Læsetid: 2 min.

Hunden bider igen

21. september 1998

DR2 sender i dag Buñuel og Dalis surrealistiske mesterstykke, Den andalusiske hund

FILM
Da jeg første gang så Luis Buñuel og Salvador Dalis Den andalusiske hund (1929), filmhistoriens første egentlige surrealistiske film, fik jeg den præsenteret som et klassisk trekantsdrama: en kvinde er fanget mellem to mænd, dramatik og mord følger. Og den beskrivelse, omend ikke helt dækkende, er nok værd at holde fast i, når man uindviet bevæger sig ind i den ca. 17 minutter lange symbolladede, ulogiske og bizarre drømmeverden, der udgør den så ofte hyldede film.
Den kan være svær at følge, og et eller andet form for håndtag at holde fast i kan være temmeligt nyttigt. Ikke mindst fordi tolkningerne af, hvad filmen egentlig handler om, selvfølgelig er mange og forskellige. Dog er det ord som kærlighed, passion og mord, der går igen.
Buñuel og Dali - formidleren og udøveren - skabte Den andalusiske hund efter fælles drømme, og filmen vakte stor opsigt, da den kom frem, ikke mindst fordi instruktørerne i avantgardens ånd brød med gængs fortællevis og overskred adskillige seksuelle og samfundsmæssige tabuer. Meningen var, har Buñuel udtalt, "at sætte sig ud over den konventionelle moral og fornuftens begrænsning."
De to instruktører arbejdede ud fra et princip om, at "ingen idé eller billede, som måske kunne lede til en rationel forklaring, ville blive accepteret." En uafhængighed af virkeligheden og logikken, som slås fast i filmens start med ordene: "Der var engang." Vi er i et 'eventyr'univers, hvor kun instruktørernes egne regler gælder.

Publikums reaktion
Især to sekvenser har det med at sætte sig fast i førstegangs-seerens bevidsthed: Åbningsscenen hvor en mand (Buñuel selv) med en barberkniv og til tonerne af tangomusik snitter i en kvindes øje, samtidig med at en stribe skyer glider forbi månen. Og en scene midt i filmen, hvor en anden mand kommer trækkende med to præster og to klaverer ovenpå hvilke, der ligger to døde æsler.
Borgerskabet i Paris var forståeligt nok chokeret, men alligevel blev Den andalusiske hund en stor biografsucces. Det forvirrede det bevidst skandalesøgende surrealistmiljø, som de to instruktører blev medlem af, og Buñuel måtte siden i gruppens eget tidsskrift forklare filmens kommercielle og følgeligt anti-surrealistiske modtagelse. Det gjorde han ved at undre sig over publikums reaktion på filmen, der jo kun var "en desperat og passioneret opfordring til mord."

*Den andalusiske hund. Instruktion og manuskript: Luis Buñuel og Salvador Dali. DR2 i dag kl. 18.00.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu