Læsetid: 2 min.

Boneloc-patient sagsøger Sundhedsstyrelsen

22. september 1998

En Boneloc-patient har nu rejst erstatningskrav mod Sundhedsstyrelsen. Myndighederne kan ikke gå fri denne gang, mener jurist

En patient, som blev opereret med Boneloc i 1994 har nu rejst et erstatningskrav mod Sundhedsstyrelsen.
Patienten blev opereret med Boneloc-cementen den 31. august 1994, og det er efter det tidspunkt, hvor Sundhedsstyrelsen havde fået besked om, at der var problemer med Boneloc.
Derfor bliver det meget svært for myndighederne at slippe uden om at give patienten erstatning, mener en jurist.
"Sundhedsstyrelsen kunne have grebet ind på det tidspunkt, og derfor er styrelsen direkte erstatningsansvarlige," siger advokat Bjarke Madsen, som tidligere har ført sager for Boneloc-patienter.
Sundhedsstyrelsens rolle i Boneloc-sagen er blevet belyst i en undersøgelse, som er foretaget af tidligere ombudsmand, professor Lars Nordskov Nielsen.
Undersøgelsen slår fast, at Sundhedsstyrelsen kendte til problemerne med Boneloc-cementen den 14. marts 1994, hvor overlæge Ole Mogens Hansen retter direkte henvendelse til Sundhedsstyrelsen, hvor han fortæller om de store komplikationer ved brugen af Boneloc.
Lars Nordskov Nielsen konkluderer i sin undersøgelse, at Sundhedsstyrelsen har tilsidesat sin tilsynsforpligtelse, fordi den ikke greb ind over for brugen af Boneloc-cementen, da styrelsen blev orienteret om problemerne med hoftecementen.
Den patient, som nu har rejst et erstatningskrav mod Sundhedsstyrelsen, blev opereret på Sundby hospital den 31. august 1994. Altså godt et halvt år efter, at Sundhedsstyrelsen vidste besked.
"Nordskov Nielsen konkluderer i sin undersøgelse, at Sundhedsstyrelsen har tilsidesat sin tilsynsforpligtelse efter den 14. marts 1994. Derfor må de også være erstatningsansvarlige over for denne patient," siger Marianne Thomsen, formand for Patientforeningen Danmark.
Hun håber, at denne sag vil føre til, at der endelig vil blive placeret et ansvar i Boneloc-sagen.
"Nu er det offentlige nødt til at vedkende sig et ansvar. Hele Boneloc-sagen har været et eksempel på, hvordan alle bare har spillet bolden videre, når det kom drejer sig om at påtage sig et ansvar," siger hun.
Sundhedsminister Carsten Koch har hidtil afvist at udbetale godtgørelse eller erstatning til Boneloc-patienter, fordi han skønner, at 'det næppe ville have ændret væsentligt på forløbet, hvis Sundhedsstyrelsen havde grebet ind på et tidligere tidspunkt.'
"Men det ville altså have ændret forløbet væsentligt for denne patient," siger Marianne Thomsen.
"Hvis Sundhedsstyrelsen havde grebet ind, ville han ikke have været opereret med Boneloc, og han ville have undgået de smerter, han har i dag."
Bjarke Madsen er enig i, at det er vigtigt at statuere et eksempel:
"De næser, som Nordskov Nielsen har givet til Sundhedsstyrelsen, kan patienterne ikke bruge til ret meget. Der skal erstatninger til, som viser, at organisationen ikke er god nok, og at man i fremtiden ikke kan slippe godt fra at lukke øjnene og ikke føre tilsyn, når det netop er den opgave, man skal varetage," siger han.

Side 4: Tema: Alle vasker hænder, Sundhedsvæsenets smertensbarn, Ufrivillige forsøgskaniner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her