Læsetid: 5 min.

Bro, bro, Brugge

8. september 1998

Hvorfor ikke befri det indre København for biler og overgå til cykler og hestevogne, spørger man sig selv efter et besøg i Brugge. En by, der ligner Legoland, kopieret efter et maleri fra det 15. århundrede.

DERUDE
Brugge bliver kulturby i år 2000, så Information har i denne anledning taget den vestflamske by i øjesyn. Den er blevet kaldt 'Bruges la Morte', 'the sleeping beauty'. Denne flamske middelalderby fik fra slutningen af det 15. århundrede, hvor dens storhedstid sluttede, og frem til omkring 1900 lov at leve et hensygnende liv i glemsel.
Amerikanerne kalder den 'Disneyland from the 15th century', og var denne betegnelse sluppet over europæiske læber, var den blevet taget som en fornærmelse af bruggeborgerne. Vi europæere har jo vores indbyggede skepsis overfor Disneylands industrielle fake-kulisser. Og det har ingenlunde hjulpet, at Disney-koncernens grådighed nu har sat en stopper for børnehittet Disney-sjov på DR 1 fredag aften.

Overset lilleby
Bro, bro, Brugge. Byens ur blev sat i stå som følge af tilsandingen af Zeebrugge havn i slutningen af det 15. århundrede. I dag er Zeebrugge, der ligger ca. 15 km vest for Brugge, ved at generobre sin status som førende industrihavn i Belgien. Men dengang lammede fattigdommen byen, kunstnere og handelsfolk samt foretagsomme borgere flygtede fra den, og der blev ikke bygget nyt i århundreder. Tornerose sov og sov. I henved 400 år var den således en overset lilleby, der for længst havde tabt terræn som kulturelt og handelsmæssigt center og trafikknudepunkt til byer som Antwerpen, Gent og senere Brussel.
Men nostalgiske englændere, der kun har ca. 40 km til den belgiske kyst, kom og kyssede Tornerose i det 19. århundrede. De faldt pladask for denne intakte middelalderkulisse med de gotiske
bygværker og transformerede den til guld for dens indvånere i en tid, hvor turismen så småt var ved at vågne i Europa. I hvert fald for borgerskabet. I dag er det som bekendt blevet en masseindustri, og byen modtager ca. tre mio. turister om året. Der kommer sågar japanske turister og bliver viet i det smukke rådhus.
Byen har dog andet end kniplinger (fremstillet i det fjerne Østen og sendt retur til Belgien) og babelutter - belgiske karameller, der ville få en dansk tandlæge til at gnide sig i hænderne - at divertere sine gæster med. Der er f.eks. også en Michelangelo-skulptur i byens katedral
Onze Lieve Vrouw kerk som den hedder på flamsk, eller Vor frue Kirke på dansk, et museum for byens store kunstner, en af de sidste 'primitive flamlændere', Hans Memling i St. Janshospitaal samt et museum for flamsk kunst fra det 14. århundrede og frem til i dag. Inklusive kunstnere som Hieronymus Bosch, Jan van Eyck, Pourbus-mestrene m.fl. Og i slutningen af august måned foregår med to års mellemrum de såkaldte Reiefeest, kanal-
festen, som forvandler byen til en stemningskulisse og fylder den med middelalderspil og -musik. Man lever i en tidslomme fra middelalderen, men man kan spise og drikke som en fyrste fra det 20. århundrede, hvis tegnedrengen er i orden, vel at mærke.

Ganens fornøjelser
To af byens restauranter har f.eks. flere stjerner i den franske Guide Michelin. Belgiernes sans for ganens fornøjelser er legendarisk. Diversiteten i smagsoplevelser hidrørende fra humle ligeså. Belgierne producerer 500 forskellige øl, som de også kan finde på at tilberede mad med. Hertil kommer en stor import af nogle af de bedste vine fra fra storebror i sydvest: Frankrig
Hvis middagene er dyre, er transporten til gengæld billig. Hvis ikke pr. apostlenes heste, så pr. cykel eller pr. hestevogn. Er man flere end end én kan dette sidste betale sig.
Bevæger man sig ud på byens pladser med de mange spektakulære bygværker fra middelalderen, kommer man ofte til at træde japanerne i hælene eller til at give amerikanske turister en albue i siden. Ikke med vilje, forstås, men det er et helvede at skulle dele herlighedsværdier med andre og puffe sig vej gennem byens smalle gyder med sin paraply i denne regnvåde sommer anno 1998, hvor skyerne synes at have ejakuleret i endeløse baner. Hvor kommer alt det vand dog fra?
Turiststrømmen til Brugge er at ligne med ditto til Venedig, der dog topper på verdensranglisten over besøgte byer med hele otte mio. turister om året. Også Brugge, Nordens Venedig, gennem-strømmes af vand fra kanalerne og fordobler sig om aftenen i vandets spejl og bliver til et trylleri, som reducerer Tivoli til en legeplads for orientalister. Om aftenen sænker roen sig, turisterne har trukket sig tilbage til Brussel og omegn, og man indser, at man - i særdeleshed efter indtagelsen af et par glas humle eller to (ofte på 6-12 procent) - befinder sig i en tidslomme.

Tryghed og nærhed
Byen har nemlig de rette, menneskelige dimensioner, som skaber tryghed og nærhed. Københavns renæssance-kvarterer på Christianshavn har adskillige flere
stokværker end Brugge, hvis husfacader vidner om højst tre etager, og hvis husrækker ligger meget tæt, hvis ikke de adskilles af en kanal, der via et sindrigt brosystem forbinder gaderne med hinanden.
Motoriseret trafik er bandlyst i byens centrum, der nu gennemkøres på kryds og på tværs af 60 hestevogne. Man har for at undgå hestegødning måttet opfinde en såkaldt 'kakalysator', dvs. en speciel poseformet anordning, der hænger under hestens hale og opsamler dens pærer.
Hestene står og æder af muleposerne på pladser og i stræder, og om natten skrumler hestevognene igennem byens brostensbelagte gyder og stræder. En lydkulisse, som var almindelig blot for nogle generationer siden.
Hvornår gør man noget tilsvarende i København? Nu er vi om ganske kort tid - når de nye politheste er 'kørt ind' og har vænnet sig til forholdene i den danske hovedstad - snart oppe på otte politiheste, så forarbejdet er på sin vis gjort. Men hvornår bliver al motoriseret trafik forvist fra centrum, så også vi kan høre hestenes jern klinge imod brosten og asfalt i skumringstimen? Og så kan hestepærerne oven i købet reinvesteres økologisk - og genopstå som champignons i deres næste liv.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her