Læsetid: 3 min.

'Ville dø af blodforgiftning, hvis han kom til at bide sig selv i tungen'

16. september 1998

George Wallace er død, 79 år

NEKROLOG
Wallace var i 60'erne og 70'erne kendt som den sidste, stædigste og mest højtråbende blandt de gamle sydstatsguvernører, som med hård hånd og ikke altid på lovens grund søgte at afvise borgerrettighedsbevægelsens krav.
Wallace, der var guvernør i Alabama i fire valgperioder, sendte ved mange lejligheder politi ud for at standse eller på stedet afstraffe sorte demonstranter - han var politisk ansvarlig for de blodige sammenstød omkring byen Selma i 1964, hvor Martin Luther King stod i spidsen for en skælsættende ikke-voldsdemonstration, der førte til megen vold og blod og mange anholdelser.
Wallace brugte endvidere politiet til at forhindre sorte elever i at komme ind på skoler og universiteter, som ellers af føderale domstole havde fået besked på at tage imod dem. Ved flere lejligheder stillede han sig selv op i porten, viste personligt de sorte væk.
Ud over dette personlige mod (han var tidligere mesterbokser) havde Wallace et blomstrende sprog.
Han var en formidabel folketaler (nogen ville sige demagog) og han fik - da han forsøgte at appellere til borgerne også i andre stater ganske stor opbakning. Også i enkelte nordstater med mange industriarbejdere (Michigan, Illinois). Hans oprindelige vælgerbasis i Alabama var hvide småbønder - som hans far.

Hjalp Nixon til magten
Ved præsidentvalget i 1968 fik hans Uafhængighedsparti 13 procent af stemmerne, hovedsagelig fra demokratiske vælgere, og var en afgørende årsag til, at republikaneren Nixon vandt valget.
Wallaces valgkamp var ét langt angreb på sorte, studerende og modstandere af USA's Vietnam-engagement. Han blev opfattet som en hadets politiker, senator Hugh Scott blev citeret for bemærkningen om, at Wallace var så hadsk, at han "hvis han kom til at bide sig selv i tungen, ville dø af blodforgiftning".
I 1972 forsøgte han at blive demokraternes præsidentkandidat, men måtte efter et mordforsøg trække sig ud af kampen. En kugle i rygsøjlen henviste ham resten af livet til rullestol.
I 1982 vendte han tilbage til politik, blev valgt til endnu en periode som guvernør i Alabama. Han fortalte vælgerne, at han ikke længere mente, at raceadskikkelse var muligt: "Vi tog fejl. De gamle Sydstater er endegyldigt væk."
Hans vælgere denne gang var byarbejdere og - det store sorte mindretal i staten.
Dengang i 70'erne blev Wallace af mange opfattet som en sidste overlevende repræsentant for en uddøende politik.

Lov og orden-mand
I dag er man næsten nødt til - som han selv - at vende om og sige, han var en slags forløber.
Han var i hvert fald i stand til at få socialt engagement (højere minimumslønninger, bedre skoler, tålelige pensioner og velfærdsprogrammer) til at hænge sammen med en aggressiv angst for alt nyt og fremmed (ligeberettigelse for sorte, modstand mod indvandring, mod ulandsbistand, mod frihandel).
Han gik ind for en optrapning af lov og orden og en voldsom nedtrapning af centralregeringens magt og indflydelse. Han lancerede sig selv ikke som den lille mands men som "den vrede mands kandidat".

Udløber til Danmark
I et interview for bare et par år siden sagde Wallace: "Nu siger de allesammen det samme som mig. Nixon. Reagan. Clinton. Velfærdsreform. For megen kriminalitet. For stor magt hos regeringen. For meget skat på middelklassen. De siger nu, hvad jeg sagde dengang."
Pat Buchanan har i USA - uden at have nogen egentlig organisation bag sig - i forbindelse med de to seneste præsidentvalg spredt skræk og rædsel hos de to gamle partier på grund af vælgeropslutningen bag hans Wallace-program. Og det er et politisk grundlag, der har spredt sig til andre lande.
Der er formenlig ikke mange af Dansk Folkepartis vælgere, der har hørt om George Wallace, men han er klart én af partiets adskillige gudfædre.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her