Læsetid: 4 min.

Brasilien er den sidste skanse før depressionen

29. september 1998

Under Brasiliens præsidentvalg på søndag afgøres det, om USA, IMF og Verdensbanken vil åbne pungen og komme Latinamerikas lokomotiv til undsætning i sidste time

Markedsgøgl
WASHINGTON - Her i den amerikanske hovedstad er al palaveren om Monica Lewinsky midlertidigt forstummet.
Nu er Brasilien kommet på alles læber. Latinamerikas førende økonomi - den 9. største i verden - anses for at være den sidste skanse, inden den internationale finanskrise rammer USA og Europa med fuld kraft og forårsager en global økonomisk recession.
Siden den finansielle hvirvelstorm hærgede Østasien sidste år og slog ned i Rusland denne sommer, har alles øjne været vendt mod Sydamerika. Ville udenlandske banker og investorer blive nervøse og begynde at trække penge hjem, skønt de fleste lande i regionen har ført en næsten eksemplarisk økonomisk politik i 1990'erne?
Svaret er ja. Brasiliens valutareserver er faldet fra 74 mia. til 50 mia. dollar siden begyndelsen af august. Renten er blevet fordoblet til 40 pct. for at standse den udadgående pengestrøm og forsvare den overvurderede brasilianske valuta, real.
Indgrebet har hjulpet en del, men ikke nok til at stabilisere situationen.

Frygter det værste
I Washington frygter man det værste. Clinton-regeringen, Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken er i fuld gang med at arrangere en lånepakke til Brasilien, som kan beløbe sig til 50 mia. dollar. Men den endelige beslutning tager man først, når det brasilianske præsidentvalg er overstået på søndag.
Underforstået: Hvis brasilianerne genvælger præsident Fernando Henriques Cardoso, bliver der givet grønt lys til lånet.
I modsat fald holder USA og Europa på pengene ud fra den betragtning, at ingen anden end konservative Cardoso vil kunne skabe tillid til brasiliansk økonomi og stoppe kapitalflugten.
Denne akutte krise lå ikke i kortene.
"Investorernes reaktion har nået absurde højder og er fuldstændig uberettiget, når man tager bestik af de sydamerikanske økonomier," siger Verdensbankens cheføkonom for Latinamerika, Guillermo Perry, til Information.
"Forskellen mellem på den ene side Østasien og Rusland og på den anden side Latinamerika er betydelig. I Sydamerika har vi i de seneste år moderniseret økonomierne ved at liberalisere handel med varer og penge. Underskud på statsbudgettet er blevet skåret ned til et minimum og inflationen tæmmet."
Umiddelbart lyder det som en beskrivelse af status quo i de sydøstasiatiske økonomier, inden stormvejret brød løs i 1997. Det afviser Perry.
"Nej, for investeringsrisikoen i latinamerikanske lande er mindre, end hvad den var i Østasien."
Hermed skal forstås følgende: For det første har Latinamerika taget færre kortfristede kapitallån end østasiatiske lande og er derfor bedre i stand til at modstå flugten.
For det andet har det sydamerikanske erhvervsliv generelt en lettere gældsbyrde, især i udenlandsk valuta. Det beskytter i en vis grad virksomhederne mod en beskeden devaluering. I Østasien gik mange banker og selskaber derimod konkurs efter devalueringen.
Alligevel er kortfristede lån fosset ud af Latinamerika.
"Det var forståeligt, at vestlige banker og børsfonde ville mindske investeringsrisikoen - i den udstrækning, de havde tabt penge i Rusland. Derfor har vi oplevet børsuro, valutapres og dræn på valutareserverne. Men der er absolut ingen objektiv grund til, at presset på Latinamerika varer ved," mener Perry, som i en årrække var Colombias finansminister.

Reformer er på vej
Men når først nervøsitet og panik breder sig, forsvinder det kølige overblik og den sunde fornuft.
Kun et indskud på 50 mia. dollar kan tilsyneladende genoprette finansmarkedernes tillid til et kontinent, som har fulgt USA's, Valutafondens og Verdensbankens økonomiske recept mere slavisk end f.eks. OECD-landet Tyrkiet.
Under præsident Cardosos ledelse har Brasilien ophævet og privatiseret statsmonopoler samt dereguleret erhvervsliv og finanssektor. Samtidig er toldtariffer blevet sænket. Som følge har det brasilianske marked åbnet op for ny kapital, billige importvarer og teknologi til modernisering af industrien. Kun det dyre pensionssystem og den ineffektive offentlig sektor mangler en grundig overhaling, men reformer er på vej.
Hvis man for alvor ser latinamerikanske lande efter i sømmene, finder man dog én uheldssvanger parallel til Østasien - mangelfuldt opsyn med og regulering af finanssektoren.
"I 1980'erne anbefalede IMF os at liberalisere finanssektoren, men kun Chile og Colombia lagde vægt på regulering og opsyn. Først efter peso-krisen i 1994 blev Mexico, Brasilien og Argentina mere forsigtige med at tage højt spekulative, kortfristede lån," siger Verdensbankens cheføkonom.
Det er sådanne svagheder, at vestlige banker og børsfonde vier større opmærksomhed, når usikre tider står for døren.
Risikoen for en gentagelse af finanskrisen i Østasien må derfor anses for at være reel og i alle tilfælde kan Brasilien ikke undgå lavere økonomisk vækst og måske en recession i de kommende år.
Da Brasiliens økonomi udgør 48 pct. af Latinamerikas - minus Mexico - og 30 pct. af hele kontinentets, hersker det næppe tvivl om, at de sydamerikanske økonomier styrer mod en krise.

Frygt for børspanik
Pessimismen skyldes to forhold. For det første er Latinamerika blevet ramt af lavere verdensmarkedspriser på råvarer, som fulgte i kølvandet på krisen i Asien.
For det andet har sydamerikanske lande mistet eksportandele til østasiatiske konkurrenter, hvis varer er blevet billigere efter devalueringen. Det beskærer deres valutaindtægter.
Endnu vigtigere har Brasilien og andre lande, hvis valutaer er kommet under pres, valgt at anvende ortodokse instrumenter til at bekæmpe finanskrisen. En høj rente for at holde på dollarreserver og en strammere budgetpolitik for at give plads til en sænkning af renten så hurtigt som muligt - inden investeringerne skrumper ind.
Denne politik, som er anbefalet af IMF, førte til depression i Østasien. Det samme vil ske i Brasilien.
Kun et alternativ findes: en diskret devaluering af den brasilianske real.
Men USA og IMF frygter børspanik og inflation. Ingen vil eksperimentere, ortodoksien står til at vinde.

*Dette er den anden artikel i serie om IMF's og Verdensbankens svar på den internationale finanskrise. Den første blev bragt 28. september. Serien fortsætter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her