Læsetid: 2 min.

Fantasien mangler

25. september 1998

En engelsk børnebogsklassiker er i spillefilmsversionen blevet til et strømlinet underholdningsprodukt

NY FILM
Betænkeligt er det, men ikke ualmindeligt, at især den litterære britiske nationalarv forvaltes meget dårligt i nye spillefilmsudgaver - f.eks. får forlæggene i bestræbelserne på at nå et bredere publikum af flagrende børn og unge ofte en moderne, amerikansk vinkling og tone, som er decideret uklædelig og nedslående.
I tilfældet Mary Nortons børnebogsklassiker Lånerne er filmversionen amerikansk produceret, engelsk instrueret og både engelsk og amerikansk spillet, ligesom der er tilført masser af rap dialog, oprørske teenagere og pågående action.
Nortons populære bog, der tidligere er blevet omsat til en glimrende BBC-tv-serie med Ian Holm som lånerfar, handler om de små mennesker, der bor under gulvene og i panelerne og væggene, og som låner ting fra os mennesker til at leve af og med.
Det er en låners fremmeste opgave ikke at blive set, og der er heller ikke mange, som har set én, men historierne om dem er talrige og får ny næring, når sikkerhedsnålene pludselig ikke er til at finde.
I filmen har man tilføjet familien Lender, der bor i en afdød tantes gamle hus, side om side med en lånerfamilie. Da den afdøde tantes skurkagtige advokat, Ocious Potter, narrer huset fra familien, må lånerne og familien Lenders søn, Pete, tage affære, og snart er den lille gruppe involveret i en kamp på liv og død med den hensynsløse Potter.

Kvaliteter
Det er ikke, fordi Lånerne ikke har kvaliteter, at jeg tøver med at anbefale den. For filmen er ind i mellem både sjov, opfindsom og forbløffende flot lavet - illusionen om, at de små lånere bevæger sig blandt os, holder til fulde hele vejen gennem filmen.
Men alligevel er filmen en smule forloren og strømlinet. Den særlige hyggelige og nostalgiske følelse, som bogen og tv-serien havde, er blevet poleret helt væk. Det hele skal være så smart, morsomt og hæsblæsende en omgang katten-efter-musen, at der slet ikke er plads til fantasien eller til rigtig at fortælle lånernes historie og beskrive deres dragende eventyrverden.
Det er en skam, at Mary Nortons hyldest til det fantasifulde og eventyrlige er blevet reduceret til så udtryksløst og uoriginalt et produkt - også selvom dette produkt trods alt har en underholdningsværdi.

*Lånerne. Instruktion: Peter Hewitt. Manuskript: Gavin Scott og John Kamps. Amerikansk (Palads og Scala, København og 20 biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu