Læsetid: 4 min.

Frit spil for giganter

10. september 1998

Et skrappere konkurrenceråd er eneste måde at sikre de små fødevareproducenter mod at blive kvalt af giganterne

Med de gamle Morten Korch-films renæssance har vi genopdaget den uspolerede idyl på landet.
Dengang bonden kørte sine tre junger mælk ind til det lokale mejeri med hestevogn, og dengang der var tid til at synge og flirte under høstarbejdet.
Ville nogle skurke spolere freden ved at opkøbe den fædrende gård, tog Poul Reichhardt affære, og så blev alt godt igen.
I dag hænger helte af datidens støbning ikke ligefrem på træerne.
Dansk landbrug har efter Poul Reichhardts udtræden af landbrugserhvervet været præget af opkøb, fusioner og større og større enheder.
Det gælder for de enkelte landbrugsbedrifter - og det gælder ikke mindst landbrugets produk-
tionsvirksomheder.
Nu står såvel mejerier som slagterier over for den sidste store fusion herhjemme. MD Foods presser på for at fusionere med lillebror Kløver Mælk og dermed sætte sig på 90 procent af al dansk mælk. Mandag i næste uge skal bestyrelserne fra de to mejerier fremlægge en plan for - om ikke fusion - så et nært samarbejde fremover.
Og med meddelelsen fredag om fusionen mellem de to slagterikoncerner, Vestjyske Slagterier og Danish Crown, vil 75 procent af landets slagtesvin fremover blive slagtet i koncernen.
Fødevare-koncernerne kan næsten ikke blive større herhjemme, og det rejser spørgsmålet, om de ikke reelt er så store, at de dominerer markedet, og dermed egenrådigt kan fastsætte priserne på deres varer på det danske marked.
Slagterierne og MD Foods begrunder deres iver efter at blive større med de barske vilkår på eksportmarkedet, som udgør langt den største del af deres aktiviteter.
Her oplever de, at konkurrerende fødevarer-koncerner ligeledes har vokseværk i denne tid.
Men de danske forbrugere kan komme i klemme. Hvad der er middelstort i udlandet kan være gigantisk efter danske forhold.
Forbrugerrådet har påpeget, at flere års samarbejde mellem MD Foods og Kløver Mælk har ført til højere mælkepriser i butikkerne, men lavere afregningspris til den enkelte landmand.
Hvilket Forbrugerrådet tolker som misbrug af dominerende stilling.
Men den købte Konkurrencerådet ikke, da rådet sidst i august behandlede sagen.
Her kunne Konkurrencerådet ikke godtgøre, at de højere mælkepriser skyldes de to mejeriers misbrug af samarbejde.

Der skal være tale om et konkret og bevisligt misbrug, før de danske konkurrencemyndigheder griber ind.
Store koncerner står ikke under anklage, bare fordi de er store, modsat i USA, hvor der uanset opførsel på markedet er grænser for en virksomheds størrelse indenfor sit område.
De amerikanske konkurrencemyndigheder kan kræve et dominerende selskab opløst til mindre enheder.
Forbrugerrådet er fortaler for samme model i Danmark og i EU for den sags skyld.
Med en sådan beskyttelse mod monopol-dannelser ville de danske fødevaregiganter ikke kun blive stækket i deres fusionsiver.
De ville blive nødt til at lægge en anden strategi for vækst. Blandt andet kunne det anspore dem til at satse mere på kvalitetsprodukter og forædling frem for masseproduktion.

Grænser for fusioner kunne ligeledes sikre andelsejet i fødevareindustrien, som ellers står for fald i de store koncerner.
Slagterifusionen mellem Vestjyske Slagterier og Danish Crown har allerede ført til overvejelser om at skippe andelsejet til fordel for et aktieselskab.
Hvis den eneste vej frem for fødevaregiganterne er større og større enheder, så bliver andels-ejet en klods om benet.
Det er svært at skaffe risikovillig kapital til nye investeringer, uden at være et aktieselskab, og andelsejet gør det langt sværere for koncernerne at gå ud i nye fusioner med andre giganter på det europæiske marked.
For MD Foods har problemet med andelsejet vist sig ved, at BG Bank og Jyske Bank har droppet deres forbindelse med mejerikoncernen. Bankerne er trætte af at tabe penge på eventyr i udlandet for en koncern, hvor ejerne ikke har indskudt risikovillig kapital.
Og med MD Foods' forstærkede samarbejde med den svenske mejerikoncern ARLA synes det eneste fremtidsperspektiv, at koncernen overgår til aktieselskab.
Netop dette perspektiv har fået andelshavere bag mejeriet Kløver Mælk til at bremse op. De ønsker at beholde indflydelsen i deres mejeri, men de ved, at det bliver svært - om ikke umuligt - i et stort fusionsmejeri.
Endnu har vi ikke set, hvor vidtrækkende den nuværende danske monopollovgivning rækker i praksis.
Meget kommer an på viljen i Konkurrencerådet til at se på fødevaregiganternes eksklusiv-aftaler med detailhandlen, der udelukker varer fra konkurrenter på hylderne.
Eller på, at de store mejerier opkøber og lukker små mejerier og derefter fastsætter klausuler om, at der ikke må drives mejeribrug fra bygningen fremover.
Alt sammen noget som begræn-ser den frie konkurrence.
Her kunne Konkurrencerådet som en genoplivet Poul Reich-hardt gribe ind med den nuværende lov i hånden, hvis rådet vælger at tolke reglerne stramt nok.
Men fri konkurrence på fødevareområdet kommer også an på Konkurrencerådets mod.
Konkurrencerådets formand, professor Svend Hyllebjerg, lægger over for Information ikke skjul på, at rådet arbejder under et politisk klima, hvor især de toneangivende politiske partier mener, at stort er godt.

En mere aktiv og udfarende konkurrence-kontrol - eller ligefrem en skærpet lovgivning - er den eneste måde at sikre en underskov af mejerier, der oplever at blive kvalt på markedet af de store.
Seneste er det set med FDB's fravalg af økologisk mælk fra det lille mejeri Naturmælk til fordel for MD Foods' produkter.
Når monopollovgivningen er særlig aktuel på netop fødevareområdet, er det fordi forbrugerne ikke har meget valg. De basale forbrugsvarer som mælk og kød kan forbrugerne ikke fravælge, bare fordi prisen som følge af en monopol-status stiger.
I den rige del af verden aftager vi alle en vis mængde fødevarer, hverken mere eller mindre. Netop derfor er det, at de store fødevare-giganter er så forhippede på at blive større. De kan ikke som med industrivarer skabe nye behov ved udvikling af nye produkter. Eneste vækstmulighed er fusion og atter fusion, hvis ikke konkurrencemyndighederne griber ind og skaber plads til en række sideordnede fødevare-virksomheder.
Det kan sikre en reel konkurrence på prisen og forbrugerne et reelt valg mellem forskellige varer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu