Læsetid: 9 min.

Havets fantasihotel

19. september 1998

Med godt en meter fra skrog til havbund under indsejlingen er Splendour of the Seas det største krydstogtskib, der ligger til i Københavns Havn. Både i Danmark og globalt vokser krydstogtturismen

Som et fantasifoster glider Splendour of the Seas ud af disen med boven hyldet i hvide, drømmeagtige skumsprøjt. Materialismens flyvende hollænder - et sejlende drømmehotel med 12 dæk og priser fra 18.000 til 80.000 kroner per person for et 12 dages krydstogt Nord- og Østersøen.
Et ferietilbud der er indrettet i mindste detalje for at tilfredsstille gæsternes længsel efter luksus og måske - en geniscenesættelse af Titanics klasseopdelte dekadence - naturligvis med alle moderne sikkerhedsforanstaltninger i lysende funktion bag panoramavinduerne på broen.
Kaptajn Olav Nyesters brede skuldre mønstrer en række guldkantede striber og hans vejrbidte charme, samt det lidt bryske smil, får helt sikkert et feteret smil frem på de kvindelige gæsters, rødmalede læber, når han sammen med sine officerer indtager scenen under The Captains Dinner Party, hvorfra de hilser på de pailletbesatte kvinder og smokingklædte herrer.
Her midt på eftermiddagen - en mandag to timer før Splendour of the Seas, Havenes Pragt, lægger til kaj ved Langelinie som 205 krydstogtskibe har gjort det, når sæsonen om kort tid er forbi - er det den afslappede dresscode, gæsterne på det flydende hotel har iført sig, mens de lader sig underholde eller konverserer om den næstsidste havn på ruten Harwich, Oslo, Stockholm, Helsinki, Sankt Petersborg, Tallin, København, Harwich.
I The Top Hat Lounge afholder skibets underholdningsteam banko - også kaldet Big Bucks Bingorama. Publikum nipper af farvestrålende cocktails, der serveres af tynde, mørke tjenere i lyserøde bolero-jakker, mens de prikker huller med lakerede negle eller en fyldepen i de nummererede papirark, der udgør en slags engangs-spilleplader. Da en gæst melder sig med banko, forlanger den blonde opråber, at han danser en Bingorama-boogie, før hans plade kan kontrolleres. Den ældre herre gør nogle stive stød med hofterne og et par af deltagerne klapper, mens de fleste kigger åndsfraværende på tallystavlen, småsnakker eller spørger personalet om, hvordan bankosystemet virker. Opråberen råber skingert i mikrofonen: "The crowd is upset, buhhh", da det viser sig, at manden alligevel ikke har banko.
"I'm Eddie Murphy," smiler tjeneren José fra Portugal med tydelig erfaring i, hvordan hans gæster skal pleases til et bidrag i form af drikkepenge, der er hans primære løngrundlag på skibet.
Han spørger hurtigt om Informations udsendte skal med på Diskotek Absalon, hvor skibets besætning ynder at tilbringe natten i København, inden han nervøst, men samtidig lidt frækt smilende, forsvinder med sin store ovale bakke hævet i hovedhøjde.

Vikingesalen
Skibets otte øverste dæk er gennemskåret af en hal med en gigantisk, belyst loftskulptur, man kan betragte, mens man tager turen i elevatorerne med plexiglasvinduer. De tykke gulvtæpper i elevatorerne skiftes ud hver dag. I dag står der mandag på det blå og lyserøde tæppe.
I The Viking Crown Lounge skal et kæmpe træskjold give associationer til de forfædre, med hvem mange af krydstogtskibets cirka 1200 passagerer har en - omend ikke kulturel, men måske slægtsmæssig forbindelse. Ifølge Per Schmidt, formand for The Copenhagen Cruise Network, har krydstogtturisterne ofte "en drøm om at finde deres rødder". Over halvdelen af passagererne på krydstogtskibene er amerikanere.
"År 2000 fejrer vi som 1000-året for vikingernes opdagelse af Amerika. I den anledning gør vi meget for at tiltrække gæster til Skandinavien, Grønland og Island," forklarer Per Schmidt.
Selv østgrønlænderne i Angmagssalik har med ekspansionen i den globale krydstogtturisme fået besøg af krydstogtskibe fra USA.
The Copenhagen Cruise Network forsøger at tiltrække så mange rederier som muligt til Københavns Havn ved at give dem de bedst mulige betingelser for krydstogtturismen. Og de har succes. I de senere år har krydstogtturismen været støt stigende og sidste år besøgte 180.000 passagerer København plus en halv gang så mange besætningsmedlemmer. Det skønnes, at det hvert år skaber en omsætning i København på omkring 250 til 300 millioner kroner.
I The Viking Crown Lounges cigarhjørne kan man hver aften blive præsenteret for forskellige cigarmærker. Lige nu er podiets hvide servietopstillinger tomme, men luften er alligevel tyk af røgen fra cigarerne, som mændene med store maver og guldringe på fingrene pulser på. En affarvet midaldrende kvinde med et stort, perfekt tandsmil besværer sig på ægte sydstats-amerikansk over, at hun ikke kan huske, om Danmark er et sted i København, eller det er omvendt. Deres udsendte iler til hjælp og bliver straks overdænget af spørgsmål om alt fra vekselkursen til forretningernes lukketider, the best place to do good shopping eller interessante steder i København - amerikanerne griner og er tydeligvis fornøjede over at møde en autentisk dansker. Mens Barbara poserer velvilligt for fotografen, fortæller en gråhåret herre med ølmave og bermudashorts, at Barbara er "båddiva" og har forført op til flere af skibets unge officerer. Barbara hviner af fryd og kaster sig tilbage i fotografens linse med armene ud til siderne.

Underholdning dagen lang
Maden og drikkevarerne om bord på det norskejede Splendour of the Seas er betalt på forhånd. Drinksene betales med et specielt kreditkort, som udstedes om bord på skibet, og gæsten præsenteres først for den endelige regning den sidste dag på togtet.
En gæst kan spise 12 gange om dagen, fornøje sig i de fem forskellige barer eller lounger, gå i teatret, lytte til klassisk koncert, spille golf, tage solarium, få sat hår eller få kropsmassage i skønhedssalonen, svømme i den udendørs pool, gå på kasino, handle i skibets gaveforretninger, eller deltage i skibets daglige arrangementer, der tæller alt fra aerobicprogrammet Sit to be fit, slankeprogrammet: Spis mere for at veje mindre, bridgetimer, kunstauktion, overvære demonstration af en isskulptør på pooldækket eller få lavet sin egen krydstogt-video.
På pooldækket, hvor minigolfbanens 18 huller er dekorativt henlagt i små forhøjninger i grønt, imiteret mostæppe, bliver vi flere gange overhalet af passagerer, der spadserer i et - for et nydelsestogt - usædvanligt højt tempo.
"Walkaton," bemærker fotografen. På dækket er der malet gule striber, der giver indtryk af en bane, som de motionerende kan styre efter.
Alene på mandagens program - der udleveres et dagsprogram for hver dag - er der omkring 30 arrangementer. Men ifølge Pat Sparks, columbiansk født amerikaner, der arbejder lige under chefpurseren, er en lille belønning nogle gange nødvendig for at lokke folk til. Derfor er der specielle arrangementer, såkaldte shipshape aktiviteter, hvor man optjener en dollar per aktivitet.
"Ellers keder de sig," som hun siger.
Pat Sparks svarer venligt og imødekommende på de utallige spørgsmål, som passagererne afbryder med, mens hun viser os rundt. Flere har nærmest udviklet et personligt forhold til hende i løbet af krydstogtet.
"Nå, der er du. Jeg har ledt efter dig hele dagen," siger en kvinde med slet skjult misbilligelse. Pat Spraks fortæller, at passagererne godt kan lide at få et lidt ekstra opmærksomhed fra personalet.
Omkring halvdelen af passagererne har været på to eller flere krydstogter, og langt størstedelen af passagererne er pensionister. Men de to gæster, som skibet har arrangeret, vi kan interviewe, er begge midt i 20'erne.
"Det er vores anden tur," siger Lane Hale fra San Francisco.
"Vi synes, det er den bedste måde at få en smag af mange lande på en gang uden at skulle bruge så meget energi på at rejse fra sted til sted. Vi sejler jo om natten og behøver ikke at slæbe vores bagage hele tiden." Lane Hale fortæller, at en af hans forfædre, Marie Nielsen, boede ved siden af H.C. Andersen hus i Odense, og at han altid godt har kunnet tænke sig at besøge Danmark - selvom det kun bliver til knap 24 timer.

Den delte verden
727 besætningsmedlemmer er beskæftiget med at holde fantasihotellet flydende - i mere end praktisk forstand. De er ansat til at gøre deres yderste for at finpudse gæsternes drøm om et krydstogt, der tager dem tilbage til overklassens tidligere privilegier. Personalet fra kahyt-stewardesserne til tjenere, bartendere og afrydderne i restauranterne spiller rollen, som de tjenende ånder fra dengang, det var noget enhver velbeslået familie havde.
Fantasiverdenen slutter ved de fire nederste dæk. Her ligger bl.a. storkøkken og vaskeri, og her bor en stor del af besætningen, der tæller fortrinsvist mænd og en mindre gruppe kvinder fra 50 forskellige nationer. Flest filippinere, jamaicanere og andre caraibiske øboere. Men også en del fra Østeuropa, England, Canada og Latinamerika.
"Det gæsterne vil, er at spise, blive underholdt og føle sig godt tilpas," siger 23-årige Michelle Sutter, canadier og international hostess (værtinde) om bord.
"Alt skal være perfekt, ellers får du dårlige karakterer på det 'tilfredshedskort', som alle passagerer afleverer efter hver tur. Nogle skriver, at de kun kommer tilbage p.g.a. dig. Andre skriver at de aldrig kommer tilbage, fordi din service var dårlig," forklarer Marlena Hromin, der er 25 år og fra Kroatien. Hun er stewardesse med ansvar for 16 kahytter.
"Min stewardesse sætter puden på små, sjove forskellige måder hver aften. Det er jeg helt vild med," som en af de kvindelige passagerer fortæller.
"Alle passagerer har forskellige forventninger, og det er altafgørende, om du kan finde ud af, lige hvordan de forskellige skal have det. Det kræver erfaring," siger Marlena Hromin. Tjenerne, stewardesserne, bartenderne - alle, der er beskæftiget med den direkte service af gæsterne, er aflønnet efter et drikkepengesystem. Gæsterne efterlader konvolutter efter endt krydstogt. Men af og til er konvolutterne der ikke, enten fordi gæsten var utilfreds eller bare ikke ønskede at betale.
"Du kan have smilet på hver eneste dag i 11 dage, men den sidste dag, sker der noget, så du ikke smiler hele tiden, og så kan alt være tabt," siger Marlena.
Deres udsendte, der selv har været stewardesse på et krydstogtskib i Caribien, husker vreden og desperationen, når skufferne blev flået ud og alle puderne flyttet i forsøget på at finde den ugeløn, der måske var bare var gemt - af hensyn til de ukollegiale kollegaer, vi havde hørt, kunne finde på at stjæle konvolutterne.
- Har I også 'den hvide handske prøve'?
Marlena griner.
"Ja hele tiden og igen. Vi knokler for, at der skal være pletfrit," siger hun om den prøve, stewardesserne jævnligt udsættes for, når den overordnede gennemgår stewardessens såkaldte station, dvs. hendes kahytter, med hvide handsker og kører pegefingeren de mærkeligste steder: i gitteret, der afskærmer air condition-anlægget, mellem lamellerne, langs en fremspringende liste på skabet osv.
Heldigvis praktiserer Splendour of the Seas ikke det samme bødesystem som på mit gamle skib, hvor man kunne få en bøde på 700 kroner bare for at komme for sent.
Besætningen er ifølge Marlena, Michelle og Pat Sparks inddelt i er hierarki, der bestemmes af hvor længe, man har været ansat og hvilken type job, man har. Officererne har f.eks. flere privilegier end køkkenpersonalet, afrydderne og stewardesserne. Officererne og underholdningspersonalet må f.eks. gerne færdes blandt passagerne, når de har fri. Men det er naturligvis forbudt at indlede mere intime forhold til gæsterne.
Sådan er det heldigvis ikke blandt besætningen.
Med hensyn til hierarkiet, som ofte følger det sammen mønster som den globale verdensorden med de fattigere nationer nederst, siger chefpurseren, der selv er fra Columbia, Jorge Flores:
"Der er stor forskel på, hvad personalet tjener. Det er alt fra 1000 kroner om ugen for en mand i maskinen og 4000 kroner for en stewardesse."
Chris Jensen, der arrangerer aktiviteter for børn og er fra Canada, tjener ikke så meget som stewardesserne.
"Men jeg er her ikke for pengenes skyld, som nogle af de andre," siger han og kigger over mod kroatiske Marlena, der nikker bekræftende tilbage.

Margaritas og kommunisme
Splendour of the Seas lægger til i Københavns Havn. Vi er endt i pianobaren sammen med to pensionerede amerikanske ægterpar.
De spørger om , hvad vi synes om præsident Clinton, mens de byder på grønne Margarita-drinks. Vi siger noget om, at det hele er ude af proportioner. Men den ene af mændene forklarer med såret stemme:
"Jeg er amerikaner, og min nationalfølelse er stødt. Han gjorde det i Det ovale værelse."
"Man gør ikke sådan noget i det inderste af Amerikas værdighed," supplerer hans kone.
Fotografen viser sit visitkort og manden peger på den røde prik i I'et.
"Er det en kommunistisk avis I kommer fra," spørger han - skeptisk men uden at true.
Pianisten kommer med et katalog over melodier, vi kan vælge. Jeg spørger, om de kender Wonderful Copenhagen. Det gør de ikke, og jeg bestiller et nummer med Frank Sinatra.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu