Læsetid: 2 min.

Frygt for tavshedspligt

23. september 1998

Hvis den nye lov om behandling af personoplysninger vedtages, vil de særligt følsomme oplysninger ikke længere være beskyttet, mener ekspert i informationsret

Oplysninger om skolegang, butikstyveri og psykologbehandling kan ende i forkerte hænder, hvis oplægget til den nye 'Lov om behandling af personoplysninger' bliver vedtaget. De særligt følsomme oplysninger om en persons 'væsentlige sociale problemer' og 'strafbare forhold' er nemlig ikke længere beskyttede i den nye lov. Samtidig betyder den meget omfattende lov, at oplysninger fra f.eks. socialforvaltningen og kriminalforsorgen kan videregives, hvis hensynet til den, der skal bruge registreringerne, vejer mere end hensynet til den registrerede. Det siger afdelingsleder i Informationsret ved Danmarks Journalisthøjskole Oluf Jørgensen til Socialrådgiveren.
"Hvis loven bliver vedtaget, kan man videregive oplysninger, når det er nødvendigt for at forfølge en berettiget interesse, og når hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse. Det er kriteriet. I den lov, der gælder i dag skal interessen for videregivelse klart overstige interessen for hemmeligholdelse. Udgangspunktet er altså, at man skal hemmeligholde, så det er en markant ændring i vægtningen i hensyn," siger Oluf Jørgensen til Information.
Selv om der i lovforslaget står, at myndighederne kan videregive oplysningerne - og altså ikke pålægger dem at gøre det - så frygter Oluf Jørgensen, at det i løbet af få år vil blive almindeligt at udfylde lovens rammer.
"Der er stærke myndighedsinteresser og kommercielle interesser i at kunne videregive oplysninger, og de vil presse på og udnytte reglerne. Jeg mener, det er realistisk at tro, at de rammer, loven sætter, vil blive udnyttet. Det vil ikke ske fra den ene dag til den anden, men i løbet af nogle år," siger han.

En bemærkning
Professor, jur. Peter Blume sad i Udvalget om Registerlovgivningen og var derfor med til at udforme den betænkning, som lovforslaget bygger på. Han mener ikke, at der er grund til at frygte, at de følsomme oplysninger bliver frit tilgængelige.
"Man har taget højde for dette ved, at Justitsministeren har skrevet i bemærkningerne til lovforslaget, at det ikke giver adgang til en større omfang af videregivelse end de gældende regler. Hvis man skal videregive oplysninger, skal man først forelægge det for Registertilsynet, og der er ingen tvivl om, at de i deres vurdering vil følge den bemærkning, der er til loven," siger han.
Peter Blume tror heller ikke på, at man på sigt vil se en udnyttelse af lovens rammer.
"Erfaringerne viser, at myndighederne faktisk følger, hvad Registertilsynet siger. Det er jo en myndighed, der er sat ind for at værne om borgernes ret," siger han.
Baggrunden for lovforslaget er at gennemføre en mere tidssvarende lovgivning om behandling af personoplysninger, set i lyset af den teknologiske udvikling, hvor personoplysninger i stigende omfang behandles elektronisk. Men samtidig er et væsentligste formål med lovforslaget at gennemføre et EU-direktiv fra 1995.
Det er dette direktiv, der pålægger politikerne, at gennemføre disse ændringer i opfattelsen af, hvad der er 'særligt følsomme oplysninger', og hvad der er 'almindelige oplysninger'. Og der er ikke mulighed for undtagelser, mener Peter Blume.
"Vi skal jo rette os efter EU-direktiverne. At skrive undtagelsen i bemærkningerne er efter min opfattelse så langt man kan gå uden at komme i strid med vores EU-retlige forpligtigelser."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu