Læsetid: 3 min.

Et blomstrende landskab i den østtyske jammerdal

25. september 1998

Der er lyspunkter selv i den lange østtyske jammerdal. Salzwedel klarer sig nogenlunde, og byens erhvervschef er forholdsvis glad

Tyskland på tværs
SALZWEDEL - Siden forbundskansler Helmut Kohl efter genforeningen lovede "blomstrende landskaber" i det tidligere Østtyskland, er han blevet stillet til ansvar for sit uindfriede løfte.
Det tidligere Østtyskland fører stadig i arbejdsløshedsstatistikken, fordi de store industri-kombinater er lukket - uden at noget andet er kommet i stedet. Men lyspunkter findes der - for eksempel i Salzwedel nær den gamle tysk-tyske grænse.
Her er den middelalderlige bymidte hensynsfuldt restaureret, bindingsværkshusene indrettet til butikker. Gaderne er sat i stand, og bilernes nummerplader fortæller om Salzwedels succes som handelsby.
"Vi er på den rigtige vej," siger byens erhvervschef, Hartmut Rosenow, "men at tale om blomstrende landskaber med 17,1 pct. arbejdsløse!!"

Tro på fremtiden
Hartmut Rosenow tænker sig om et øjeblik, så vinder fremtidstroen over den indøvede klagesang. Det går forholdsvis godt i Salzwedel.
"Fordi vi lå så tæt ved grænsen, mærkede vi Murens fald fra den første dag. Men vi var meget påpasselige: Da de vesttyske handelsmænd kom kørende med deres boder og telte for at indrette interimistiske markedspladser, afviste vi dem. Alle småkommunerne rundt om ville udstykke jord til butikscentre og blive rige på en nat - det stoppede vi også. Som amtets hovedstad kunne vi gøre indsigelser, for handlen hører hjemme her i byen, sådan var det allerede før Krigen."
Efter Anden Verdenskrig lå Salzwedel afsondret bag Jerntæppet. På grund af sin beliggenhed lige bag grænsen, var byen i den særlige sikkerhedszone, fem kilometer bag Jerntæppet. Alle tilrejsende blev nøje kontrolleret.
"Hvis de ikke havde fundet naturgas i undergrunden, var Salzwedel nok blevet afviklet som by," siger Rosenow.
Da grænsen tøede op i 80'erne strømmede vesttyskerne til.
"De åd os ud af huset, for at sige det lige ud. Alt var billigere her - kartofler og kød - og dagen lang sad kvinderne hos frisøren, som kun kostede en femtedel af, hvad de var vandt til hjemme."

Stille går det fremad
Salzwedel var en typisk DDR by med store industriforetagender, der ikke overlevede genforeningen. Naturgasværket (1,600 ansatte), pumpefabrikken (700), kemifabrikken (400) og sukkerfabrikken (300) lukkede.
Nedturen var begyndt.
De forladte fabriksbygninger blev med støtte fra den tyske stat og EU omdannet til erhvervsområder for småindustrier. Kommunen anlagde nye veje og renoverede el- og vandforsyningen. Derefter blev parcellerne sat til salg.
"Vi var ikke interesseret i at leje dem ud, for en lejer investerer ikke. Han lader stå til og slider faciliteterne ned. Vores virksomheder er ganske vist små, men de vokser. Stille og roligt går det fremad. Det ser man også på kommunens skatteindtægter - år for år er de større end budgettet forudså."
Byens største virksomhed er DEBA med 170 ansatte.
"Virksomhedens ejere undersøgte flere muligheder, men Salzwedel var det bedste," siger salgschef Hans-Hermann Brynjes.
Fabrikshallen i det gamle industrikombinat Ernst Thälmann blev ryddet, og siden 1992 fremstiller DEBA, nøglefærdige badeværelser til hoteller, plejehjem og skibe.
"Vi er godt tilfredse i Salzwedel. Siden starten har vi udviklet os til Tysklands førende leverandør af badeværelser," siger salgschef Hans-Hermann Brynjes, der hvert år sælger godt 3.500 badeværelser. Nu forbereder han et eksportfremstød i Danmark.
170 ansatte forslår ikke meget, når hele samfundet har været lagt an på enorme DDR-industrier. Det er ganske umuligt at skabe så mange arbejdspladser, ved erhvervschefen:
"I gamle dage ville en virksomhed som DEBA have haft 400 ansatte - sådan var beskæftigelsespolitiken den gang."

Midt i trafikal ørken
Kommunen er ved at udstykke det tredje erhvervsområde - mere end 60 procent er allerede afsat. Men allerøverst på erhvervschefens ønskeseddel står en motorvej. Han hiver et landkort ned fra væggen.
"Salzwedel ligger - som vi siger - midt i Tyskland, og midt i en trafikal ørken. Motorvejene går langt udenom os. De Grønne kan ikke lide at høre det, men så længe vi ikke får en motorvej, kan vi ikke tiltrække større industrier. Indtil videre må vi indstille os på, at Salzwedel er en handelsby," konstaterer han. Næste skridt bliver derfor åbningen af byens første stormagasin.
"På otte år har vi nået meget - men ikke udrettet mirakler."

Dette er den tredje artikel i en række reportager fra øst til vest gennem Tyskland, som går til valg på søndag. De forrige blev bragt 21. og 24. september. Serien fortsætter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her