Læsetid: 5 min.

Bramfri ballonskipper

19. september 1998

LO's næstformand Tine Brøndum karakteriseres som en bramfri, sprælsk, velskolet, utålmodig sjæl, der slås for at vinde både i politik og Trivial Persuit

LO's næstformand, Tine Brøndum, en af de fire fremtrædende socialdemokrater bag det provokerende debatoplæg om rød udlicitering af velfærdsydelser, har for vane at stikke næsen langt frem.
Allerede i 1986 rykkede den 23-årige pædagogmedhjælper ind på PMF's fagforeningskontor på Frederiksberg som faglig sekretær. Seks år senere blev hun formand for LO-København og i 1996 valgte LO's kongres hende - 33 år, kvinde, ufaglært, mor med en ret ny partibog - til næstformand for LO.
Til trods for at LO's ledelse på forhånd havde anbefalet den faglige sekretær i LO, Ib Wistisen til jobbet.
"Jeg er selvfølgelig blevet valgt på mine kvalifikationer. Men en af kvalifikationerne er, at jeg er kvinde," sagde Tine Brøndum lige efter valget.

Rødstrømpeagtig
Udtalelsen er typisk, fortæller kolleger og partifælle, der karakteriserer hende som "bramfri", "et godt politisk hoved", en kvinde, der "kalder en spade for en spade", og siger tingene "lige ud af landevejen".
Peter Kay Mortensen, der fulgte efter Tine Brøndum i formandsstolen for LO-København, kalder hende umiddelbart "en meget visionær person."
Efter en lille pause fortsætter han:
"Men samtidig er hun så satans ... kønsorienteret. Da jeg overtog kontoret efter hende og ryddede ud, kunne jeg se, at der ikke findes den kvindeorganisation, som Tine eller LO-København ikke var medlem af. Ligestilling, siger hun altid, ikke ligebehandling ... sådan lidt rødstrømpeagtigt."
"Efter min bedste overbevisning står det efterhånden meget godt til med ligestillingen. Men der mangler at blive taget fat på noget ligebehandling i løn- og arbejdsforhold, ikke bare mand-kvinde, men også mellem danskere og indvandrere."
Ninna Leibowitz, faglig sekretær i PMF-Frederiksberg, udtrykker sig lidt anderledes:
"Tine har altid arbejdet for, at der også skulle være plads til kvinder, også i ledelsen af et forbund, lige siden hun var i PMF. At møderne skulle holdes om dagen og den slags, vi stadig kæmper med."
"Medlemmerne skal kunne identificere sig med LO-ledelsen. Også den halvdel af medlemmerne, der er kvinder. Eller unge. Eller mødre."

Amitiøs
Ambitøs er en af de etiketter, som hyppigt sættes Tine Brøndum:
"Tine er ambitiøs i ordets bedste forstand. Hun sætter sig et mål og går efter det. Vi sad i PMF's bestyrelse fra 1989, og allerede den gang, sagde hun, at hun ville ind i LO's ledelse. Det er altså et langt skridt at tage for en faglig sekretær i PMF. Men hun har viljen til at sejre," fortæller Ninna Leibowitz.
Lillian Knudsen, formand for Kvindeligt Arbejderforbund, siger direkte:
"Tine vil ikke tabe. Hun accepterer selvfølgelig, at hun kan komme i mindretal, men i sager, hvor hun selv er herre, vil hun ikke tabe."
Kampgejsten viser sig ikke bare i politiske spil, men også i spil for sjov som Trivial Persuit, der efter sigende er Trine Brøndums yndlingsspil:
"Når vi en gang i mellem spillede TP under overenskomstforhandlingerne, var det kun Hans, der kunne vinde over Tine. Hun har en utrolig paratviden på mange områder; sluger nærmest en bog hver dag og går i biffen og ser utallige film. Hun slog også både mig og John Dahl fra HK af banen, da vi var med i Jeopardy i fjernsynet," fortæller Lillian Knudsen.

