Læsetid: 2 min.

Boligydelse under lup

2. september 1998

Regeringens finanslovsudspil rummer besparelser på 200 millioner i boligministeriet - penge der ifølge ordfører Lissa Mathiasen kun kan tages fra boligsikringen. Men det kan blive svært, siger Ældresagen

Hvorfor skal pensionister have så meget i boligydelse. Skal de rige overhovedet have nogen, og hvorfor skal næsten 400.000 hustande i Danmark have boligstøtte?
Finansminister Mogens Lykketoft satte boligstøtten på dagsordenen, da han løftede sløret for regeringens finanslovsforslag.
Der skal spares penge - også i Boligministeriet.
Men Socialdemokratiets boligordfører Lissa Matiasen mener, at det er vigtigere at finde et system, der svarer til virkeligheden end at diskutere, hvor pengene kan tages.
Problemet er, at udgifterne til boligstøtte er stigende. Højere huslejepriser og flere ældre har sat ordningen under pres. I alt bruger staten omkring otte milliarder om året på boligstøtte.
"Den ordning vi har, blev lavet på et tidspunkt, hvor pensionister kun havde folkepensionen. Det vil ændre sig nu, hvor flere og flere har tegnet private pensioner. Og så skal man selvfølgelig vurdere, om systemet ikke skal justeres, når en stor gruppe vil have indtægter, der nærmer sig det, de havde i deres aktive liv," siger Lissa Mathisen,.
Hun understreger, at de eventuelle besparelser på finansloven ikke vil ramme den gruppe pensionister, der kun har folkepensionen og ATP.

Svært at skære i top
Ældresagen har sammen med Boligselskabernes Landsforening regnet på muligheden for at beskære pensionisternes boligydelse.
Ifølge deres tal vil det blive svært at gennemføre større besparelser uden at ramme mellemindkomstgrupperne.
Beregningerne viser, at gruppen af velhavende pensionister ikke er stor nok til, at man kan opnå større besparelser ved at fjerne deres boligstøtte.
Godt 82 procent af boligydelsen udbetales til enlige pensionister, hvoraf langt størstedelen har en indtægt på mellem 80.000 og 100.000 kroner.
Kun tre procent udbetales til husstande med en indtægt på over 200.000. Det betyder, at man skal skære hårdt for at opnå væsentlige besparelser.
Hvis man ønsker at spare en milliard, skal boligydelsen til pensionister med en husstandsindtægt på mere end 140.000 kroner om året skæres væk.
En sådan nedskæring vil betyde at en pensionist med en indkomst på 145.000 og en husleje på 3.000 kroner om måneden vil miste 1.750 kroner i månedlig støtte - hvad der svarer til 25 procent af pensionistens rådighedsbeløb, viser Ældresagens beregninger.
At de to grupper taler om besparelser i milliardstørrelsen skyldes, at man ved den sidste finanslov var tæt på at enes om besparelser på 200 millioner om året de næste 15 år - altså ialt tre milliarder. Og for nylig har de konservative luftet tanken om nedskæringer på i samme størelsesorden.
Lissa Mathiasen erkender, at det kan blive svært at finde store besparelser ved kun at skære i støtten til de rigeste.
"Men der er også andre muligheder, og dem vil vi se nærmere på inden finansloven skal forhandles på plads," siger den socialdemokratiske boligordfører.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her