Læsetid: 5 min.

Feen giver tre ønsker

24. september 1998

Skulle jeg ønske, at Jesus Kristus var død af alderdom eller at Pontius Pilatus aldrig havde hørt om personlig hygiejne?

Befriet område
Jeg vågnede ved lyden af mit semi-økologiske fjernsyn, der slukkede for sig selv. Et tappert forsøg på at se et af de talløse magasinprogrammer, hvor rigtig skarpe journalister får helt ærlige svar og den sande sandhed og den virkelige virkelighed presset ud af et mere medie- end modvilligt offer, var endt i de retfærdiges søvn. Men så konstaterede jeg, at skærmen stadig satte små farveprikker sammen til billeder 50 gange i sekundet, så jeg slukkede selv og søgte andre forklaringer på lyden.
Oppe under loftet svirrede en lille gylden kvinde, ganske nøgen og med en hale af guldstjerneskud efter sig. Den knitrende lyd stammede fra disse stjerner, der opstod og slukkedes i et væk. Jeg kastede et blik på sofabordet for at foretage en hjemmedopingtest, men kunne ikke få øje på noget mere skadeligt end en pibe og en pilsnerflaske. Det gamle trick med at gnide øjnene hjalp ikke og jeg var for søvnig til at orke at knibe mig i armen.
"Jeg er Ønskefeen. Du er udvalgt. Du har fået tilstået tre ønsker," ringlede hendes spæde stemme.
"Men det er jo hele tre ting!" udbrød jeg, "fremtiden er enkel."
Der var erfaring i hendes smil: "Hvis du giver dig tid vil du indse, hvor svært det er at indkredse dine tre mest brændende ønsker. Men inden du siger noget, skal du huske, at der ikke er nogen fortrydelsesret."
Som privilegeret kunne jeg sagtens leve uden forbrugerbeskyttelse. Så kom Pan, Nysgerrigheden, alt Levendes primære fælles egenskab, væltende ind over mig.
"Udvalgt, siger du? Udvalgt af hvem?"
Hun lagde hovedet koket på skrå og blinkede til mig, mens hun trykkede tryllestaven mod sine læber.
"Hvad ønsker du dig?" smiskede hun.

Helt ærligt
Det første jeg tænkte på - og nu er jeg sådan rigtig helt ærlig - var at naboens datter måtte udvise den samme altomfattende fiksering på oralsex som Monica Lewinsky og at genstanden for hendes interesse måtte være min. Jeg havde åbnet munden for at sige det højt, da feen fløj lige hen foran mig og advarende kneb øjnene sammen.
Var jeg for egenkærlig i mit ønske? Det var jo da også til glæde for naboens datter? Skulle jeg hellere tænke på hele familien? Nu er vi lige blevet husejere, så måske skulle jeg ønske, at de resterende 358 ydelser på realkreditlånet blev betalt i morgen?
Skulle jeg måske løfte blikket helt udenfor mit eget matrikelnummer og betænke min ældre mors gigtplagede knæ med en overspringshandling i køen til at få udskiftet de ubevægelige dele?
Stop! Jeg var ikke tilfreds med mine ønsker. De var for indskrænkede, segmentet var for snævert. Som borger i en global landsby måtte jeg anstændigvis søge at bevæge mig fra det specifikke til det universelle. I stedet for at ønske det gode for min ældre mor kunne jeg måske ønske at gøre fordelene fælles? Altså et tilstrækkeligt antal levere og nyrer og hjerter af prima DT-104-fri kvalitet til at alle kunne få deres skålpund livsforlængende kød.
Men - leverandørerne måtte jo lade livet og det var ikke så godt. I alle tilfælde ikke i alle tilfælde.

Hvad skal man ønske?
Hvad med at ønske at ingen begik kriminalitet? Men lovovertrædelser kommer ikke af tilbøjelighed men af dårlige sociale vilkår, så hvis jeg ville forbrydelsen til livs måtte jeg ønske gode middelklassekår for alle. Men hvis de mennesker, der er tilbehør til de Ensidigt Gentagne Arbejdsfunktioner eller dem, der må nøjes med at være et appendix til dagpengekort, skal have en anstændig hyre vil det svække konkurrenceevnen og den danske krone. Jeg rejste mig automatisk ved tanken på bytterelationen til udlandet og indtog retstilling.
Jeg havde glemt miljøet! Av for en last Prom! Og hvad med de sultne i Nordkorea og den deprimerede norske statsminister og de narkoprostituerede og de tvangsomskårne centralafrikanske kvinder? Hvad med de aborterede og de adopterede og Det Konservative Folkeparti?
Kunne jeg afværge De puniske Krige, som sikkert var en plage for de involverede fodfolk, men tillige siden har været en plage for latinstuderende? Skulle jeg ønske at Jesus Kristus var død af alderdom eller at Pontius Pilatus aldrig havde hørt om personlig hygiejne?
Jeg kunne ønske, at Hitler aldrig var blevet født, men ville det betyde at krigen var blevet udkæmpet alligevel, bare under andre ledemotiver? Ville et ønske om at Niels Bohr aldrig havde set dagens lys forhindre kernespaltningen i at blive hver nations eje? Og i givet fald: hvad så med alle de mennesker, der mødte deres kærester ved protestmarcher mod Barsebäck?
Jeg kunne ønske, at den Festina-soigneur aldrig var blevet taget med bilen struttende af EPO-moner, så Virenque ikke var blevet opdaget og vi havde fået ham at se i bjergene i årets Tour de France. At Bjarne Riis ...
Jeg sagde til feen, at det var en svær gave, jeg havde fået overbragt.
"Dit ønske er opfyldt," smilede hun - så jeg lidt malice i mundvigenes flirt med de let sammenknebne øjne?
"Det var ikke et ønske," protesterede jeg med hele den normaldanske retfærdighedsharme materialiseret som mavesyre øverst i spiserøret.
"Som jeg sagde til dig er der ingen fortrydelsesret," klingrede hun og skadefryden var helt tydelig dennegang. "Vær nu omhyggelig med dit sidste ønske."
Jeg sydede indvendig men vovede ikke at åbne munden af frygt for at få et udbrud kategoriseret som ønske og dermed være helt uden ønsker. Jeg prøvede at tænke, men hjernen var gået ned. Noget der kunne glæde og gavne alle mennesker, noget som ikke kun var for mig og mine, men også for dig og dine. Mere arbejde ... mindre arbejde ... billigere benzin ... dyrere benzin ... så kom det pludselig til mig out of nowhere:
"Jeg ønsker mig, at intet menneske i verden har behov for at ønske noget!" Men Ønskefeen var borte.
"Beklager," lød en fjern stemme og jeg så en enkelt guldstjerne tændes og dø ude over trætoppene, "tiden er udløbet."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her