Læsetid: 3 min.

Flertal for boligstøttereform

3. september 1998

Både de konservative og Kristeligt Folkeparti ønsker at skære hårdt i boligstøtten.
Radikal ordfører tvivler på, det er muligt

Partierne på begge sider af midten i Folketinget er indstillet på at lave en reform af boligstøtteordningen i forbindelse med efterårets finanslov. Men selv om der er enighed om behovet for en reform, så kan det stadigvæk blive vanskeligt at opnå enighed om præcis, hvem det skal gå ud over.
De sidste 10 år er antallet af husstande, der modtager boligstøtte fordoblet. Hverken den øgede beskæftigelse eller Pinsepakken har knækket kurven. Men hvor hårdt partierne vil skære over for de rige pensionister, børnefamilierne og dem i store lejligheder vil forhandlingerne vise. Allerede ved sidste finanslov var en reform på bordet, men det lykkedes ikke for partierne at blive enige.

En halv million
"Boligstøtten er totalt eksploderet de sidste år, og de penge burde bruges bedre," siger Jens Heimburger, boligpolitisk ordfører for de konservative.
"Det kan ikke passe, at over 500.000 husstande skal have støtte til huslejen, når vi samtidig har problemer med ventelisterne på sygehusene. Det er en helt forkert prioritering," siger han og tilføjer at de konservative ønsker langt mere vidtgående indgreb end regeringen lægger op til med en besparelse på 200 millioner.
"Vi er ved at lægge sidste hånd på vores finanslovsudspil, og der foreslår vi en markant nedskæring over tre år," siger Jens Heimburger, der ikke bekymrer sig om, at et indgreb især vil ramme de rige pensionister.
"Det kan godt være, vi rammer mange af vore egne vælgere, men de lægger jo også vægt på, at kunne få en ordentlig behandling. Og så mener jeg, at vi her, tre år før et valg må kunne tage fat på en prioriteringsdiskussion. Hvis vi ikke kan nu, så kan vi aldrig få ændret på systemet," siger den konservative boligordfører.

Ses efter i sømmene
De radikales boligordfører Dorit Myltoft er enig i, at boligstøtten trænger til at blive set efter i sømmene.
"Vi skal vurdere, om der er nogen, der får en støtte, de ikke burde have. Men spørgsmålet er, om det overhovedet kan lade sig gøre at spare så mange penge, uden at vi kommer til at tage rettigheder fra folk, og om vi overhovedet kan nå at lave en ordentlig reform på så kort tid. Det tvivler jeg stærkt på," siger Dorit Myltoft.
Flemming Kofoed-Svendsen, der er boligordfører for Kristeligt Folkeparti, mener ikke det er noget problem, rent praktisk at gennemføre en reform.
"Det er ikke noget jomfrueligt område. Der er lavet en del forarbejde, så spørgsmålet er snarere, om det er muligt at samle politisk vilje til at gennemføre reformer, der virkeligt kan mærkes," siger Kofoed-Svendsen.
Kristeligt Folkeparti mener, at der mindst bør spares to mia. kroner ud af et budget på otte mia.
"Men det er ikke så meget besparelserne, jeg interesserer mig for. Det er mere at komme de mekanismer til livs, der gør, at det kan betale sig at bo i større huse. Det skal ikke være sådan, at systemet får folk til at flytte i større lejligheder, fordi boligstøtten dækker det meste af merudgiften. Den mekanisme skal vi have vendt," siger Kofoed-Svendsen.
Han mener, at der er flere måder, man kan regulere boligstøtte på for at få brudt stigningen. Først og fremmest kan man se på årsindkomsten, men også ved at kæde støtten sammen med boligens størrelse, så det er de mindste lejligheder, der får den største støtte.
"På den måde kan vi styrke motivationen for at flytte i
en mindre lejlighed. Folk er selvfølgelig velkommen til at bo i en større lejlighed, men så er det ikke statens opgave at betale for det," siger han og understreger, at ambitionen for de kommende forhandlinger må være at få lavet en reform og ikke bare besparelser.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her