Frisk pust
Ninna Leibowitz tror, at de fleste kan godt lide Tine Brøndums evne til at få tingene sagt lige ud:
"Hun er sprælsk, griner meget og er nem at tale med."
"Tine samler folk om sig, men hun forsøger ikke at være venner med alle. Hendes facon støder også nogle fra."
"Måske kan det kaldes en svaghed ikke at gardere sig mod at få fjender. Men det kan jeg godt lide ved hende, at hun ikke altid er så kompromissøgende."
"Og så er hun effektiv. En god diskussion og hurtige beslutninger, så der er tid til det sjove, kaffen og sladderen bagefter."
Peter Kay Mortensen kalder Tine Brøndum for "ballonskipper i LO":
"Hun bestiller ikke andet end at sende prøveballoner op, for at prøve traditionelle faglige holdninger af. Hun startede med at ville afskaffe ferieloven og nedlægge feriefonden. Hun har lagt op til at fjerne eksklusivbestemmelserne. Og nu er det udlicitering af offentlige opgaver som pleje og omsorg. Det sker jo ikke uden at LO-ledelsen er enige om at prøve nogle holdninger af hos medlemmerne."
Peter Kay Mortensen var næstformand, da Tine Brøndum var formand for LO-København, og han kalder hende: "rigtigt god at diskutere politik med, når hun er i tvivl. Så bruger hun andre til råd og vejledning."
"Men når hun er blevet skråsikker på et eller andet - Gud nåde og trøste os andre, hvis vi ikke forstod hende med det samme. Hun har temperament."
Joan Jensen, formand for LO-city, er en af 'pigerne omkring Tine', som førte en "indædt kamp" for at få hende valgt som næstformand.
'Pigerne omkring Tine' er ikke en fasttømret gruppe, men et løst netværk af kvinder på tværs af fagforeninger, som støtter hinanden, "når vi bliver frustrerede over et eller andet," siger Joan Jensen.
"For eksempel gjorde vi et ordentligt stykke benarbejde allerede den gang Tine stillede op til valg i Fællesorganisationen i København, for at få hende valgt."
Hun ser Tine Brøndums mange provokerende udspil som et resultat af hendes evne til at lytte til, hvad der rør sig blandt medlemmerne:
"Tine er ikke bange for øretæver, og hendes bramfrihed giver hende gennemslagskraft. Hun taler ikke bare til en lille eksklusiv klub i samfundets top. Medlemmerne forstår, hvad hun siger og hun får sat en dialog i gang. Det er godt, selv om jeg bestemt ikke altid er enig med hende."
Lillian Knudsen kalder hende "et frisk pust":
"Vi kvinder kender hinandens måde at tale på. Mændene synes ind i mellem, at vi er for grove. Det er ikke altid, de bryder sig om Tines stil. Men sådan er det jo: Når kvinder siger noget hårdt eller meget bestemt, reagerer mange mænd som om de bliver skældt ud af deres mor."
Tine Brøndums stærke vilje og evne til at tage kampene kan give bagslag ind i mellem, mener Lillian Knudsen:
"I den stol hun sidder, er der nogle begrænsninger - man kan ikke gøre sine egne ord til lov. Måske har det noget at gøre med hendes unge alder, men efterhånden finder hun nok ud af, at man ingenting får igennem over for mænd uden på kærlig vis.
"Nogen gange må man bruge den kvindelist, vi er udstyret med. Men det kommer nok med tiden. Jeg har også selv været et brushoved en gang."
Hjemmelivet deler Tine Brøndum med forbundssekretær i Metal, Frank Bogaerdt og sønnen Daniél.
"Hun sørger altid for at få hentet knægten og være sammen med ham," siger Peter Kay Mortensen.
Men LO's næstformand evner også at flade ud på sofaen:
"Hun elsker at se fjernsyn og film, hvor man bruger en hel køkkenrulle undervejs," siger Joan Jensen, som kalder kalder Tine Brøndum for "en rigtig god veninde".
"Hun kan give sig selv 500 procent, tale nært og tæt, give dig et kærligt spark til at komme videre, eller græde sammen med dig, hvis det er sådan det er."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her