriminelle personer, der ikke nyder den brede befolknings sympati. Demonstranterne beskylder Nano for at stå bag mordet.
De aktuelle begivenheder kommer ikke bag på albanerne selv. For et par uger siden blev seks ministre og embedsmænd fra Berishas regeringstid arresteret.
Blandt dem var en tidligere forsvarsminister, en indenrigsminister og chefen for sikkerhedstjenesten, og de er alle anklaget for deres rolle i urolighederne sidste år, da en række pyramideselskaber brød sammen med økonomiske tab til følge for anslået halvdelen af den albanske befolkning, der i god tro havde investeret deres sparepenge i selskaberne. Omkring 2.000 mennesker blev dræbt under den efterfølgende opstand, der blev udkæmpet med våben fra hærens udplyndrede våbenlagre.
Sali Berishas reaktion på arrestationerne faldt prompte, da han frygter selv at blive offer for regeringens ønske om at stille de ansvarlige til regnskab for urolighederne sidste år. Berisha har siden arrestationerne forsøgt at samle sine tilhængere i protestdemonstrationer, og det netop som der var en vis udsigt til, at albansk politik var på vej ind i en forsoningsfase, efter at Berishas Demokratiske Parti i måneder har boykottet parlamentet. Partiet havde erklæret sig parat til at forhandle om en ny forfatning - Albanien har endnu ikke fornyet den gamle kommunistiske forfatning - men enhver forhandling er nu nulstillet.
Samtidig har Berisha spillet det nationalistiske kort i sit forsøg på at samle støtte. Mens han i sin præsidenttid villigt stillede op som garant for stabilitet på Balkan - en forudsætning for Vestens økonomiske og politiske støtte - har han under urolighederne i Kosovo-provinsen kørt en ublu kampagne for albansk støtte til de etniske brødre i Kosovo. Antageligt for at genere regeringen, der har overtaget Berishas gamle rolle som gemytdæmper i regionens etniske stridigheder. Berishas hjemby Tropoje i det nordlige Albanien tæt på grænsen til Kosovo er omdannet til et støttekvarter for Kosovos befrielseshær UCK, og folk fra Berishas entourage er set gående omkring i UCK-uniformer. Det gør kun situationen mere spændt, at omkring 20.000 Kosovo-albanere er flygtet ind i Albanien og slider på såvel tålmodighed som de i forvejen knappe ressourcer.

Alt dette sker parallelt med, at landets nye leder, ministerpræsident Fatos Nano fra Socialistpartiet, kæmper for at leve op til de forventninger, Vesten knytter til enorme summer i udviklingsstøtte i landet. I et af nutidens mest massive støtteprogrammer til en Balkanstat har både Verdensbanken, Den Internationale Valutafond, (IMF), EU og NATO hældt kontanter og ekspertassistance i opbygningen af den albanske økonomi, hær, politistyrker og demokratiske institutioner. Verdensbanken har lovet albanerne den nette sum af 1,5 milliarder dollars over seks år, og Vestunionen har stillet eksperter og politifolk til rådighed for opbygningen af politiet, mens NATO hjælper hæren.
Nanos karakterbog ser foreløbig pæn ud. Han karakteriseres som en særdeles veltalende og charmerende politiker, der har været i stand til at vinde stor tillid i udlandet. Men hans kritikere peger på to svage punkter.
Det er ikke lykkedes ham at sikre lov og orden i landet, der i dag er inddelt i tre zoner. De nordlige egne er stort set i Berisha-klanens hænder, mens syden styres af kriminelle bander, der arbejder tæt sammen med den græske og italienske mafia om smugling af narko og mennesker. Kun landets centrale del omkring hovedstaden Tirana og havnebyen Dürres er under regeringens kontrol.
Mange politifolk trækker kun i uniform, når de skal hæve deres månedsløn på knap 500 kroner, og adskillige finder partnerskab med den organiserede kriminalitet mere lukrativt end loyalitet mod staten.
De våben, der blev taget fra hærens depoter sidste år, udgør stadig et stort og uløst problem. FN har lovet at hjælpe albanerne med at indsamle de omkring 650.000 stk. håndvåben og artilleri, der er i omløb, og indsamlingen vil blive kædet sammen med beskæftigelse for dem, der afleverer deres kalashnikov. Siden en amnesti blev indført sidste år, siger regeringen, at den har samlet ti procent af våbnene ind. Lederen af det uafhængige og dansk-finansierede mediecenter i Tirana, Remzi Lani, siger imidlertid til Information, at kun fem procent er indsamlet, mens omkring en tredjedel af våbnene er røget over grænsen til Kosovo.

Det andet ømme punkt er korruption. Regeringen har ganske vist nedsat en anti-korruptionskommission, men den har ikke høstet stort andet end sarkastiske latteranfald. Selv det regerende Socialistpartis generalsekretær, Pandeli Miku, har indrømmet, at den nye regering fortsætter de velkendte bestikkelsesprocedurer, hvilket på længere sigt kan erodere Nano-regeringens opbakning i befolkningen.
IMF var for få dage siden på banen med rosende ord til regeringens økonomiske politik. Roserne faldt i et brev til den albanske finansminister forud for IMF's besøg i landet i slutningen af oktober, hvor finansloven for 1999 skal tilrettelægges. IMF melder om faldende inflation - den ser ud til at holde sig på ti procent i 1998 - og en pæn vækstrate på ti procent. Fremgangen skal ses på baggrund af, hvad der ved regeringsskiftet i juli sidste år lignede en økonomi i ruiner.
Men regeringens forsøg på at få landet på benene forstyrres til stadighed af Berishas ønsker om hævn. Senest har Berisha beskyldt Nano for at stå bag mordet på Azem Hajdari i weekenden, men den er der ikke mange andre end Berishas støtter, der tror på. Iagttagere anser det for usandsynligt, at Nano skulle stå bag et mord, der næsten måtte føre til uro i landet.
Nogle mener tværtimod, at Berisha selv har iscenesat ugerningen for at skaffe sig en undskyldning for mandagens kuplignende oprør.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her