Læsetid: 4 min.

Hurra for den billige langside

21. september 1998

Det tyske pressekorps stivnede da Brøndby lavede sensation

HESSELAGERS HJØRNE
Ind imellem kan det give gode oplevelser ikke at tilhøre gruppen af dagspressens dyre drenge. Når man sådan kommer snigende til stor fodboldkamp med sit pressekort, og kun har tænkt sig at nedfælde nogle ord, hvis arrangementet virker inspirerende, får man ikke de dyre pladser. De er primært forbeholdt dem, der skriver reportagen direkte under kampen, hvor de med dunkende adrenalin må spørge sidemanden "hvem scorede", "hvem afleverede", "var der frispark" - og ind imellem nærmest "hvem spiller egentligt".
Dansk presses dyre drenge sidder på den pressetribune, der er placeret lige midt for Parkens græsplæne. Vi andre må bevæge os langt til højre - vi er pressestandens billige langside. Vi har de samme irriterende sving-stole, som er meget belastende at komme fri af, når vi skal rejse os under nationalsangene - det er hårdt at være journalist. Vi har de samme små lamper, den samme bordplade. Vi sidder kort sagt lige så godt - men ikke midt for banen.

Afgørende forskelle
Betydningen er først og fremmest psykologisk. Man er ikke helt så meget ved musikken, når man bliver jaget ud til højre. Derfor er det også morsomt, at se de sædvanligvis dyre drenge, når de støver rundt i pressetribunen midt for banen og leder efter deres plads. Og så finder de lige pludselig ud af, at ved dette arrangement - hvor det er en meget, meget, meget vigtig fodboldkamp, de skal overvære - der tilhører de ikke længere de dyre drenge, men er rykket ned i hierarkiet. Æv. Så må de luske ned til os andre, nede ved højre. Det er også fandens.
Enkelte praktiske ulemper er der ved pressetribunen til højre. Baren. Ganske vist forefindes en bar få meter fra pressetribunen til højre. Men den er forbeholdt sponsorer. Så vi må traske hele vejen op til pressetribunen midt for banen og bruge den bar, der findes der.. Det er det samme, når man skal hente gratis sandwich og sodavand i presserummet. Det findes også helt oppe ved pressetribunen midt for banen.
Man bliver således hele tiden sat på plads. Får hele tiden det der gok i hovedet - 'du er ikke en af de dyre drenge.'

Irriterende 0-0
Men onsdag i sidste uge var det godt at sidde ude til højre. For det er nemlig også disse sæder mange af de fremmede reportere forvises til. Dele af den udenlandske presse er selvklart ikke helt så vigtigt for arrangørerne - her Brøndby IF - som den vigtigste del af den indenlandske. Det kunne være sjovt at se, efter hvilke sindrige modeller det udregnes, hvor hver enkelt skal sidde.
Men også den mindre vigtige del af den tyske presse havde travlt under Cham-
pions League-kampen mellem Brøndby og Bayern München. Det var en af den slags irriterende kampe, hvor vinklen lader vente på sig. Langt ind i anden halvleg stod den 0-0, og det er ikke værd at skrive hjem om.
Det er lettere, hvis det hurtigt står 3-0. Så er der enten succes eller fiasko at læne sig op af og historien skriver sig selv. Men 0-0! Man kan ikke engang begynde at lave sin indledning. Så skal man lave flere forskellige, men det er også pinligt, hvis nu sidemanden ser det. Nej, det er ikke let.

Den forventede sejr
Men så skete det. Bayern München kom foran. Og så kunne de tyske reportere begynde at skrive deres reportage. Og man kunne se at formuleringerne nærmest sprang ud af tasterne: "Endelig blev Bayern Münchens overtag i spillet omsat i mål. Det skete da..." og så videre. Og den slags er unægtelig sjovere at skrive end denne her: "Og så skete det, som så ofte sker: Det ene hold presser og det andet scorer."
Jo, tyskerne var planmæssigt kommet foran. Og Kejseren, Franz Beckenbauer, havde fået ret. Bayern Münchens hold er meget, meget stærkt i år - bedre end det tyske landshold, er der mange der mener.
Nu skulle sejren sættes i perspektiv. Med dette resultat i bagagen kunne man se frem til næste runde hjemmekamp mod Manchester United. Forude venter kvartfinalen i Champions League og endnu flere millioner. Brøndby - som de fleste tyskere bare kalder 'Copenhagen' var som forventet blevet slået. Skærmene fortalte om linjer, mange linjer - nu skulle der sælges aviser.
Og så gik det alligevel galt. 1-1. Og deadline nærmede sig. Pokkers også. Hele skidtet skulle vinkles om. Dette var ikke en succes. Ham Kejser Franz havde ikke haft ret. En meget udisciplineret indsats af Bayern måtte man nok mene. Ordet fiasko lå på vippen på grund af dét selvmål. Men kun på vippen. Uafgjort på udebane er ikke så ringe endda. Og disse 'Copenhagen' havde da også gjort det ganske godt og kunne nok overraske mod både Manchester United og Barcelona. Og i fodbold kan alt ske. Teksten lod sig omformulere. Det gik. Nu skulle man bare have sig viklet fri af disse vanvittige danske svingstole og så se at komme hjem.
Og det var præcis der, det umulige skete - halvvejs oppe af det vanvittige svingsæde og tre minutter inde i overtiden. En Allan Ravn, hvem det end måtte være, foretog en vanvittig dribling, skød - og 1-2. Nej, nej, nej...
Flere af tyskerne opgav ganske enkelt at skrive. De sad med hænderne oppe omkring hovedet, som de samtidig rystede voldsomt på. Det så ganske fornøjeligt ud. Undertegnede måtte bistå en enkelt af dem. Ikke med egentlig førstehjælp, men med at stave til "Ravn". Journalistens skærm var helt blankt - han var begyndt forfra. Og mobiltelefonen kimede. Det var redaktionen, der rykkede for artiklen.
Og Brøndbys fans sang "Vi ligger nummer et!"

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her