Læsetid: 4 min.

Til helvede med alkoholen!

4. september 1998

Medrivende bog om afholdssagens ildfulde agitator Lars Larsen-Ledet

Biografi
"Ingen folkelig bevægelse er nogensinde slået igennem uden et islæt af fanatisme, og uden fanatisme dør den folkelige bevægelse."
Disse fyndige ord udtalte afholdssagens store danske agitator Lars Larsen-Ledet hen mod sin livsaften.
Larsen-Ledet tilføjede:
"I vore dage er ordet fanatiker i nogles øren blevet odiøst. Men det afgørende er, hvilket ord der følger efter. En fanatisk nazist fremmer død og ødelæggelse, en fanatisk afholdsmand fremmer et sundt og godt liv."
Larsen-Ledet var i sin levetid 1881-1958 med til at føre "kampen mod drikkedjævlen" frem til dens største sejre - i årene under og umiddelbart efter Første Verdenskrig.
I Danmark indførte det radikale ministerium Zahle et spiritusforbud i marts 1917. Det varede dog kun fire uger og blev erstattet af den massive alkoholbeskatning, som politikerne i en blanding af from bekymring og fiskal fryd har opretholdt siden.
I USA, hvor Larsen-Ledet havde international status nok til at gøre sig gældende, tillagde afholdspressen ham en del af æren for, at "verdens største land nu gik i spidsen for verdens største socialreform." Det skete med den grundlovsændring, der i 1920 indledte den amerikanske forbudstid.
Lars Larsen-Ledet, som vi nu til dags mest kender fra karrikerede gengivelser i datidens revyviser og hovedstadens satiriske blade, var en verdensberømt dansker. Han omgikkes skikkelser som den franske socialistleder Jean Jaurés og eksil-bolsjevikken Lenin.
Han kom fra Vendsyssels vestkyst, et bondemiljø, hvor småkårsfolk hyppigt drak sig til forarmelse og undergang. Larsen-Ledets far Chresten var en af dem. En flaske brændevin kostede dengang 21 øre, og der røg mindst en flaske om dagen.
Det stålsatte i den velbegavede drengs sind et forsæt om at vie sit liv til kampen mod alkoholens svøbe. Han blev som 16-årig journalist på Vendsyssel Tidende og en del af den radikale reformbevægelse, der anskuede afholdendehed, fred og kvinders rettigheder som én og samme sag.
Som 18-årig cyklede Larsen-Ledet gennem hele Europa, indigneredes over den sociale ulighed, mødte kommende tiders kampfæller - og ernærede sig ved de rejsebreve, han sendte hjem til danske aviser og ugeblade.
Det forekommer utænkeligt, at nogen ville binde an med den opgave at udgive et dagblad med afholdssagen som bærende tema. Men det gjorde Larsen-Ledet i 33 år - Afholdsdagbladet levede fra 1906 til '39.

'Drankers grav'
Med bladet og sine tillidsposter i afholdsbevægelsen - både herhjemme og internationalt - blev han en gigant i datidens politiske liv. Også i forsamlingshusene bragede hans djærve og fyndige vid.
Det nationale monument, Carlsbergs brygger Jacobsen, havde Larsen-Ledet ikke noget til overs for.
"Den ukendte drankers grav" kaldte han det Glyptotek, der var bryggerens donation til folket.
Fra år 1900 til 1918 faldt danskernes genmemsnitlige alkoholforbrug fra 12 liter ren spiritus om året til tre liter. Et resultat af afholdsagitationen - og af beskatningen.
Siden er forbruget krøbet opad igen, ikke mindst efter vort EF-medlemsskab.
I 1950'erne forudså Larsen-Ledet "en ny folkerejsning", hvis forbruget kom op på fordums højder. Dem har vi passeret, men sundhedsapostle har valgt at rette deres harme mod tobakken.
Den var Larsen-Ledet en livslang nyder af, ligesom han mæskede sig i det kødfyldte danske køkken. Politisk så han nytten af at alliere sig med tobakshadere og vegetarer, men han havde svært ved at tage dem alvorligt.
Den politiske aktivist Henning Sørensen, der tidligere har udgivet Fra mit livs skraldespand om sine 31 år som skraldemand ved Grenå kommune, har nu skrevet en bog om Lars Larsen-Ledet.

Ilde valgt titel
Ned med den fordømte snaps er titlen. Ikke særligt velvalgt, for den antyder, at bogen gør grin med afholdssagen og dens talsmand. Og det gør Henning Sørensen bestemt ikke.
Hvis man skulle bebrejde ham noget, er det snarere, at han i ét og alt solidariserer sig med Larsen-Ledet. Man fornemmer, at Larsen-Ledet som agitator vitterligt var fanatisk, grænsende til det monomane. Men om det fortæller forfatteren os kun, at "kritik prellede af på ham som vand på en gås".
Vi får heller ikke noget at vide om kilderne til den meget livagtige fremstilling, der udførligt gengiver samtaler og begivenheder, der fandt sted for mange årtier siden. Man fornemmer, at det er Larsen-Ledets egne erindringer i ti bind, Sørensen har lagt til grund. Enøjetheden viser sig også i, at bogen aldrig fortæller sin læser, hvorfor den amerikanske forbudstid blev bragt til ophør i 1933. Vi får kun at vide, at Larsen-Ledet brummede, at myndighederne aldrig satte kræfter nok ind på at gennemføre forbudet. Uomtalt er, at det førte til total korruption af det amerikanske samfund og et organiseret forbrydervælde, landet aldrig siden er sluppet af med.
Disse indvendinger ændrer intet ved, at det er en medrivende bog om et fascinerende figur: En krasbørstig hædersmand. Læseren kommer tæt på en ægte folkelig skikkelse og en samtid, hvor der ikke var noget grinagtigt ved håbet om en bedre verden.
Et væld af livfulde detaljer byder bogen også på om de personer, Larsen-Ledet krydsede i sin lange løbebane.
For eksempel den unge Randers-gymnasieelev Jens Otto Krag, der i 1932 inviterede Larsen-Ledet til at komme og holde foredrag, hvorefter den ambitiøse elev stiftede en afholdsforening med sig selv som formand.

*Henning Sørensen: Ned med den fordømte snaps! 212 sider, ill. 238 kr. Forlaget Hovedland. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu