Læsetid: 2 min.

FLS vender på en tallerken

14. september 1998

Foreningen Aktive Modstandsfolk vil fortsat køre retssag mod FLS Industries, selv om koncernen nu opretter en fond til fordel for mennesker, som tvangsarbejdede på F.L. Smidths fabrikker under Anden Verdenskrig

Lørdag meddelte FLS-industries (det tidligere F. L. Smidth), at koncernen opgiver et erstatningskrav mod den estiske stat, som i 1940 nationaliserede firmaets aktiepost i cementfabrikken Port Kunda i Estland.
Samtidig oplyste koncernen, at den vil oprette end fond, med det formål at støtte nulevende personer, som har været tvangsarbejdere på koncernens cementfabrikker i Estland og Tyskland under Anden Verdenskrig.
Det får imidlertid ikke Foreningen Aktive Modstandsfolk til at opgive deres forberelser til en retssag.
I juli måned rejste foreningen krav om, at FLS Industries udbetalte erstatning til blandt andre de jøder og sigøjnere, som blev tvunget til at arbejde på koncernens fabrikker under krigen.

De dødes talsmænd
Modstandsfolkene er utilfredse med, at fondens midler udelukkende skal udbetales til nulevende tvangsarbejdere: "Vi taler også på de dødes vegne. Ikke bare de nulevende, men også de dødes børn og familier har lidt," siger Frede Klitgaard, foreningens talsmand.
Foreningen betragter F. L. Smidts cementproduktion under 2. verdenskrig som "værnemagerarbejde":
"De burde have været slæbt for retten den gang, og deres fortjeneste burde have været beslaglagt. Vi foreslår, at de betaler en krone pr. ton cement, de producerede i krigsårene i Estland og Tyskland. I forhold til de summer, der blev tjent den gang, er det et forsvindende lille beløb på 6 millioner kroner."
Frede Klitgaard er dog glad for at FLS ændrer kurs:
"I forhold til at firmaet i begyndelsen nægtede kendskab til tvangsarbejde er det jo udmærket, at de nu er blevet overbevist om, at vi har ret."

Vedgår skyld
"Fonden er trods alt et tegn på, at de vedgår, at de skylder nogen noget," siger Frede Klitgaard.
I følge FLS vil fonden og fondatsen være på plads inden årets udgang. Men der er stadig usikkerhed om fondens økonomi.
Dels er der ingen, der ved, hvor mange tvangsarbejdere, der var på Port Kunda i Estland og Kursachsen i Tyskland.
Dels vil FLS ikke sætte beløb på den støtte, de vil give tidligere tvangsarbejdere.
"Vi vil udbetale en passende støtte, der kan sammenlignes med, hvad der udbetales i andre lande," siger koncerndirektør Ib Christensen til Ritzau.
Koncerndirektør Ib Christensen sig

Dårlig omtale
Foreningen Aktive Modstandsfolk ønsker at være repræsenteret i fonden og foreslår, at en del af fondsmidlerne bruges til at oprette en dokumentationscenter for krigsforbrydelser under 2. verdenskrig.
F. L. Smidth var medejer af cementfabrikken Port Kunda ind til Sovjetunionen besatte Estland i 1940. Da tyskerne trængte de sovjetiske styrker ud af Baltikum, fik F. L. Smidth overdraget Port Kunda fra nazisterne - efter et solidt politisk lobbyarbejde fra dansk side - i 1942 og drev den frem til begyndelsen af 1944.
Mod krigens slutning var arbejdskraften delvist tvangsarbejdere fra den KZ-lejr, som den tyske besættelsesmagt oprettede ved siden af cementfabrikken.
FLS har hele tiden forsøgt at holde sagen om erstatning fra Estland adskilt fra sagen om tvangsarbejde. Uden held.
Til Politiken lørdag siger bestyrelsesformanden Jens Münster, at den dårlige omtale er en væsentlig årsag til, at FLS opgiver erstatningskravet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her