Læsetid: 5 min.

By-nomader i bolighelvede

1. september 1998

Jagten på boliger er sat i højeste gear, og by- og boligminister Jytte Andersen anbefaler nu forsøg, der lader unge under uddannelse komme forrest i køen til almennyttige boliger

(2. SEKTION - STUDIESTART)
BOLIGLØS
Luften er tyk af frustration i Husets Ungdomsinformation i København. Startskuddet til det årlige boligræs har lydt, og tusindvis af unge kæmper om de få boliger, der er til at opdrive i storbyens gader og stræder.
"Det er noget værre lort," lyder det fra 20-årige Michael Soedrian, mens han sidder og bladrer i Husets tynde boligmapper. Ungdomsboligerne hænger ikke på træerne, og Michael går en studiestart i møde, hvor han skal bo hos venner og bekendte på må og få.
Han er ikke alene. Over hele landet melder kollegiekontorerne alt udsolgt, så rigtig mange af de kommende læger, historikere, og gymnasielærere går en svær tid i møde. Ikke nok med at de skal vænne sig til livet som studerende, den faglige udfordring og de nye studiekammerater - de skal også starte en vagabondtilværelse. Risikoen er størst, hvis man skal læse i København eller Århus, for her må rigtig mange nu indstille sig på, at de skal bruge kostbar energi som studie-vagabond eller rettere by-nomade. Centralindstillingsudvalget, kontoret for kollegieværelser i København, må afvise 98 procent af de unge, der ønsker en ungdomsbolig.
By- og boligminister Jytte Andersen (S) kalder billedet af de 4.400 unge, der venter på en bolig i København og Århus, og henholdsvis 1.300 og 1.250 i Odense og Aalborg, for uforsvarligt.
"Vi kan ikke være det bekendt. Jeg håber, kommunerne vil lave nogle flere forsøg med udlejningsreglerne i de almene boliger," siger hun til Information.

Hul i reglerne
Forsøgene går ud på at samle nogle af de boligsøgende studerende i store lejligheder rundt omkring i universitetsbyerne. At lave familielejligheder om til kollektiv og bofællesskaber - à la den gode gamle idé fra 1960'erne - og på den måde skabe nogle flere ungdomsboliger.
"Vi lukker så øjnene for nogle af de mere formelle regler, for at det kan lade sig gøre," siger ministeren.
Jytte Andersen vurderer, at det vil være en løsning, der samtidig kan være med til at give nogle af de lidt mere belastede boligkvarterer et løft.
Ét forsøg er allerede godt i gang i Århus, der på mange måder har taget arbejdshandskerne på til fordel for de unge. I Brabrand Boligforening har man unge studerende som logerende i familielejligheder, der nu fungerer som kollektiver eller bofællesskaber.
Et spirende samarbejde er nu også ved at bære frugt mellem Københavns Kommune og de almennyttige boligselskaber FSB, AAB og AKB. De har i fællesskab ansøgt By- og boliministeriet om dispensation, så de kan få lov at give unge under uddannelse fortrinsret til de store lejligheder, dvs. lade dem springe de ventende børnefamilier og andre i køen over.
Ansøgningerne har netop fået grønt lys fra ministeriet, og det betyder, at udlejerne kan forfordele nogle af deres lejligheder til unge under uddannelse. En forsøgsordning der med garanti vil kunne få Michael og ligesindede til at bryde ud i stående ovationer.
Tilbage i Husets Ungdomsinformation har alt håb nemlig så godt som forladt Michaels øjne.
"Der er sgu for få ungdomsboliger," vrisser han og kigger opgivende ud af vinduet.

På hospital og på hotel
Havde Michael sidste år været en af dem, der skulle studere i 'Smilets by', så kunne han have været blandt de få heldige, der fik en midlertidig bolig. For i Århus tog man sidste år et gammelt ortopædisk hospital i brug som en akut og midlertidig løsning. Hospitalet skulle renoveres, men stod tomt i første halvdel af studieåret. Derfor fik 50 studerende lov at rykke ind med rygsække, papkasser og andre personlige ejendele og kom på den måde mere afslappet igennem den på flere måder mest pressede periode.
Også det gamle Hotel Kragelund blev sidste år en anderledes oplevelse for nogle nødstedte studerende i Århus.
Lokale annoncekampagner er i år en anden måde, Århus Kommune prøver at skabe boliger til unge under uddannelse. I lokale blade informeres private boligejere om blandt andet skattereglerne for at udleje eller fremleje dele af deres bolig.
I flygtningelandsbyer
I Odense er man på samme måde gået alternative veje. Kommunen modtager et stigende antal udvekslingsstuderende, og det forværrer situationen, fordi de har første prioritet til kollegieværelserne. I stedet er en gammel flygtningelandsby blevet nødbolig for 88 danske studerende, der har taget bøgerne under armene og er flyttet ind.
Københavns Kommune har ikke hidtil gjort brug af midlertidige løsninger.
"Jeg kan ikke afvise, at vi vil gøre brug af tomme bygninger, hvis de har en forsvarlig karakter," siger Jens Jacobsen, direktør for Plandirektoratet i Københavns Kommune.
Så vidt han ved, er der dog ikke i dag nogen af kommunens ledige bygninger, der vil kunne nødhuse unge studerende.

Kommunernes ansvar
By- og boligminister Jytte Andersen mener, at de unges boligproblemer skal løses på to måder.
"Den ene er at få løst det helt aktuelle problem så godt og så hurtigt som muligt, så de unge ikke skal sidde og passe deres uddannelse fra en trappesten. Den anden er at sikre en boligsammensætning, der er bedre til at opsuge de unge permanent," siger Jytte Andersen.
I maj måned indkaldte boligministeren borgmestrene i uddannelsesbyerne for at gøre status over kommunernes indsats for at forbedre de unges boligsituation. I forlængelse af mødet blev der nedsat et embedsmandsudvalg med repræsentanter fra samtlige universitetsbyer og fra By- og boligministeriet.
"Det er et forsøg på at fastholde uddannelsesbyernes forpligtelse overfor de unge," siger Jytte Andersen. Hun understreger, at det er kommunernes ansvar at bygge ungdomsboliger.
I Århus har kommunen gennem knap tre år satset på at forbedre forholdene, ved at yde tilskud til opførelsen af 300 nye ungdomsboliger om året.

Stop i København
Københavns Kommune fastholder derimod beslutningen fra 1995 om byggestop for ungdomsboliger. Et flertal i Borgerrepræsentationen mener, at Københavns Kommune, ved at huse omkring 70.000 unge under 30 år, tager sin del af slæbet. Studerende fra Hellerup må blive, hvor de kommer fra, og tage S-toget frem og tilbage til uddannelsesstederne.
Den omfattende byfornyelse og sammenlægning af små lejligheder i København har ikke gjort det lettere for de unge at finde en bolig, der er til at betale på et SU-budget. I år er der så lidt som 88 ledige boliger til de 4.400 studerende, der venter på en ungdomsbolig i Københavns Kommune. Centralindstillingsudvalget i København opfordrer de unge til at bo hos familie og venner, mens de søger.
Og søgende, det er Michael Soedrian. Klokken er blevet 16, Ungdomsinformationen er ved at lukke, og Michael har fået nok for i dag.
"Jeg må jo bare blive ved at prøve," siger han og går udenfor, tænder en smøg, og fortsætter ned ad på gaden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her