Læsetid: 1 min.

Folk

22. september 1998

Anja Andersen
*Den furiøse håndboldstjerne har tidligere givet publikum fingeren. Det er åbenbart ikke længere nok:
Efter weekendens kamp mellem Bækkelaget og Ikast gav hun de fremmødte tilskuere to fingre.

Uffe Ellemann-Jensen
*Dansk Industri holder Industriens Årsdag denne tirsdag. Der sluttes med festmiddag med festlig festtale ved fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.

Bjørn Lomborg
*Det er en skam, at Bjørn Lomborg, som i dag udsender miljødebatbogen Verdens sande tilstand, ikke er ansat her på avisen. Sikke nogle sjove diskussioner, vi kunne få ved redaktionsmøderne!

Paul McCartney
*Næste år tager Paul McCartney på turné til fordel for dyrenes rettighede; en sag, der stod hans afdøde kone Lindas hjerte nær.

Iversen og Blak
*John Iversen og Freddy Blak er placeret foran Charlotte Fuglsang og Helle Thorning-Sørensen på socialdemokraternes partiliste til EU-Parlamentsvalget. Meget kan man sige om det parti, men det er ikke udseendet, de går efter.

Frederik
*Hans Kongelige Højhed cand. scient. pol. Frømanden starter en ny karriere i dag, hvor han tiltræder en stilling som fuldmægtig i Udenrigsministeriet. Ifølge Ritzau starter hans arbejdsdag til morgen kl. 9.00.
Allerede fra næste måned udstationeres han i Paris - en lynkarriere.

Jytte Hilden
*I dag kommer Biblioteksrådet med en udtalelse til Kulturministeriet om besættelsen af stillingen som rektor på Danmarks Biblioteksskole. Blandt ansøgerne nævnes en forhenværende kulturminister Hilden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her