Læsetid: 4 min.

Folk bliver ikke altid bedre af at få det bedre

11. september 1998

FN's rapport om den menneskelige udvikling visser, at amerikanerne ikke engang får det bedre af at få det bedre. Den glædeligste nyhed siden frihedsbudskabet den 4. maj 1945

FRIE ord
I 1957 toppede andelen af amerikanere, der kaldte sig selv lykkelige. Derefter er det gået ned ad bakke med lykken i Guds eget land, fordi amerikanernes forbrug er mere end fordoblet siden da.
Næsten sådan refererede Information i går FN's seneste rapport om menneskehedens udvikling. Lige ved og næsten slår dog ingen mand af hesten. UNDP's Human Development Report kunne eller turde ikke gå længere end at registrere, at amerikanernes lykkefølelse toppede for godt 40 år siden, "selv om deres forbrug er mere end fordoblet siden da."
Skønt rapporten er gennemsyret af forargelse over, at vi i den stadig rigere del af verden i stigende grad lader de fattige og udstødte (også i vores egne lande) i stikken, kan eller tør FN ikke antyde en direkte sammenhæng mellem det eksplosivt voksende forbrug på den ene side og den erklæret "perverse fordeling" af forbruget på den anden side.

TVÆRTIMOD er forfatterne af UNDP's ellers fremragende rapport endnu bestemt af forestillingen om, at der er en ligefrem proportionalitet mellem antallet af goder på den ene side og godheden mellem mennesker og det gode samfund på den anden side. Selv om amerikanernes forbrug er mere end fordoblet siden 1957, er amerikanerne ikke blevet mere end dobbelt så lykkelige. Det er da mærkeligt, har de gode FN-folk åbenbart tænkt.
For det véd vi allesammen: Metalarbejderen med carport og ligusterhæk tager sig langt mere af sine børn og gamle forældre på plejehjemmet end fru Nielsen på Valby Langgade, der kun har en cykel.
Eller det véd vi netop allesammen godt ikke uden videre er tilfældet, og derfor har Villy Sørensen i mange forskellige udgaver fra sin tidligste ungdom gjort opmærksom på, at goder og det gode ikke er det samme.

DENNE erkendelse kom ved den igangværende SiD-kongres i København til at udgøre optakten:
"Og Villy Sørensen si'r det flot at det er godt, vi får det bedre men bedre, hvis vi får det godt!" - citerede Johannes Møllehave ham for i sin prolog ved kongressens åbning i søndags. En erkendelse, som SiD-formand Poul Erik Skov Christensen derefter også tog som udgangspunkt for sin tale til de næsten 900 delegerede fra det store forbund med 320.000 medlemmer.
Nu er det ikke lige sådan, Villy Sørensen har formuleret sig. Overskriften til frie ord i dag er tættere på den moralske brod i Sørensens forskellige konstateringer.
Men da samme Sørensen også altid har bekæmpet den usanselige forestilling om, at der skulle være en absolut modsætning mellem det moralsk gode og de gode fornemmelser i krop og sind, har han heller aldrig dementeret Møllehaves og nu SiD-formandens henvisning til ham.

OG SÅ KOMMER i dag til hele verdens kundskab det glædelige budskab, at amerikanerne heller ikke får det bedre af at få det bedre.
Forbrugerisme er et afhængighedsskabende narkotikum, der både slår ud i dårlig moral over for de fattige og i dårligt humør.
Det er da vidunderligt.

NYT ER det langt fra. Ordet fornøjelser kommer af nøjes. Betingelsen for et førnøjeligt liv er nøjsomhed. Det véd vi virkelig allesammen: Et menneske, der aldrig er tilfreds, aldrig kan mættes, aldrig opfyldes af øjeblikket som evigheden selv, men altid er utilfreds, altid er sulten, altid på jagt efter noget andet end stedet lige nu, er ikke til at holde ud.
Det mennesker er ganske simpelt ufornøjeligt.

HER skulle jeg så komme med alle rædslerne fra UNDP's rapport om menneskehedens fareturende udvikling i retning af stadig mere udstødelse af både mennesker og naturgrindlag fordi vi netop har gjort evig vækst og forandring til det gode og Udviklingen selv.
Men her mener jeg nok at have aftjent min værnepligt. Nu har jeg i så mange år brugt Frie Ord til ikke at male fanden på væggen men stilfærdigt larmende gøre opmærksom på virkeligheden. Så kan jeg vel for en gangs skyld tillade mig at soppe ud i mainstream og bekende mig som jubeloptimist:
Ikke siden frihedsbudskabet den 4. maj om aftenen 1945 har jeg været så glad, som da jeg i går læste, at amerikanerne får det værre af at få det bedre.
Så er der håb for menneskehedens udvikling. Naturligvis er der direkte sammenhæng mellem goder og det gode, hvis ens medmennesker eller man selv er ved at dø af tørst, sult, kulde eller hede. Men megen drikkelse, ædelse, tøj og tag over hovedet skal ikke til, før det gode handler om noget andet end goderne.
Det handler om, at man får det godt ved at være god. Ikke ved at overøse sin næste med forbrugsgoder, men ved almindelig høflighed, gensidig respekt og en smule opmærksomhed. For ikke at brude det stærke (og stærkt misbrugte) ord: Kærlighed.
Nu mangler vi kun, at FN næste år ikke skriver selv om men fordi.
Så er verden frelst.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her