Læsetid: 4 min.

Fire unionsborgere om én drue

30. september 1998

I dag begynder forhandlingerne mellem EU og Afrika om verdens største handels- og bistandsaftale. EU tilbyder frihandel - men ingen markedsadgang

"EU har lagt en kvote på import af namibiske vindruer, der tillader Namibia at eksportere én vindrue for hver fire unionsborgere. Om året. De kunne give hver unionsborger en hel vindrue - hvert år - og så ville Namibia kunne eksportere sin samlede drueproduktion. Hvis EU gav Namibia en håndfuld druer om året, ville det skabe tusinder af jobs i nogle af de fattigste områder i Namibia."
Udtalelsen kommer fra Poul Goodison, direktør for det uafhængige Bruxelles-baserede forskningskontor, European Research Office, i en samtale med Information.
Poul Goodison har i en årrække været konsulent for en række afrikanske regeringer og parlamentariske institutioner i handelsspørgsmål.

Ulige vilkår
I dag starter forhandlinger mellem på den ene side Europa-Kommissionen, som forhandler for EU's medlemslande - herunder Danmark.
Og på den anden side de såkaldte AVS-lande, som omfatter Afrika, Caribien og Stillehavsregionen. Til forhandling står det næste årtusinds handels- og bistandsvilkår for de tre regioner - den såkaldte Lomé-konvention. Igen vil EU's fælles landbrugspolitik stå i skudlinien. Med importbegrænsninger, der først og fremmest kalder på smilebåndet, er kritikken efter Poul Goodisons mening selvforskyldt:
"Ud over de nævnte vindruer, tillader EU f.eks. kun import af 100 tons drivagurker om året fra hele Afrika, Caribien og Stillehavsområdet. Naturligvis ikke toldfrit! Og man tillader adgang for 1.000 tons friske æbler. Eller hvad der svarer til 50 lastbiler for et helt kontinent - fordelt over et helt år. Det er nok til at forsyne hver unionsborger med tre gram æble per næse. Om året."
AVS-landenes landbrugsproduktion er ifølge Goodison ingen økonomisk trussel for EU:
"Det er ren psykologi. Når ingen i Europa-Kommissionen vil give Namibia en kvote til vindrueeksport, er det fordi, det ville fornærme Frankrig. Vi har på European Research Office set på, hvad EU importerer fra tredjelande af landbrugsprodukter. Ud af en samlet import til en værdi af 22 milliarder kroner, står AVS-landene for under én procent.
Hvis EU fjernede dem, kunne AVS-landene ti-doble deres eksport til EU's indre marked. Og det ville stadig intet betyde for EU's producenter."

Frihandelsaftaler
Det største problem ved EU's forhandlingstilbud er ifølge Goodison dog ikke de 'sjove kvoter':
"Hovedproblemet er, at AVS-landene nu bliver bedt om at acceptere, at EU skal have fri adgang til deres markeder. EU kræver, at landene inden for de næste seks år indgår frihandelsaftaler med EU. Vi taler om, at verdens 15 måske mest avancerede og eksportrettede økonomier skal konkurrere på lige vilkår med de fleste af verdens måske mest marginaliserede og hjemmemarkedsorienterede økonomier.
At det skulle være lige vilkår, svarer til hævde, at en lokal afrikansk kyllingefarmer har lige så gode muligheder for at slå igennem på det amerikanske marked som Kentucky Fried Chicken har på det afrikanske."
Ifølge Goodison findes der ingen positive erfaringer med at lade meget avancerede økonomier indgå frihandelssamarbejde med meget marginaliserede økonomier. EU's indre marked blev først realiseret efter omfattende kompensationsordninger og overgangsaftaler. Ordninger der blev aftalt på grund af det meget forskellige udviklingsniveau EU landenes egne økonomier har befundet sig på:
"Forskellen mellem den fattigste og den rigeste EU medlemsstat er i dag 1:3,8. Hvis du tager et land som Mocambique, som er et AVS-land og EU-medlemslandet Sverige, så er indkomstforskellen på Sverige og Mocambique 280:1. Hvordan kan man forvente at så forskellige økonomier skal kunne konkurrere på frihandelsbetingelser? Det er umuligt."
De færreste AVS-landes økonomier vil ifølge Poul Goodison overleve en frihandelsaftale med EU. Især vil der være problemer på landbrugsområdet. Landbruget er vitalt for de fleste AVS-lande. Mellem 80-85 procent af folk tjener deres udkomme i forbindelse med landbrugsproduktion. Og op mod 70 procent af landenes BNP kommer fra landbrugssektoren. I det sydlige Afrika fra sektorer, som vil være i direkte konkurrence med EU's landbrugsproduktion.

Frihandel med støtte
"EU insisterer på, at AVS- landene skal indgå en frihandelsaftale - samtidig med at EU selv opretholder sine massive økonomiske støtteordninger til sin landbrugseksport. Det er simpelthen ikke retfærdigt."
"Lad mig give dig et eksempel fra oksekødsektoren på, hvad det kan betyde: EU eksporterede sidste år oksekød til Sydafrika til en fjerdedel af den pris, du og jeg ville skulle betale for det samme kød i Europa. Og til en pris, der er halvt så stor som den, oksekød sælges til i Syd-
afrika. Grunden til at EU
har kunnet holde så lave priser, er massive eksportsubsidier", siger Goodison og tilføjer:
"Oksekød er blot et eksempel. Hvis man kigger på korn så modtager hver EU-bonde, næsten 750 kroner per ton. Det er mere, end bønderne i Sydafrika overhovedet kan få for deres korn på det sydafrikanske marked."

Fattigt nej til frihandel
De mindst udviklede ulande kan ifølge EU's forslag holde sig ude af de frihandelsaftaler, EU nu foreslår. Men i praksis holder det argument ikke, siger Poul Goodison:
"Tag nu Lesotho, som er et af verdens mindst udviklede lande. De er i dag medlem af SACU, Toldunionen for det Sydlige Afrika. Lesotho, som er med i en regional toldunion, kan ikke bare sige, at de ikke vil have lavt fortoldede EU-varer ind, når alle de andre medlemmer af toldunionen tvinges til at acceptere de lavt fortoldede EU-varer. I sidste uge, da EU-parlamentarikere mødtes med afrikanske parlamentarikere i Bruxelles om spørgsmålet, blev EU spurgt, hvad de vil gøre i et tilfælde som Lesotho. De svarede bare: Det bliver ikke noget problem. Det bliver et stort problem! Men det passer ikke. 70 procent af Lesothos regerings indtægter kommer fra importafgifter, som vil skulle fjernes ved en frihandelsaftale. Dermed vil regeringens indtægter svinde massivt. Og regeringens finansieringsmuligheder vil dermed blive kastet ud i kaos. EU afviser at anerkende det problem", slutter direktøren for European Research Office.
Ifølge et internt notat fra Europa-Kommissionen, er der stadig lagt forhindringer ud for halvdelen af de 2.234 landbrugsprodukter, der i dag kan eksporteres til EU fra tredjelande.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her