Læsetid: 3 min.

Høj cigarføring

23. september 1998

Hanne Faldborgs forfatterbiografi 'Thit' om den cigarpulsende furie har flot udsyn

NY BOG
Thit Jensen er en sand inkarnation af alverdens kvinder.
Hendes person rummer den ydmyge og elskelige datter, den cigarpulsende furie, den forstemte ener, den altruistiske kvindesagsforkæmper, den besværlige og hengivne elskerinde, den skarpe samfundsdebattør og den skånselsløse rivalinde.
Alle siderne af hende er levende repræsenteret i Hanne Faldborgs engagerede og vidende biografi om kvindesagens varmblodige krigsmaskine, Thit.
Hanne Faldborg har valgt den traditionelle biografiske form, der følger hovedpersonen fra vugge til grav. På denne strabadserende dannelsesrejse er det ikke så meget Thit Jensens litterære produktion som hendes liv og samtid, der har Hanne Faldborgs interesse.

Flot udsyn
Med det samfundsorienterede blik og de mange udførlige beskrivelser af kvindelivet i slutningen af sidste og starten af dette århundrede udvider biografien sig fra alene at være kortlægningen af Thit Jensens personlige udvikling til at være en bredere fortælling om emancipationen af det danske samfunds syn og holdninger til kvindekønnet som sådan.
Man får næsten myrekryb af at læse, hvordan den unge Thit Jensen måtte sætte videbegæret og læselysten til side for vasketøj, farsbrød og undervisningen af de mange mindre søskende hjemme i Farsø i Nordjylland, mens bror Johannes (V. Jensen) fik friheden til at tage til København og uddanne sig.
Selvom Thit Jensen døde i 1957, mange år før man normalt daterer kvindefrigørelsen, er der ingen tvivl om, at hun har gjort en stor del af forarbejdet. Hanne Faldborgs kritik af, at Thit Jensens betydning for kvindesagen heller ikke i dag er tilstrækkelig anerkendt, synes berettiget. F. eks. pointerer forfatteren, at hun kun er nævnt fodnote-vis i Drude Dahlerups afhandling om Rødstrømperne, der udkom tidligere på året.
Biografien om Thit har et flot udsyn og er medrivende læsning til trods for, at forfatterens forkærlighed for sproglige billeder undertiden løber af med hende. Eksempelvis er der tale om, at "samfundsfilmen knækker", at "der var ny ammunition til de Farsø-puniske krige" og om "at erhvervslivets hjul snurrer hurtigt i de glade tressere".

Roser eller laurbær
Forfatteren afdækker fint dobbelthederne i Thit Jensens person, der ud over det skrappe polemiske sind, de fleste kender hende for, også rummer en livssmertende ensomhed.
Gennem hele biografien bruger Hanne Faldborg valget mellem ægteskabelig lykke og kunstnerisk anerkendelse, mellem roser og laurbær, som tolkningspunkt for Thit Jensens liv. Hun valgte laurbærrene, hvilket i Faldborgs medrivende og indfølende udlægning er den primære årsag til, at hun det meste af livet følte sig ensom blandt mennesker. Det ses blandt andet i de mange udpluk fra Thit Jensens dagbogsnotater, breve og citater, som Hanne Faldborg desværre har besluttet sig for at modernisere sprogligt.

Spiritismen
En anden af biografiens hovedtemaer er Thit Jensens søgen efter forklaringer i spiritistiske sceancer.
Her mødte fru Jensen for eksempel afdøde familiemedlemmer, men hun indgik også frugtbare spiritistiske samarbejder med hovedpersonerne (bla. Jørgen Lykke og Margrethe den første) i de historiske romaner, som hun koncentrerede sig om i slutningen af forfatterskabet.
Fællesskabet med befolkningen i åndeverdenen kan man måske ryste på hovedet af nu, men det giver et ganske godt billede af, hvor open-minded en person Thit Jensen må have været.
Hanne Faldborg udnævner kontakten med ånderne som en vigtig nerve i Thit Jensens forfatterskab og betoner det som en ekstra dimension i hendes kreative univers. Men alligevel kan man savne en mere (kilde)kritisk diskussion af især de spiritiske sceancer. F.eks. er Thit Jensens ven, det spiritistiske medium Einer Nielsens udlægning af, hvordan man materialiserer en ånd, gengivet uden nogen form for kritisk distance i et indirekte citat:
"For at en ånd kan træde frem som en virkelig skikkelse kræver det, at mediet besidder den sjældne kraft, der skal til for at producere det plasma, som ånden skal bruge for at opbygge sig selv til menneskeform. Uden plasma kan en ånd ikke træde frem som en lyslevende person - eller være i stand til at tale," skriver Hanne Faldborg uanfægtet.

Man tilgiver
Ureflekterede passager som denne, et temmelig forvirrende noteapparat og uklar citatbrug betyder, at det er svært at betragte Hanne Faldborgs biografi som et egentligt biografisk forskningsværk.
Den altoverskyggende indfølingsevne og menneskelige forståelse er grunden til, at man tilgiver Hanne Faldborg den mildest talt ufærdige og flossede biografi. Det vrimler med skæmmende gentagelser, stave- og slåfejl ("på beøg", "Nationalmuset"), og man er stadig i tvivl om, hvorvidt der overhovedet er læst korrektur på bogen.
Men det forhindrer alligevel ikke, at man bliver åndeløst betaget af Hanne Faldborgs skatkiste af anekdotisk stof om multimennesket Thit Jensen.

*Hanne Faldborg: Thit - et skæbneportræt. 336 s., 298 kr. Forlaget Septem International

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu