Læsetid: 5 min.

Farvel a-kasse

4. september 1998

Kunsten skal være ka'l for egen hat - men hvem skal skæppe i hatten? - Kunstnerne selv

"Det ville være det bedste, hvis man kunne klare sig selv, og staten ikke blandede sig. Det må være det ultimative, at man kan klare sig selv. Det er da for så vidt godt, hvis kunstnerne får lidt flere penge, men vi kommer stadig til at leve ufrit, og kunst er kun interessant, hvis det har et forhold til frihed."
Siger maleren Ivar Tønsberg om et af flagskibene i billedkunstudvalgets betænkning om billedkunst, forslaget om ekstra støtte til kunstnere på 140 mio. kr.
Udvalget vil væk fra almissetankegangen, men ifølge Tønsberg kræver det, at man går langt mere radikalt til værks.
"Kunstnernes problemer er af en anden karakter. Folk har generelt en lav bevægelsesfrihed i samfundet, og det grundlæggende problem løser udvalgets forslag ikke," siger Tønsberg, "hvis folk har en lav indkomst, betaler de meget i skat, og det gør, at de har en lav bevægelsesfrihed på arbejdsmarkedet. De kan vælge mellem otte timer og ingenting. Det er et omfattende problem, men det ville batte, hvis folk fik lov til at tjene, hvad der svarer til en bistandshjælp på fire-fem timer, og så kunne folk lave kunst bag efter, eller sidde på en bænk, hvis man hellere ville det."
"Hvad hjælper det egentlig at ordne kårene for kunstnerne, hvis det samtidig betyder, at friheden er beskåret ret voldsomt? Det er jo ikke andet end kitch, hvis kunsten laves af ufrie folk til ufrie folk."

Skal ske ved salg
Kunstneren Peter Skovgaard, der sidder i et udvalg i BKF og arbejder på forslaget om en a-kasse for kunstnere, deler Ivar Tønsbergs bekymring:
"Jeg vil gerne have, at folk får flere penge, men jeg ser helst, at det sker ved salg. Kunst er jo ikke et almindeligt stykke arbejde, og det ligger ikke til kunsten at opføre sig så regelret, at man kan stå i en kø og få dagpenge. Men hvis man kan lave støtteordninger, så man kan få et rimeligt livsgrundlag, må det være det rigtige. "
"Der bør betales en pæn sum penge, hver gang der udstilles værker, og der bør være en slags eksportstøtte til kunstnere, der udstiller i udlandet. Men fast hyre tror jeg ikke på, og jeg er bange for at det vil holde nogen til ilden, som ikke skal holdes til ilden. Kunsten er et hyperelitært område, hvor kun de bedste kan overleve ind i næste århundrede. Hellere nogle ordentlige skulderklap fra Kunstfonden for gode udstillinger. I forhold til hvor mange arbejdspladser, kunsterne skaber, er det forsvindende lidt, kunstnere får fra det offentlige," siger Peter Skovgaard.
"Jeg ved godt, at nogle af mine venner ser tingene sådan som Tønsberg gør," siger billedkunstneren Bjørn Nørgaard, næstformand i billedkunstudvalget, i hvis splinternye betænkning om billedkunst, man kan læse, at kunststøtte er erhvervstøtte. "Dansk Folkeparti ville støtte ham med det samme, lad os fjerne enhver støtte og lade folk passe sig selv. Men sådan ser vores samfund jo ikke ud. Hvis vi øjeblikkelig afskaffede al støtte til fagforeninger, erhvervsliv etc., så skal kunsten da heller ikke støttes. Men realiteten er, at vi har et fordelingspolitisk samfundssystem, hvor man ovenikøbet kulturpolitisk over de sidste 30 år har gjort forbrug af kunst til et offentligt anliggende."
- Hvis kunst er et erhverv der skaber arbejdspladser, burde kunstnere så ikke have social sikkerhed i form af f. eks. a-kasse?
"Det, der er problemet med en a-kasse ordning er, at det er meget svært at definere, hvornår en kunstner er arbejdsløs. Så længe man ikke har skabt et marked, der kan rumme de kunstnere, der er, er det lidt tosset at starte med at lave en social kasse. Så hellere lave noget, der er en aktiv investering i billedkunst."

Skrevet til Koch
"Udvalget har bl. a. taget udgangspunkt i, at flere mennesker går på kunstmuseer end der går til superligakampe. Det offentliges brug af kunst er stort, og derfor er det ikke rimeligt, når man offentligt bruger vores arbejde kvit og frit i det omfang, det sker," siger Bjørn Nørgaard, der kalder betænkingen et oplæg til en holdningsændring hos befolkning og politikere.
"Udvalget har hørt alle, så der er bred opbakning fra alle dele af det her miljø. Næste skridt er at få politikerne til at erkende, at kunst er et erhverv, der repræsenterer 2-3000 arbejdspladser."
- Betænkningen foreslår, at man gør erhverslivets førstegangskøb af kunst fradragsberettiget. Hvorfor tager man ikke fat i kunstnernes skattemæssige problemer?
"Problemet er, at skattevæsenet ikke accepterer fradrag, medmindre en væsentlig del af din indkomst hidrører fra kunstnerisk virksomhed. Du bliver dobbelt straffet, for dels betaler museerne dig ikke, du får ingen honorar i modsætning til alle andre, der arbejder for museer. Når man arbejder for det offentlige skal man slås for hver fem-øre. Når skattevæsenet ikke vil acceptere fradrag for udgifter - og her taler jeg om kolleger der har gået på akademiet og er medlemmer af kunstnersamfundet - så må vi have en ordning som den her."
"Venstrefløjen har afvist det og sagt, at de rige røvhuller ikke skal købe kunst på statens regning. Men det er en vulgariseret opfattelse, som ikke har rod i virkeligheden, for i modsætning til for 20-30 år siden, er vores erhvervskunder aktieselskaber i stedet for enkeltmandsejede firmaer."
- Men det er da paradoksalt, at erhvervslivet skal have skattelettelser, når kunstnerne ikke skal?
"Vi har skrevet til Carsten Koch, som siger klart og tydeligt, at man ikke kan lave særregler for kunstnere, og så vil vi til gengæld gå den her vej."

Politisk problem
Ivar Tønsberg er ikke imponeret:
"Det er da dejligt, at erhvervslivet kan trække fra, men hvis der bliver solgt 25 Børge Jørgensen'er i stedet for dem, der sælges i forvejen, hjælper det jo ikke de andre. For det er jo sådan, at industrien køber det mere flashy," siger Tønsberg.
"Min virksomhed repræsenterer mange arbejdspladser. Jeg har håndværkere og transportfolk i gang, og det er en af de ting, vi beskriver i den her betænkning. Vi skal huske, at kunstnerne repræsenterer mindst dobbelt så mange arbejdspladser, som er afledt af vores arbejde. Disse folk har sygedagpenge, orlovsordninger etc., som jeg også synes folk skal have. Men de, der leverer råstoffet skal altså rende rundt med en årsindkomst på 40-50.000, som de ikke engang kan få fradrag for. Det er blevet en ulidelig situation."
"Det her handler ikke bare om kunstnere," siger Ivar Tønsberg, "man burde se på, hvordan man får de mennesker, der lever på overførselsindkomster, i gang med at arbejde. Det er et meget stort politisk problem, som ikke kan løses med lapperiet i kultursektoren. Hvis man vil gøre noget effektivt for kunstnerne, skal man se på deres skatteproblemer, og så i øvrigt rydde op i hele socialsektoren," siger Tønsberg, der modtog Statens Kunstfonds tre-årige arbejdslegat i 1995.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu