Læsetid: 6 min.

Hold mund og smil sejrsbevidst

26. september 1998

Arbejdsløsheden plager Tyskland, og planerne for hvordan den skal bekæmpes, ligger klar hos partierne. Men hver anden tysker tror ikke på, at nogen af partierne er i stand til at løse problemet

VALGTEMAER
BERLIN - Der er trængsel på midten i tysk politik. Som valgdagen nærmer sig, bliver underbuddene mere ivrige. Intet parti med mod på magten kan tillade sig at afskrive nogen mulighed for indflydelse.
Derfor handler valgkampen ikke mere om politik men om koalitionsvilje. De Grønne vil i koalition med SPD, der godt kan forestille sig en koalition med CDU, der slet ikke vil afvise en koalition med SPD.
"En stor koalition er principielt mulig," siger kansler Helmut Kohl. Han kan bare ikke forestille sig, at det bliver med ham som chef.
SPD's partileder Oscar Lafontaine vil ikke udelukke, at hans parti vil indtræde i en koalition med CDU-CSU - endda med SPD som juniorpartner. Han har oven i købet tilstået Kohls kronprins Wolfgang Schäuble kansler-kvaliteter.
De Grønne er så interesserede i koalitionen med SPD, at de ikke stiller krav til regeringsgrundlaget på forhånd.
Årsagen til den store samarbejdsvilje ligger hos de tidligere kommunister i PDS. Hvis meningsmålingerne bliver virkelighed i morgen, kan PDS sætte foden i døren og både forhindre at den nuværende regering i at fortsætte og at en Rød-Grøn-regering træder i stedet.
Valgkampen handler om at holde mund og smile sejrsbevidst. I sin indre logik består valgets egentlige spænding i, om Schröder i de daglige meningsmålinger holder sit forspring, eller hvor meget Kohl er halet ind.
Meningsmålingerne giver SPD 39 pct. og CDU-CSU 37 pct., men samtidig har hver tredje vælger endnu ikke besluttet sig for, hvem hun eller han vil stemme på.

Arbejdsløshed i top
Arbejdsløsheden er valgkampens ubestridte hovedspørgsmål. Fire millioner er registreret som ledige - mere end 10 pct. af arbejdsstyrken. Dertil kommer yderligere to-tre millioner i statsstøttet jobskabelse eller under omskoling samt de usynlige i statistikken - f.eks. de ufrivilligt hjemmegående husmødre.
Partierne har alle fremlagt deres forslag til en løsning på problemet, der indebærer et nyt skattesystem og reformer på arbejdsmarkedet.
CDU-CSU vil nedsætte prisen på arbejdskraft - gennem lavere forsikringer for arbejdsløshed, sundhed og pension - samtidig skal personskatterne sænkes. En samlet lettelse på 30 mia. D-mark, der skal øge den indenlandske efterspørgsel.
Sidste år blokerede SPD for regeringens skatteforslag i parlamentets overhus, Forbundsrådet. SPD mente, at det var uansvarligt at beskære statens skatteindtæger så meget. Gennem en 'kombi-løn' vil CDU sikre, at langtidsledige vil tjene penge på at tage et arbejde med en ringe løn uden at miste understøttelse.
SPD's bud på en løsning er 'En Alliance For Arbejde'.
Sammen med regeringen skal arbejdsgivere og fagforeninger udarbejde en plan for jobskabelse, fornyelse og retfærdighed - hvis fagbevægelsen viser tilbageholdenhed med lønnen, skal arbejdsgiverne til gengæld skabe beskæftigelse. SPD vil samtidig gøre skattesystemet mere retfærdigt, genindføre formueskatten.

De Grønnes reformer
De Grønne ønsker at sænke bundskatten og øge de skattefrie fradrag. De økologiske reformer skal ske gennem billigere arbejdskraft og øgede afgifter på benzin og energiforbrug. Desuden vil De Grønne lempe arbejdsgivernes udgifter til lønmodtagernes sociale sikring for at skaffe penge til jobskabelse, udvide den kollektive trafik og finansiere en mere effektiv udnyttelse af energi.
Det liberale parti FDP har efter forkastelsen af regeringens skatteoplæg sidste år lavet sit eget. FDP vil forenkle skattesystemet og sænke virksomhedsskatten - en samlet lettelse på 30 mia. D-mark. Partiet ønsker større fleksibilitet på arbejdsmarkedet, afskaffelse af centrale lønforhandlinger og arbejdstiden skal gøres mere fleksibel.
PDS vil indføre særskat på dyre biler og luksusvarer. De velhavende skal betale mere, og arbejdstiden skal sættes ned - det vil, har partiet beregnet, skabe en halv mio. nye job. PDS vil stoppe NATO's udvidelse mod øst og bevare D-marken.
Østtyskland har fået over 1.000 milliarder. D-mark i hjælp siden 1990. Alligevel er arbejdsløsheden i området dobbelt så stor som i det øvrige Tyskland. Derfor skal det tidligere DDR betænkes med sin egen minister, der skal koordinere indsatsen, mener SPD. Mens CDU frem til år 2004 vil fordoble investeringerne i området.

Skeptiske tyskere
Planerne for at bekæmpe arbejdsløsheden ligger klar. Men ifølge en meningsmåling tror hver anden tysker tror ikke på, at nogen af partierne er i stand til at løse problemet. Derfor har vælgerne så svært ved at beslutte sig for, hvilket parti de vil stemme på.
Efter delstatsvalget i Bayern for to uger siden, hvor SPD led nederlag til CDU's søsterparti CSU, er Schröder-effekten forsvundet, og SPD's håb om den forudsete storsejr ved at erodere. Men det betyder langt fra, at Kohl har fået gavn af delstatssejren.
Hos de vælgere i det tidligere Østtyskland, hvor han ved forbundsdagsvalget for fire år siden kunne hale sejren hjem, er mistroen til Kohl vokset betydeligt. De er ikke særlig imponerede af, at de konservative i det rige Bayern klarer sig godt. Deres virkelighed er en helt anden - og 'Kohl skal væk'-effekten er der stadig.
Valgeksperten Reinhard Schlinkert, Dimap-instituttet i Bonn: "Vi har en situation, hvor vælgerne er totalt usikre over for, hvad de skal gøre. Historisk har de fleste tvivlende vælgere holdt sig til regerende partier."

FAKTA
Det tyske valgsystem
Det tyske valgsystem er en blanding af det engelske med direkte valg i enkeltmandskredse og forholdstalsvalg, som vi kender det i Danmark.
Tyske vælgere har to stemmer:
Den første stemme er personlig og går til en kandidat opstillet i valgkredsen. Den kandidat, der opnår flest stemmer, er valgt direkte til Forbundsdagen.
Den anden stemme går til et parti. I forvejen har partierne lavet prioriterede lister over deres kandidater, og når partiernes stemmetal er gjort op, fordeles mandaterne i forhold til stemmetal. De små partier FDP og De Grønne vinder så godt som aldrig en valgkreds, men slipper ind i Forbundsdagen ved hjælp af anden-stemmer.
Hvis et parti får valgt flere mandater ved direkte valg, end dets anden-stemmer berettiger til, får partiet lov til at beholde sine ekstra mandater. Det betyder, at antallet af pladser i Forbundsdagen svinger fra gang til gang (i 1990 var der 662 medlemmer, 1994 hele 672).
Spærregrænsen er på fem pct. af anden-stemmerne, men vinder et parti tre mandater ved direkte valg (første-stemmer), sættes spærregrænsen ud af kraft og partiet får plads i forhold til sit antal af anden-stemmer. Sådan fik PDS på trods af sine 4,4 pct. 30 mandater i Forbudsdagen ved sidste valg.

*DE ØVRIGE
Ud over SPD, CDU-CSU, De frie Demokrater, De Grønne og PDS, der allerede er repræsentret i Forbundsdagen, stiller en kulørt vifte af interessegrupper, sekter og småpartier op til det tyske valg. I valgbarometeret er de slået sammen som 'øvrige partier', men som det ses, har de ikke meget til fælles:

*Ab Jetzt - Forbund for Tyskland : Højreradikalt parti, plakaterne er skrevet med runer.

*APPD - Tysklands anarkistiske Pogo-Parti: "Arbejde er noget lort," mener punkernes parti.

*Arbejde i Bremen: Udbrydere fra SPD i Bremen.

*APD - Tysklands Parti for Bilister og Borgere: Partiet kræver 'mobil frihed', flere motorveje og afskaffelse af benziafgifter, p-afgifter osv.

*BP - Bayernpartiet: Højreorienteret parti i familie med CSU

*BFB - Forbundet af frie Borgere: En højre-orienteret udgave af FDP, partiet er imod Euro'en,

*BüSo - Borgerretsbevægelsen Solidaritet: Et højre-orienteret parti, hvis grundlægger Helga Zepp-Larouce tilligere har startet EAP (Europæisk Arbejder Parti). Hendes mand Lyndon forsøgte flere gange at blive valgt til USA's præsident.

*Chance 2000: Grundlagt af kunstneren Christoph Schlingensief som happening. Arrangerede bl.a. massebadedag i Wolfgangsee, mens kansler Kohl holdt sommerferie dér. 2.000 kom.

*CM - Kristlig Midte: Et kristligt-konservativt parti for bortløbne CDU-medlemmer.

*DKP - Tysklands kommunistiske Parti: Gammelkommunistisk parti, blandt medlemmerne den nyligt afdøde Kurt Hager (DDR's chefideolog og medlem af SED's politbureau).

*DSU - Tysklands sociale Union (DSU): Et højre-orienteret parti i det tidligere Østtyskland. Står Bayerns CSU nær.

*DVU - Den tyske Folkeunion: Højre-radikalt parti styret af mangemillionæren Gerhard Frey. Har plads i Sachsen-Anhalts landdag.

*Zentrum - Det tyske Centrumparti: Traditionelt katolsk parti. Havde sin storhedstid i Weimar-republikken.

*Initiativet for D-Marken: Et liberalt protestparti mod Euro'en.

*MLDP -- Tysklands Marxistisk-Leninistiske Parti: Partiet kræver en verdensomspændende 30 timers uge med fuld lønkompensation.

*Dyrebeskyttelsespartiet: Vil skrive dyrenes rettigheder ind i forfartningen.

*NPD -Tysklands Nationaldemokratiske Parti: Højre-radikalt parti der vil afskaffe det liberal-kapitalistiske samfund.

*Naturlovspartiet: Ønsker bl.a. forskning i bevidsthed og et nyt forebyggende sundhedsvæsen baseret på Masharishi Ayur-Vedas lære.

*Neues Forum: Resterne af DDR's borgerrettighedsbevægelse.

*ÖDP - Det økologisk-demokratiske Parti: En højre-orienteret afspaltning fra De Grønne.

*PBC - Partiet for Bibeltro Kristne: For et Tyskland efter Guds lov.

*PASS - Partiet for Arbejde og Social Sikkerhed: De arbejdsløses og socialt svages parti.

*PSG - Partiet for Social Retfærdighed: Vil forene arbejderne i alle lande og indføre et retfærdigt samfundssystem efter socialistiske idealer.

*Republikanerne - Et højre-radikalt parti: Tyskland for tyskerne.

*De Grå - Partiet for pensionister.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu