Læsetid: 3 min.

Flere penge til de højere uddannelser

15. september 1998

Et flertal uden om regeringen vil give flere penge til de videregående uddannelser

Regeringens forslag om at spare 200 millioner kroner i udgifterne til de videregående uddannelser på næste års finanslov, bliver nu modgået af et konservativt udspil om i stedet at give en ekstrabevilling på tre milliarder kroner over de næste to år.
Et forslag, som både Venstre, SF og Enhedslisten gerne vil være med til at inddrage i de kommende forandlinger om næste års finanslov.
Dermed tegner der sig et flertal uden om regeringen for at tilføre de videregående uddannelser flere penge.
Foreløbig er de fire partier dog ikke enigen om, hvor pengene skal skaffes fra.
De konservative vil samlet set tilføre uddannelsessektoren flere ressourcer, mens Venstre ifølge partiets politiske ordfører Ulla Tørnæs, heslt vil hente de ekstra bevillinger til de videregående uddannelser gennem besparelser på bl.a. folkeoplysning og daghøjskoler.

Nødvendige vitaminer
De konservatives forslag om en ekstrabevilling skal ses i lyset af regeringens aktuelle finanslovsudspil, hvor Socialdemokratiet og de radikale foreslår at spare 200 millioner kroner på de videregående uddannelser i både 1999 og de efterfølgende år. Et spareforslag, som ikke blot venstrefløjen, men nu også de borgerlige partier mener er kortsigtet og samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt.
"Regeringens finanslovsudspil er alt for sølle. Hvis vi skal videreudvikle det danske velfærdssamfund bliver vi nødt til at investere i videregående uddannelse. Derfor vil Det Konservative Folkeparti rent undtagelsesvist lette pengepungen og give en ekstra bevilling på tre milliarder kroner til de videregående uddannelser over de næste to år," siger uddannelsesordfører, Brian Mikkelsen til Information.
"Det danske uddannelsessystem er så nedslidt og forsømt, at vi bliver nødt til at give de videregående uddannelser en tiltrængt vitaminindsprøjtning. Danmark er slet ikke i front, når det gælder videregående uddannelse. De fysiske forhold er alt for ringe. Når man ved, hvor store problemerne på de videregående uddannelser er i dag, undrer det mig, at regeringen ikke prioriterer uddannelsesområdet højere," siger Brian Mikkelsen.

SU-regler strammes
Den konservative ekstrabevilling skal dog finansieres gennem besparelser på en lang række andre områder, herunder SU-ydelserne til de studerende.
Planen er helt at fjerne SU-ydelsen til hjemmeboende under 19 år og yderligere at skære det sjette års SU-klip væk for de studerende på de videregående uddannelser.
Selv om den sidste del af forslaget ifølge Brian Mikkelsen ikke giver markante besparelser, vil det være et signal til de studerende om at gennemføre deres uddannelser på normeret tid.
Et signal, som undervisningsminister Margrethe Vestager (R) også har sendt til landets studerende gennem hele sommeren. Hun fremlægger derfor i løbet af få uger en større pakke, som, efter hvad Information erfarer, indeholder forslag, der lægger sig tæt op ad de konservatives forslag om SU-besparelser.
SF afviser imidlertid blankt at røre ved det nuværende SU-system, der blevet til i et særforlig mellem regeringen og en række andre partier.
"SF vil under ingen omstændigheder være med til at stramme betingelserne for SU. Vi løser ikke problemerne for de videregående uddannelser ved blot at flytte rundt på ressourcerne", siger uddannelsesordfører Aage Frandsen.
"SF prioriterer uddannelsessektoren meget højt i forbindelse med efterårets finanslovsforhandlinger, men vi vil ikke være med til, at de studerende selv skal betale de øgede udgifter gennem lavere SU".
Han lægger dermed op til, at efterårets finanslovsforhandlinger ud over en arbejdsmarkedreform også kommer til at handle om uddannelsessektorens økonomi.

Side 4: Kommunerne vil overtage ansvaret for de svageste

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her