Læsetid: 5 min.

Du er forelsket - det er dit problem

14. september 1998

Ken Starrs soft-porn-roman fra Det hvide Hus skildrer en mut, indesluttet præsident, der fra sin overvågningscelle sniger sig til fantasiløs og lynhurtig arbejdspladssex

NY BOG
"Du er forelsket - det er dit problem," siger den magtfulde erhvervsadvokat på et tidspunkt til den fhv. praktikant.
Det er ét af de blødeste og klareste udsagn i Kenneth Starrs debutroman om en fremtrædende politikers forsøg på at liste andet end politik og store beslutninger ind i sin dagligdag - og sine efterfølgende forsøg på at benægte det. Den kønne politiker (praktikanten kalder ham 'Handsome' - en ofte anvendt spøgende tiltaleform i kriminal- og cowboyromaner) er i en ung alder, dvs. som midaldrende, blevet præsident i USA.
Praktikanten oplever ham som medynkvækkende ensom. Hun forsøger at diskutere bl.a. uddannelsespolitik med ham, men han virker uinteresseret. I forfatterens fremstilling er han mut, defensiv - en ganske anden tolkning end eksempelvis John Travoltas fremstilling af en sammenlignelig person i filmen Præsidentkandidaten.
Romanen indledes - et ikke ukendt træk i moderne amerikansk fiktionslitteratur - med, at fortælleren præsenterer sig selv og sit p.o.w., sin fortællersynsvinkel).
Hr. Starr beretter, at han er advokat, beskæftiget med en stribe udsigtsløse undersøgelser af nogle af præsidentens privatøkonomiske dispositioner. En dag får han nærmest instinktivt på fornemmelsen, at praktikanten i en helt anden sag vil vidne falsk. Forfatteren udstyrer praktikantens veninde (er det hende, der er hans instinkt?) med optageudstyr og instruerer hende i, hvordan man kan benytte en telefonsvarer som båndmaskine.
I virkelighedens verden ville man næppe iværksætte en så omfattende efterforskning alene på en fornemmelse. Man ville formentlig afvente udsagnet, før man gik i gang med at undersøge, om det var falsk. I virkelighedens verden ville man næppe heller gøre sig afhængig af ulovlige optagelser med hemmelig mikrofon - for at lokke principelt-uskyldige-indtil-det-modsatte-er-bevist-mennesker i en juridisk fælde, men fiktionen har traditionelt vide grænser.
Rammen er hverken fremragende eller det modsatte, men ganske typisk for en række populære romangenrer: Den åbner muligheder for mange fortællemæssige varianter. Man kan gennem vidneudsagn gengive både længere forløb og forstørre bestemte typer detaljer op, man kan indlægge dokumentarisk eller pseudo-dokumentarisk materiale; man kan indarbejde dramatiske dialoger (mellem de elskende, mellem de to veninder - den naive og den falske, mellem undersøgelsesadvokaten på den ene side og præsidenten, praktikanten, den falske veninde og andre på den anden side).

Trøstes- og fantasiløshed
Men man kan ikke sige, at rammen udnyttes specielt hverken talentfuldt eller tilfredsstillende.
Skønt det hævdes, at den umage kærlighhedsaffære strækker sig over en periode på halvandet år, lykkes det kun at indarbejde en halv snes erotiske samvær mellem de to hovedpersoner. De er temmelig ensartede, for ikke at sige ensformige. Som pornografi betragtet præget af stor trøstes- og fantasiløshed.
Der er således ikke på noget tidspunkt tale om en fuldbyrdet samleje. Dette tiårs store optagethed af s/m-varianter og forskellige former for voyeurisme synes således at være gået helt hen over hovedet på den debuterende forfatter.
Fiktionshelten befamler heltinden - ofte udenpå tøjet. Hun masturberer ham - oralt eller manuelt.
Ikke med den store succes. Kun et par gange lykkes det hende at manipulere ham frem til en slags udløsning. Ved en enkelt lejlighed får hun en plet på en blå kjole, indkøbt ikke i en specialforretning for erotisk beklædning, men i den populære trikotagekæde The Gap. Helten siger - en hyppig kliche i litteratur af denne karakter - at han "får for lidt" af den slags i det daglige.
Når præsidenten senere i romanen åles for sin påstand, at der ikke har været noget sexuelt forhold mellem ham og praktikanten, må den almindelige læser opfatte det sådan, at det er forfatteren og ikke præsidenten, der her har et forklaringsproblem.
Som romanen er skruet sammen, læser man knap nok dette som en kritik af præsidentens familieliv i øvrigt.
Han har meget travlt, hans telefoner ringer konstant, han har møder og konferencer og han befinder sig tilsyneladende i en slags overvågningscelle.
De flygtige eksempler på arbejdspladssex udspilles i en lille vinduesløs korridor bag præsidentkontoret.
Men altid med døren på klem - det forlanger Secret Service agenterne.

Moderne heltinde
Praktikanten er kun en moderne heltinde for så vidt hun bruger alle midler - også sit køn - til at komme i kontakt med genstanden for sin forelskelse. Andre moderne heltinder ville have givet op overfor de åbne døre og de flygtige møder. Men hun er - forelsket.
Hun kommer eksempelvis hyppigt forbi kontoret med gaver. Et eksempel på gaverne - og på prosastilen:
"Lewinsky (praktikanten) lagde to små gaver til præsidenten hos (hans sekretær), og ventede derefter i en halv time i forværelset til Det ovale Værelse. Hun fik øje på adskillige gaver, hun tidligere havde givet præsidenten, bl.a. Oi Vei, Hvad de dog siger - En guide til jødisk humor, Nicholsen Bakers roman Vox, samt en papirkniv dekoreret med en frø. Præsidenten sluttede sig endelig til fr. Lewinsky i forkontoret, hvor de var alene et minut eller to. Fr. Lewinsky forærede ham en antik brevpresser, der havde form af Det Hvide Hus. Hun viste ham endvidere en e-mail, der beskrev virkningerne af at tygge Altoid-pebermynter, før man udførte oral sex. Fr. Lewinsky tyggede på et tidspunkt Altoider, men præsidenten svarede, at han ikke havde tid til oral sex. De kyssede hinanden, og præsidenten skyndte sig ind til en statsbanket med præsident Zedillo."

For 40 mio. kr. research
Researchen til romanen skal have kostet omkring 40 millioner kroner. Heri indgår også udgifter til en højt betalt såkaldt "rewriter", altså en journalistisk forlagsredaktør som har hjulpet den debuterende forfatter (som af uddannelse er jurist og måske af samme grund har problemer med kluddermor i sætningskonstruktionerne) med at give bogen et professionelt letlæst flow.
Det amerikanske Repræsentanternes Hus, der normalt er ganske karrig med kunstnerstøtte, har som et forsøg financiereret ikke kun researchen, men også udgivelsen af romanen.
Forældre i hjem med internetadgang har gjort indsigelse.
De mener at se en selvmodsigelse i det forhold, at Kongressen på den ene side arbejder med en lovgivning, der skal bortcensurere smuds fra internettet - samtidig med at Kongressen selv benytter nettet til at sprede soft-porn af denne karakter.
Hårdt preset udtalte formanden for Repræsentanternes Hus (ikke i Starrs roman, men i et virkeligheden) i et tv-interview i går, at beskrivelser af denne karakter "ikke hører hjemme i amerikansk litteratur".

*Kenneth Starr: Referral of Office of Independent Council (The Starr Report). 445 s. Fås gratis fra Internetadressen: www.house.gov/icreport

Reportage side 5

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her