Læsetid: 4 min.

Forsker: Tysklands EU-engagement gavner Danmark

26. september 1998

Danskerne bryder sig ikke om at være så afhængige af Tyskland. Og det har EU
gjort noget ved, siger forsker

TYSKLAND 98
For godt hundrede år siden, satte forfatteren og digteren Henrik Pontoppidan forholdet mellem Danmark og Tyskland på plads. På det tidspunkt, efter 1864, frygtede enhver dansk udenrigsminister skriftlige noter fra den tyske ambassadør, der kunne indeholde være alt fra en påtale til en krigserklæring.
"I vor angst for tyske noter, går vi rundt på kattepoter", skriver Henrik Pontoppidan.
I dag udtrykker forfatteren og digteren Ebbe Kløvedal næsten det samme.
Gennem store dele af sit historisk inspirerede forfatterskab har han forfulgt modsætningen mellem det danske og det nordiske på den ene side og det tyske og det europæiske på den anden side.
"Det danske rige har altid eksisteret på det tyske riges nåde og barmhjertighed, og det kan der ikke laves om på. Den første og vigtigste regel i dansk udenrigspolitik. Det er den regel alle andre regler i dansk udenrigspolitik er blevet afledt af," siger Ebbe
Reich Kløvedal til Information.
De to forfattere er ikke et øjeblik i tvivl om konklusionen, det lille Danmark skal ikke udfordre det store Tyskland.

Total afhængighed
Per Øhrgaard, der er professor i tysk på københavns Universitet betegner den danske afhængighed af Tyskland som "noget nær total". Historien og sikkerhedspolitikken taler sit eget tydelige sprog og bliver bekræftet af de daglige handelstal.
Tyskland aftager en fjerdedel af Danmarks industrieksport, et tydeligt tegn på, at Danmark og Tyskland på det økonomiske område er vævet sammen som aldrig før.
Men så er det også slut. På det kulturelle område vender Danmark og danskerne blikket til den engelsk talende verden og ikke mod Tyskland. McDonald har sat sig på de danske spisevaner, ikke tyske Schnell Imbiss.
"Tyskland ligger lige dernede, men vi kigger et helt andet sted hen. Vi vender ryggen til dem. Det er en livsbetingelse for dansk identitet efter 1864, at danskerne fokuserer på alt det, der ikke er tysk, fordi vi er så nært beslægtede med tyskerne. Hvis vi ikke satsede på det, så var der ikke mange argumenter for, at Danmark skulle være en suveræn stat," siger Per Øhrgaard.
Forståeligt, men ærgerligt, fordi den danske fokus på det ikke-tyske også har medført en manglende interesse for og viden om Tyskland, siger Per Øhrgaard.

Revival for tysk kultur
Chefredaktøren for Der Nordschleswiger, Siegfried Matlok, er enig, påvirkningen fra England og USA har skubbet den tyske påvirkning ned fra sin ellers så dominerende position i Danmark.
Siegfried
Matlok tror, det samlede Tyskland kan genfinde noget af sin gamle position som kulturel stormagt: "Tyskland hovedstad flytter østpå fra Bonn til Berlin. Det kan give byen Berlin en ny metropol-funktion for hele Europa. Berlin vil stråle mere end Bonn har gjort det," siger Siegfried Matlok.
Et blik på et kort over et EU hvor de baltiske lande, Polen, Ungarn og Tjekkiet er blevet medlem, giver Berlin en placering midt i det hele. Måske kan det give tysk kultur den revival, Siegfried Matlok taler om.
EU-kommissær Ritt Bjerregaard giver tre grunde til dansk medlemskab af EU, Tyskland, Tyskland og Tyskland. Målet for Ritt Bjerregaard er at binde den store nabo i syd ind i det net af institutioner og forpligtende aftaler, der udgør dagens EU.
Lykke Friis, der forsker på Dansk Udenrigspolitisk Institut, fremhæver netop betydningen af EU.
"Danmark er langt mindre afhængig af Tyskland end på noget andet tidspunkt af vores historie. Det lykkelige ved EU-samarbejdet er, at vi er ved at løse det tyske problem," siger Lykke Friis til Information.
Hun opfatter ikke den stigende tyske selvbevidsthed efter genforeningen som et problem, men som et tegn på en mere troværdig opførsel fra tysk side: "Det er sundt, at tyskerne er begyndt at sige, at de har nationale interesser. der er ingen, der tror på, at så stort et land ingen nationale interesser skulle have," siger hun.
Tyskland er med andre ord, omsider kunne man sige, ved at finde sine ben som selvstændig og selvbevidst nation her 50 år efter afslutningen af Anden Verdenskrig. Mens Danmark først og fremmest vil undgå problemer med Tyskland, siger Lykke Friis, at tyskerne først og fremmest vil undgå problemer med Frankrig.
Selv om tyskerne nu betoner deres egne interesser mere og har opgivet deres stræben efter etableringen af Europas Forenede Stater, så arbejder tyskerne stadigt, men nu mere pragmatisk for et stærkt Europa.
Det er, mener Lykke Friis, i dansk interesse.

Europæisk forpligtelse
Mens både Helmuth Kohl og Gerhardt Schröder tror på den tyske forankring til Europa, kræver op til tolv procent af de tyske vælgere, mere Tyskland, mere tradition og færre forpligtelser i en europæisk og international sammenhæng.
"Hvis højrefløjen får tolv procent af stemmerne kan det godt gøre mig bekymret. Det kan rykke tysk politik væk fra sin omfattende forpligtelse på det europæiske," siger Lykke Friis, DUPI.
Efter hendes vurdering er der ingen tvivl: udvandes EU, så vil det stærkeste land i Europa dominere, og det er Tyskland.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu