Læsetid: 3 min.

Hvor er Higgs?

28. september 1998

Modellen for Universets oprindelse hænger på en partikel, som ingen nogensinde har set. En ny stor accelerator hos CERN i Schweiz skal gøre det muligt at finde den afgørende nål
i høstakken

PARTIKULÆRT
Uden Higgs-partiklen, Higgs-feltet og Higgs-mekanismen havde vi ikke været her.
Higgs-partiklen antages at være en særlig, neutral partikel, som var til stede, da det hele startede.
Dens eksistens blev opfundet, det vil sige udtænkt, i 1960'erne som en ekstra ingrediens i Standardmodellen for universets mindste bestanddele. Higgs-partikelen skulle kunne forklare, hvordan nogle af de andre sære partikler i sin tid fik deres masse.
For partikelmasserne kunne simpelthen ikke forudsiges, som modellen indtil da så ud.
Sagt på en anden måde: Hvis man forudsatte, at partiklerne havde en bestemt masse, så fungerede Standardmodellen ikke - andre sider af den passede pludselig ikke.

Mening i galskaben
Det viste sig imidlertid, at hvis man i modellens indviklede ligninger tilføjede det matematiske udtryk for et felt, der udbredte sig i hele det 'tomme' rum, og en dertil hørende neutral partikel, der samvirkede med alle andre partikler, så artede beregningerne for partiklerne og naturkræfterne sig meget pæ-nere.
Det gav simpelthen mening i galskaben, hvis man forudsatte, at der på et tidspunkt omkring kl. 10-12 sekund efter altings begyndelse blev 'tændt' for det særlige Higgs-felt med evnen til at give masse til de partikler i det tidlige univers, som var knyttet til én bestemt af naturkræfterne - den svage kernekraft.
Hvor er så Higgs-partiklen? At kunne identificere - ude i virkeligheden - denne helt centrale, men teoretisk udtænkte partikel, vil være et meget overbevisende og håndfast udtryk for, at Standardmodellen for det meget tidlige univers holder. En lang række eksperimenter har givet vidnesbyrd om modellens styrke, men Higgs-partiklen gemmer sig imidlertid stadig.
Præcis derfor er den i dag den mest eftersøgte partikel i de eksperimentelle højenergi-fysikeres jagt på partikler fra den tidlige ursuppe.

135 Giga-elektronvolt
Ud fra sine særdeles avancerede modeller, der er brikker til en stor Teori om alting, har professor Holger Bech Nielsen fra Niels Bohr Institutet regnet sig frem til den masse, Higgs-partiklen bør have.
"Vores egen, lidt skøre teori har en forudsigelse af
Higgs' masse til at være 135 Giga-elektronvolt. Så hvis vi nu hører om nogle år, at det er netop massen, man har fundet for Higgs-partiklen, så kunne jeg ikke have vidst det på anden måde end ved at have en god teori som forudsagde det," siger Holger Bech
Nielsen.
Som sine kolleger i den teoretiske del af højenergifysikken har han derfor blikket rettet mod det europæiske atomforskningscenter CERN uden for Geneve, hvor de eksperimentelle fysikere opererer.
På CERN-forskningscenteret er man for et tocifret milliardbeløb ved at bygge den hidtil største partikel-accelerator - Large Hadron Collider, LHC - som fra år 2005 gerne skulle være klar til at foretage de afgørende eksperimenter.
Acceleratoren kan accelerere brintkerner op, så de støder sammen med en energi, der er otte gange større, end det har været muligt med det eksisterende udstyr. Når kernerne kolliderer, kan man aflæse, om en Higgs-partikel - som forudsagt af teorien - produceres, samt hvilken masse den har.
Hvis partiklen findes, er det et afgørende vidnesbyrd om, at Standardmodellen for Universets skabelse er rigtig.
Hvis partiklen ikke dukker op, når brintkernerne smad-rer sammen, vil det give nye, dybe panderynker hos mange fysikere.
For hvorfra kommer så massen til de tidligste partikler i Universet?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu