Læsetid: 7 min.

Drop Kyoto-aftalen

23. september 1998

At skrue ned for energiforbruget og udvikle den vedvarende energi vil være et historisk spild af ressourcer, mener lektor Bjørn Lomborg, som er aktuel med ny bog

Bjørn Lomborg mener, at verden bruger alt for mange penge på at bekæmpe drivhuseffekten.
"Med de fantastisk mange penge kunne vi gøre mellemstore underværker i u-landene, såsom at sikre rent drikkevand til alle. For hvad det koster at imødegå drivhuseffekten med en ineffektiv stabiliseringspolitik i blot syv måneder, kunne vi betale for, at resten af verden fik rent drikkevand, hvilket ville redde flere millioner menneskeliv om året og forebygge omkring en halv milliard sygdomstilfælde," siger Bjørn Lomborg til Information.
På sin hjemmeside har han korrigeret de syv måneder til 11 måneder. Men alligevel. Det er en påstand, der vil noget fra den kontroversielle lektor i statistik, som har et erklæret mål om at give hvad, han kalder miljøpessimisterne modstand. I foråret vakte han opsigt og debat i kronikform. Nu følger han op med bogen Verdens sande tilstand - en titel, der spiller op mod Lester Browns årlige miljøstatusrapporter.
Bjørn Lomborg skriver i bogen, at det vil være et "historisk spild af ressourcer" at opfylde Kyotoprotokollen, hvorefter I-landene skal reducere deres udslip af seks drivhusgasser med 5,2 procent i perioden 2008-12 i forhold til niveauet i 1990.
"Allerede nu ligger den samlede udgift til CO2-reduktion omkring 10.000 milliarder dollar eller omkring 5.000 milliarder dollar for højt. Dette svarer til et årligt spild på omkring 250 milliarder dollar. For at sætte beløbet i relief, giver hele verden omkring 59 milliarder dollar i bistand til u-landene hvert år. Spildet ligger mere end fire gange så højt," skriver han i konklusionen på bogens afsnit om drivhuseffekten.

Ikke sådan ment
- Er du klar over, at Kyotoprotokollen slet ikke er trådt i kraft endnu?
"Ja, ja, det er klart, at hvis vi ikke gennemfører Kyoto, vil det slet ikke koste den mængde penge."
- Læseren kunne få det indtryk, at forbruget af de 250 milliarder dollars er noget, du har fundet ud af sker i virkeligheden. Men det er altså bare et tankeeksperiment?
"Nej, det er udtryk for, at hvis den beslutning, som alle landene har sagt de vil gennemføre, bliver gennemført, så vil prisen blive så høj. Og her i Danmark har vi jo tænkt os at gøre det under alle omstændigheder."
- Ja, og der er mange i Danmark, der mener, at vi har økonomiske fordele ved at være et foregangsland med bl.a. vindmølleindustrien, energibesparelserne og den tekniske udvikling. Men i din bog lægger du stor vægt på at man skal forholde sig til de globale kendsgerninger. Er vi enige om, at det her ikke er en kendsgerning?
"Vil du gerne have mig til at sige, at der ikke er nogen, der har foretaget en reel nedskæring?"
- Næh, for det passer jo ikke. Jeg vil gerne have dig til at sige, at påstanden om globale udgifter på 10.000 milliarder dollars - og et spild på 250 milliarder dollars om året - er tankespind.
"OK, men Kyoto står da på den globale dagsorden. Vi har ikke besluttet det, men alle har udtrykt ønske om at gennemføre det."

Forsigtighedsprincippet
Tallene stammer fra en økonomisk model af økonomiprofessor William Nordhaus, Yale Universitetet. Computeren er blevet fodret med oplysninger om, hvad forskellige former for energibeparelser og andre nedskæringer af CO2-udslip ventes at koste fra nu af og frem til år 2100 - og hvad det vil koste at afbøde virkningerne af de forventede klimaændringer, ligeledes 100 år frem i tiden.
Nordhaus er nået frem til, at samfundet på langt sigt får omkostninger på 2 dollars og 35 cent for hvert ekstra ton CO2 der slippes ud i atmosfæren. Det er under forudsætning af, at drivhuseffekten ikke får uventede, måske katastrofale virkninger, som vi ikke kan overskue i dag. Og at vi har overblik over den tekniske udvikling, priserne på brændstoffer og på alternativer de næste 100 år og den økonomiske vækst i almindelighed.
Det er den model, Bjørn Lomborg bygger hele sin konklusion om klimaet på. Og han er sikker i sin sag. Vi skal ikke anvende forsigtighedsprincippet. Vi skal gennemføre en nedskæring på 11 procent en gang for alle og derefter lade udviklingen gå sin gang - og reparere skaderne efterhånden som de opstår, hvis de overhovedet opstår.
Der er nemlig ingen saglig grund til at tro, at de meteorologer og andre forskere, der advarer mod risikoen for ustabilt klima og udløsning af voldsomme forandringer har ret, mener han. Eller at forsikringsselskaberne har ret i, at klimabetingede katastrofeskader er blevet mere hyppige.

100 års beregninger
Nordhaus, og med ham Lomborg, siger, at den samlede pris i hele verden for at lade stå til og reparere skaderne efterhånden som de opstår, vil være 4.854 milliarder 1997-dollars, fordelt over de kommende 100 år og regnet tilbage til nutiden med en rente på 5 procent. Hvis man vil gennemføre noget i stil med Kyotoprotokollen vil det koste mere end dobbelt så meget. Og hvis man vil stablisere den globale gennemsnitstemperatur, vil det koste ti gange så meget. Nordhaus regner med en vækst i den globale økonomi på ca. to procent om året. Det store tal, han når frem til, hvis man vil stabilisere klimaet, 40 trillioner dollars, svarer derfor til, at den syvdobling af verdens produktion og forbrug, som han forventer i år 2100, vil indtræde et år og tre måneder senere end ellers.
- Hvordan kan du tro på, at man kan lave den slags tal, når du selv påpeger at al vores viden på området er meget usikker?
"Det bygger på de ting, der står i rapporterne fra FN's klimapanel, og de 5-6 modeller, der findes, når nogenlunde samme resultat."
- Den løsning, du støtter, svarer kun til at udskyde drivhuseffekten i fem år?
"Ja, mindre end det."
- Og derefter vil effekten vokse i al fremtid, så risikoen bliver større og større?
"Nej risikoen bliver ikke større. Men omkostningerne ved at bygge diger osv. bliver lidt større år for år."

Udviklingen kommer
- Indtil det går galt - og så er det for sent?
"Nej, det er ikke sandsynligt, at vi altid bliver ved med at bruge fossile brændsler."
- Hvorfor ikke? Du skriver i et andet kapitel, at man altid vil blive ved med at finde mere og mere olie og andre fossile brændstoffer, og at der er nok til 6000 år. Du skriver, at priserne ikke vil stige på grund af knaphed, hverken på olie eller energi og råstoffer i det hele taget?
"Ja, men solenergi er billig, hvis man bor lang vej væk fra elnettet, f. eks. i en landsby
i Indien. Rumforskningen får også brug for mere effektive solceller. Så de vil blive udviklet. Spørgsmålet er bare, om de skal være konkurrencedygtige om 30 eller 50 år."
- FN-rapporterne siger, at de første 10-30 procents nedskæringer er "no regret"-løsninger, d.v.s. ting, det under alle omstændigheder vil være en fordel at gennemføre.
"Ja, men de ser bort fra omkostningerne ved at udvikle dem, f. eks. mere effektive elapparater og energibesparende biler."

Frit valg og velfærd
- Industrien sagde også, at det ville blive rasende dyrt at afskaffe CFC-gasserne, som ødelægger ozonlaget i stratosfæren. Du skriver selv, at det viste sig at være helt forkert. Det kunne faktisk betale sig. Hvorfor skulle det samme ikke ske med vedvarende energi og bæredygtige energisystemer?
"Jeg mener, det formindsker min velfærd, hvis jeg skal tage bad i kortere tid eller presses til at købe i en bil, jeg ikke har lyst til at køre i. Min bog handler ikke om, hvilke goder folk skal have. Hvis de har lyst til at leve asketisk, er det fint for mig. Men grundlæggende er det dybt problematisk at påstå, at der er økonomiske fordele, som folk ikke vil have."
- Ville vores velfærd være større, hvis vi fordoblede vores CO2-udslip til amerikansk niveau?
"Nej, det tror jeg nu ikke."
- Nogle vil gerne ændre adfærd, hvis det kan være med til at begrænse vores risiko. Hvor stor en risiko er du villig til at tage?
"Risikoen bliver ikke større. Kun omkostningerne."
- Risikoen bliver vel større jo mere koncentrationen af drivhusgasser stiger?
"Hvis der er risiko for katastrofiske ændringer, som
f. eks. at golfstrømmen vender, så er det noget andet. Det må vi forske i."
- Mener du ikke, der er forsket i det?
"Der foreligger ingen konkrete beviser på det."
- Nej, men forskerne i FN's internationale klimapanel advarer da om risikoen og siger at sandsynligheden for ekstreme klima-begivenheder stiger når gennemsnitstemperaturen stiger.
"Man kan ikke afvise muligheden. Men det er en ren og skær påstand. Jeg mener, vi bør have en bedre begrundet formodning, før vi bruger så mange penge på det," siger Bjørn Lomborg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu