Læsetid: 6 min.

Fantastiske Toyota!

26. september 1998

Alt står i Toyotas tegn i byen af samme navn, hvor de fleste indbyggere er afhængige af den lokale og globale bilgigant, der takket være eksporten til USA og Europa ikke er så hårdt ramt af den hjemlige japanske krise

Japans krise
TOYOTA - En lille rød prik på en skærm giver løbende oplysninger om, hvor i verden vi befinder os.
Vejen til Toyota - hjemby for Japans største og verdens tredjestørste bilproducent - er naturligvis velanlagt og bred, og den tilbagelægges lige så selvfølgeligt i et motorkøretøj af samme navn, model Century. Udover de bløde sæder og den behagelige aircondition er bilen udstyret med det sidste nye inden for elektronikken - omtalte computer, der sammen med den noble privatchauffør virker som en første magtdemonstration fra Toyotas side.
Toyota Motor Corporation har sendt en pr-medarbejder med Shinkansen-hurtigtoget fra Tokyo til Nagoya, den nærmeste storby ca. 28 km fra Toyota, og har desuden hyret en professionel tolk og stillet privatchaufføren og bilen til rådighed for 'verdenspressen', i form af Informations udsendte.
Hvordan klarer et japansk verdensfirma som Toyota den japanske krise, lyder opgaven, og de indledende manøvrer signalerer: "Tak, vi klarer os."

Det heldige t
Toyota City ser da heller ikke specielt kriseramt ud, men den lever i rigt mål op til forventningerne om mødet med en grå og trist industriby. Byens hovedstrøg er ikke overraskende domineret af forretninger med stabler af bildæk eller andet tilbehør, mens de multinationale olieselskaber har strøet benzintanke ud over hele byen med gavmild hånd.
Omgivelserne overrasker til gengæld. De smukke grønne bjerge i en kreds rundt om byen mildner indtrykket og fortæller en historie om byens ikke så fjerne fortid som en lille ubetydelig, men sikkert idyllisk landsby.
Det sluttede, da en driftig mand ved navn Sakichi Toyoda gik i gang med sine mekaniske opfindelser ved århundredets begyndelse, og efterkommeren Kiichiro Toyoda fortsatte bestræbelserne. I 1936 blev den første Toyoda model AA Sedan præsenteret, og året efter blev Toyota Motor Company dannet.
Den opmærksomme læser vil have opdaget, at der i løbet af det år går kludder i bogstaverne d og t, så det oprindelige familienavn Toyoda pludselig bliver til Toyota. Årsagen synes at fortone sig i disen over bjergene, men skal man tro en af forklaringerne, skyldes skiftet en kombination af overtro og de indviklede japanske skrifttegn. Tegnet, der indgår i ordet Toyota, består af otte streger, og da tegnet for otte betragtes som heldigt, blev det på et tidspunkt besluttet, at bilnavnet skulle være Toyota i stedet for Toyoda.
En beslutning, der efterfølgende blev fulgt af landsbyen, der blev omdøbt til Toyota, og som i dag er vokset til 300.000 indbyggere, hvoraf størstedelen af de arbejdsduelige direkte eller indirekte er involveret i bilproduktionen.

90 millioner biler
Toyota har i dag 71.000 ansatte, mens millioner af mennesker over hele verden kører rundt med logoet - t - på deres biler. Toyota rundede bil nummer 90 millioner i 1996 og har produktionsanlæg i 25 lande over hele verden, så der er en vis vægt bag hovedkvarterets hvide facade, der udstråler kold, kapitalistisk råstyrke.
Det samme gør direktør og bestyrelsesmedlem Takashi Kamio, der energisk kommer trampende ind i mødelokalet, hvis eneste formildende indslag er de fine miniudgaver af ældre Toyota-modeller, der står som cigaretholdere midt på bordet.
Takashi Kamio indleder med at konstatere, at den japanske økonomiske tilbagegang i 1990'erne er uden fortilfælde; at den forhåbentlig snart er overstået, men at den indtil da påvirker alle japanske virksomheder negativt - dog i forskellige grader:
"Globale japanske virksomheder som Toyota, Honda og Sony holder balancen på grund af eksporten til USA og Europa, mens Japan og de asiatiske markeder udgør et problem i øjeblikket," siger han for i næste åndedrag at tilføje, at der bestemt ikke er tale om, at Toyota forsøger at eksportere sig ud af krisen.
"Vi har store fabrikker i både Nordamerika og Europa og bidrager til lokaløkonomien der."

Ingen nedskæringer
Ifølge Takashi Kamio solgte Toyota sidste år 1,5 millioner biler i USA, men da den ene million blev produceret inden for USA's grænser, udgør eksporten kun en lille del, påpeger han. Samme strategi bruges inden for EU: I år 2000 planlægger Toyota at sælge 600.000 biler, hvoraf sammenlagt 400.000 vil blive produceret i Storbritannien og Frankrig.
Men trods Toyotas globale strategi rammer den japanske krise uundgåeligt også firmaet. Af den årlige produktion på i alt fem millioner biler aftager det japanske marked de to millioner, så et foreløbigt fald i Japan-salget på 10 procent i år kan mærkes.
Dertil kommer årtiers værste krise i Sydøstasien, hvor Toyota nu kun kan afsætte 30 procent i forhold til sidste år til lande som Thailand og Indonesien. Men ifølge Takashi Kamio opvejes det stadig af det øgede salg til USA og Europa.
"Vi har ingen planer om nedskæringer, overhovedet ikke. Gennem tidligere rationaliseringer har Toyota råstyrken til at klare svære tider og yderligere fald i salgstallet," forsikrer han, men tilføjer, at firmaets ledelse klart forventer, at den japanske regering snarest muligt gennemfører reformer inden for finanssektoren, så krisen ikke breder sig yderligere.

I en klasse for sig
Toyota er i en vægtklasse, der gør, at den japanske regering normalt lytter til dets gode råd.
Således også når det gælder arbejdsmarkedsforhold. Ifølge Kazue Takahashi, generalsekretær for kvindeorganisationen New Japan Womens Association, var det Toyota, der stod bag nylige ændringer i den lovgivning, der hidtil har givet kvindelige arbejdere særbeskyttelse imod bl.a. natarbejde og satte en øvre grænse på antallet af overarbejdstimer.
"Toyota-ledelsen har det motto, at man altid kan vride en ekstra dråbe ud af et håndklæde, også selv om det er tørt," siger hun.
Måske er det derfor, at Noriko Ito og Miyuki Mori, to kvindelige arbejdere på en af Toyotas 12 fabrikker i byen, i bogstaveligste forstand bliver mandsopdækket af hele tre mandlige overordnede under mødet med Information.
Iklædt de lyseblå Toyota-bluser virker de to noget beklemte ved situationen, og snart er det da også direktør Ryousuke Mise og de to andre mænd, der fører ordet:
Jo, kvinder får samme løn som deres mandlige kolleger; årslønnen er i gennemsnit fem millioner yen (ca. 250.000 d.kr.); kvinder har ret til tre måneders barsel med løn, og der er ingen, som forsøger at presse dem ud af firmaet, når de får børn, derimod har de ret til at bede om et års ulønnet orlov...
Og så videre, indtil det lykkes Mori at fremstamme, at seks timers overarbejde om ugen nærmere er reglen end undtagelsen, og Ito efterfølgende erklærer, at hun er bange for at miste sit arbejde på fabrikken på grund af krisen i Japan.
Direktør Mise ser måbende fra den ene til den anden og udbryder, at de intet har at frygte, fordi Toyota ikke fyrer sine medarbejdere; sidst det skete i større stil var for 40 år siden. Han tilføjer, at Toyota-ledelsen måske sender for mange advarsler ud til de ansatte om konsekvenserne af krisen, så arbejderne går og bekymrer sig for meget.

Samlebåndet
På Tsutsumi-fabrikken i den anden ende af byen springer rapfodede unge mænd ind og ud af de nøgne karrosserier, der i et langsomt, men konstant tempo glider afsted på samlebåndet for i den sidste ende at komme ræsende ud af fabrikken som et nyt Toyota-produkt. Fabrikken sender årligt over 300.000 biler ud eller godt 1.300 om dagen.
Så her ser der ikke ud til at være megen tid til, at medarbejderne kan gå og bekymre sig i arbejdstiden, selv om et grønt skilt under loftet bekendtgør, at good thinking giver good product.
Toyotas særlige produktionssystem - den såkaldte lean production - har ifølge kritikerne skåret produktionsgangen helt ind til benet, men det er effektivt, og det bruges i dag inden for stort set hele den globale bilindustri.
Direktør Takashi Kamio fremhæver det da også som et eksempel på, at fortsat globalisering vil føre til fortsat udveksling mellem forskellige kulturer.
"Den industrielle historie viser, at det er godt at mixe forskellige systemer. Der vil opstå nye globale standarder, og de vil ikke kun være amerikanske."

Dette er den fjerde artikel i en serie om Japans økonomiske og politiske krise. Tidligere artikler blev bragt 17., 19. 0g 24. september. Serien fortsætter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her