Læsetid: 7 min.

En god plade gør mere indtryk på mig end politiske paroler

26. september 1998

'Mit liv bliver mere påvirket af andre ting end de politiske - Det er naturligvis også en bevidst fordrejningsproces, jeg foretager, men en god plade gør mere indtryk på mig end en eller anden politisk parole'

Tyskland 98
Berlin - Nøglerne kommer langsomt dalende fra himlen og lander blidt med faldskærmen udfoldet i baggården til det eks-besatte hus i Schreinerstraße i bydelen Friedrichshain i det gamle Østberlin.
Afsenderen Andreas Thiele hilser smilende velkommen fra fjerde sal, alt mens han med det ene ben svajende ud af vinduet livligt gestikulerer med genboen i vinduet på den anden side af gården.
Morgenmaden står klar på bordet, da jeg får mig stavret op ad trapperne og entrer lejligheden. Æg, hjemmerul og kogekaffe omrørt med kniv. Bånd, plader og cd'er over alt, tøj i spredte dynger, møbler, der kunne være klunsede, og formentlig er det, vægmalerier i varme farver og planter en masse. Andreas ubarberet med bare fødder i nogle camouflagelignende cowboybukser og en grøn filt-trøje.
"Tjah, det blev jo lidt sent i går... Efter lukketid kom vi til at sidde på trappen og ryge lidt...," siger han med øjnene smilende, let sprængte, og roder i sit karseklippede hår, mens højrehånden skruer lidt ned for den fra højtalerne strømmende drum'n bass.
Klokken er halv to torsdag eftermiddag, solen skinner varmt ind ad vinduerne.

Først klub, så studie
Andreas Thiele er 'Ossi', østtysker, født i delstaten Thüringen i en lille by ved navn 'Drogen' - tysk for narkotika - hvorfor han med store armbevægelser og glimtende øjne fortæller, hvor meget sjov de havde over vejskiltet med 'Drogen - 3 kilometer'.
Han er vokset op i Eberswalde, en by med 50.000 indbyggere en times tid nord-øst for metropolen Berlin, som han flyttede til i 1991 for at starte på kulturvidenskab på Humboldt Universitetet.
Det er nu 13 semestre siden, og studierne er efterhånden blevet en halvdags, halvugentlig foreteelse, der passes ind, når energien ikke bruges på at være bartender, arrangør, booker, alt muligt, i Berlins nu ældste jungle og drum'n bass klub, WTF, i Holzmarktstraße i Friedrichshain.

Centrum i eget liv
- Hvad får egentlig sådan én som dig til at arbejde gratis i en klub, på et diskotek, når du kunne afslutte din universitetsuddannelse og få et rigtigt, betalt arbejde?
"WTF er ikke bare et diskotek eller en klub. Det er mere end det. Det er næsten som en "kommune", forstået som et fællesskab, et kollektiv, hvor vi arbejder sammen om at skabe noget kreativt sammen, forsøger at stable et miljø på benene, lave nogle projekter. Jeg tror, det er vigtigt at have et centrum i ens liv. Vigtigt at lave noget sammen med andre mennesker, arbejde sammen om samme idé, skabe noget sammen med andre mennesker."
"Når jeg studerer, er det som om, at livet løber mig forbi. Når jeg tænker på fremtiden, og det gør man jo med studierne, så glemmer jeg dagen, nutiden. Og bevares, egentlig ville jeg studere i dette semester, sådan 'rigtigt' - jeg mangler trods alt kun halvandet år - men så kom det her teaterstykke, og det var meget sjovere, meget mere livsrelevant end universitetet, og så tog det min tid."

Glæden i nuet
"For mig er nutid vigtigere end fremtid. Hvis man kun tænker over fremtiden, glemmer man glæden i nuet. Jeg mener, jeg kan sagtens have projekter, der strækker sig over længere tid, en to-tre måneder, men jeg tænker ikke meget over fremtiden. Det fungerer ganske enkelt bedre for mig, hvis jeg siger 'her er jeg nu, i dag var en god dag', og så se, hvad der sker i morgen, hvor jeg havner senere."
"Og faktisk gør jeg lige nu det, jeg hele tiden har villet. Ikke at jeg har søgt det specifikt, det er snarere kommet til mig, fordi jeg har ladet livet stå åbent, tror jeg."
"Når man er åben overfor de ting, man interesserer sig for, så sker de. Jeg er heller ikke noget særligt alvorligt menneske. Det betyder ikke, at jeg ikke kan agere fornuftigt eller alvorligt i en alvorlig situation, men generelt er jeg meget lidt alvorlig. Mit liv er vel egentlig totalt hedonistisk, spas-orienteret, og sådan skal min hverdag også helst være.

Ulovlig klubscene
At arbejdet på WTF er ikke ren leg. Andreas viser mig bunken med politi-anmeldelser om drift af illegalt diskotek og beværtning, brud på husfreden, klager over støjgener og den slags.
WTF er som så mange andre klubber i Berlin gemt godt væk i en tidligere tomtstående, graffiti-ramt industribygning på kanten af det faldefærdige og drives uden officiel tilladelse, men dog med stilletidende accept fra politiets side.
Eller sådan var det i det mindste, indtil myndighederne i efteråret 1997 begyndte at stramme op i takt med, at Berlin rykker nærmere sin status som regeringsby fra år 1999-2001.
Tre gange har de måttet lukke klubben det sidste halve år som følge af politiets besøg. Tre gange er de åbnet igen.

Antifascistisk kollektiv
Også ejendommen, hvor Andreas' lejlighed ligger, har mærket forandringens pusten. Huset, der var det første besatte hus i Friedrichshain - beboerne rykkede ind nytårsnat 1989-1990 - er tidligere hjemsted for et antifascistisk kollektiv, hvor en af beboerne, Silvio Meyer, i 1991 blev myrdet af nogle formodede nynazister.
Eneste tilbageblevne rest fra fortidens aktivisme er sloganet på taget, som Andreas stolt viser frem: "Angrib Olympia" med hentydning til den lobby, der forsøger at få det gamle nazistiske Olympia stadion i Berlin godkendt som hjemsted for de Olympiske Lege.
Husleje betales skam også i dag, omend Andreas kun er nødsaget til at slippe små 400 kroner om måneden for sin halvandet værelses lejlighed. Og det i en bydel, der er stærkt på vej til at tage over som 'in-stedet', efter at bydelene Mitte og Prenzlauer Berg efterhånden er blevet pudset op, ramt af turister og derved har mistet noget af den tidligere "rustikke" charme.

Ensporet politisk scene
- Hvorfor har det politiske ikke interesse længere?
"Den venstre-orienterede politiske scene i Berlin eksisterer i dag kun for sin egen skyld. Den er blevet ensporet, struktureret, og hvis man vil være en del af denne såkaldte 'progressive (venstre-orienterede) scene', er man faktisk nødt til at være godt og grundigt konservativ og indordne sig under et kodex for, hvordan man forholder sig, hvad man skal mene og så videre."
"'Die Szene' er blevet åndeligt ubevægelig, uliberal og intolerant. Gruppe-mentaliteten er blevet sort-hvid, 'vi er gode, de andre onde', og det er slet ikke mig."
"Jeg tror bruddet skete for en tre-fire år siden, hvor jeg var til en demonstration mod et eller andet, og kom til at se mig rundt, og alle var sort-klædte, uniformerede, og så ud som om de ville smadre alt og alle og måske mest de almindelige mennesker, der kiggede på fra gadens vinduer. Det var slet ikke mig. Den der ensporede aggressivitet, kan jeg slet ikke klare."
"Også fordi politik i valgtider er ét stort pokerspil. Det handler kun om at holde masken. Om det bliver SPD eller CDU er et fedt."

Et luftnummer
- Hvad så med Bündnis 90/De Grønne?
"De Grønne er bare et luftnummer. Hvis man vil spille med i storpolitikken, må man tilpasse sig reglerne. Så dem kan jeg heller ikke lide, hvorfor jeg har tænkt mig at stemme blankt."
"Også bare fordi politik er for kedeligt. Det er i længden ikke særligt sjovt at tage til en demo og lade sig visitere af politiet og... og det ændrer alligevel ikke ved noget."
"Jeg tror også, det er fordi, verden ikke længere adskilles af politiske linjer, men snarere efter kulturelle, og fordi, de symboler og tegn man iklæder sig, ikke længere er så firkantede; altså tidligere var en husbesætter og autonom klædt i sort og hadede politiet, mens en klub-gænger mødte op i mere hippe klæder... nu kan man godt mixe det. Det har de bare ikke forstået på den berlinske venstrefløj."

Skin-virkelighed
"Politik er ikke ... hvad er politik? Der er den officielle politik, hvor det hedder demokrati og noget om at repræsentere folkets interesser, og så er der den reelle politik, der handler om magt, økonomiske interesser og lobbyister. Den slags er ikke relevant for mit liv."
"Mit liv bliver mere påvirket af andre ting end de politiske. Det er naturligvis også en bevidst fordrejningsproces, jeg foretager, men en god plade gør mere indtryk på mig end en eller anden politisk parole."
"Det handler også om, at den virkelighed, den politiske verden foregår i, er en medieskabt virkelighed. Den måde politikken føres på og berettes om, har ikke noget med min virkelighed at gøre; og det er heller ikke min virkelighed, jeg har indflydelse på, hvis jeg er aktiv i politik, men blot en medieskabt virkelighed, en skin-virkelighed."
"Det, der sælges til folk som 'politik', er ikke det, der i virkeligheden bestemmer folks levevilkår, bestemmer det virkelige indhold i folks liv."
- Hvad er det da?
"For folk generelt ved jeg det ikke. For mig personligt er venskaber meget vigtige, musik er vigtigt, og WTF er for mig det sted, hvor de to ting samles. Derfor er klubben også politisk, bare på et andet plan," siger Andreas Thiele.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her