Læsetid: 5 min.

Indtil videre har vi det godt i Farum

26. september 1998

Farum er et velfærdssamfund af højeste karat. Men kærligheden ligger det tungt med, siger sognepræst Elisabeth Lyneborg

De gamle bladrige træer på pladsen foran Farum Præstegård får lyset til at flimre gennem vinduerne til kontoret, hvor sognepræst Elisabeth Lyneborg har træffetid. Information har opsøgt hende for at tale om velfærd.
"Vi har 800 års tradition for kristendom. Og på dén kristendom bygger velfærdstanken, for Jesus siger: 'Du kan ikke lade nogen ligge på gaden og dø af sult'," siger Lyneborg, antropolog, forfatter og siden 1977 sognepræst i Farum. Hun fortsætter:
"På mange måder kan man sige, at vi i Farum har en ypperlig velfærdsmodel af højeste karat. Velfærd er at have råd til at tage sig af den enkelte og at ingen bliver overladt til sig selv. Man lader ikke en 18-årig gå arbejdsløs og ingen sulter. Hvis nogle er ude i kulden, er det fordi vi ikke ved det."
Elisabeth Lyneborg sidder ved mødebordet i præstegårdskontoret. Hun taler på én gang hurtigt og eftertænksomt, men i et øjeblik stopper talestrømmen. Og så siger hun:
"Men én ting er velfærd. En anden ting er, at det ligger lidt tungt med kærligheden. Min personlige holdning er, at man kan sørge for meget for folk. Vi er på mange måder blevet et behandlersamfund, og jeg prøver ofte at spørge de børn og unge, som jeg har med at gøre, hvad mener du selv?"
"I den vestlige verden har vi faktisk velfærd over hele linjen, men på den anden side mangler vi kærlighed. I Danmark er mange meget ensomme. Selv en god socialrådgiver kan ikke erstatte en familie eller det at være elsket af nogen," siger Elisabeth Lyneborg, der som antropologisk kandidatspeciale skrev om kirkebryllupper. Det er der en pointe i:

Velfærdens slagside
"Antallet af bryllupper er blevet fordoblet, men hvert andet par bliver skilt. Og det har fået mig til at tænke: Har jeg sagt noget forkert i kirken? Men i virkeligheden har det med velfærdens slagside at gøre. Man er vant til at kunne købe sig til alt, også en flot partner. Og kan man ikke få børn, så køber man sig også til dét - vel at mærke ikke hvilken som helst slags børn, men de sunde og velfungerende."
"Hvis et barn er så uforskammet at blive født med klumpfod, er vi ikke rustede til at tage os af det, men paradokset er, at velfærdsmodellen samtidig taler om, at der skal være plads til alle. Det er måske dét, der gør, at modellen deler folk ind i kasser."
"Jeg talte med en gammel mand, som var nummer otte i en søskendeflok. Han var imidlertid vokset op hos sin fars bror. Det kom i stand, fordi farbroderen ikke kunne få børn. Og så delte man så sin overflod med andre," siger præsten, der i sine syv sammenbragte børn selv råder over en børneoverflod.
- Hvordan er det at være præst i Farum?
"Det er et meget spredt samfund, der er virkelig brug for os præster. Vi er fire i alt som står for to kirker, plejehjem, konfirmander - og så alt det sociale. Vi har folk døgnet rundt, der har brug for os. Der er misbrugere af alkohol og stoffer, jeg har begravet nogle narkomaner efterhånden."

Præsten er sidste stop
"Så er der en del sorgarbejde. Før i tiden sagde man til folk 'du må hellere tale med en læge'. I dag er det os præster, der er endestationen efter psykolog og psykiatere. Folk har belejret mit hus. Jeg har prøvet at sidde med en kniv på struben, og jeg kunne jo godt høre, hvordan den desperate mand, der holdt kniven, havde det med religion. Så jeg sagde - skal vi ikke holde altergang? Jeg havde et lille altergangssæt stående derhjemme. Og det endte med, at han faldt mig grædende om halsen."
"Som tiden er gået er jeg holdt op med at være socialrådgiver. Jeg plejede at ledsage folk på socialkontoret, men har fundet ud af at de opsøger mig, fordi de vil tale teologi. Der kommer langt flere i kirken nu. Mange kombinerer nye strømninger med kristendommen, og det er min personlige holdning, at kirken skal være åben. Folk skal kunne komme uanset hvem de er."
"Fordi jeg også er antropolog har jeg interesseret mig meget for indvandrerne her i kommunen og haft meget med dem at gøre. Jeg tror de har det godt her. Jeg har bl.a. døbt en muslimsk pige og i en periode lavet aftenarrangementer med dem.
Du kan også se det på, at Dansk Folkeparti, Pias Parti, ingen stemmer og mandater har fået herude. Det viser, at folk i Farum ikke opfatter vores indvandrere som et problem."

Tur med hunden
- Er her trygt?
"Her er trygt. Børnene kan køre alene hjem på cykel om aftenen, selv om det er sent. Det har mine egne altid gjort. Der er heller ikke slagsmål på diskotekerne. Folk vil gerne bo her, her er smukke omgivelser og utrolig mange faciliteter for børn og unge. Husene går som varmt brød, så Peter Brixtofte kan ikke klage."
"Men jeg kunne ønske mig, at vi havde en bredere sammensætning af byrådet. Det er jo i højeste grad et enmandsværk, nemlig borgmesterens; hvis jeg sad der, ville jeg kede mig."
"Det sørgelige ved vores samfund er, at idealisterne er få. Når den lave skatteprocent f.eks. er så vigtig, sender det vel et signal om, at folk er utrolig pengefikserede. Penge har altid spillet en stor rolle i menneskers liv."
"Nu sælger kommunen skoler og rensningsanlæg osv., og det bliver nogle gevaldigt ophidsede over. Jeg er til gengæld ganske lidenskabsløs; hvis det fungerer, er det fuldstændig lige meget, hvem der ejer det. Men - når alle bygninger er solgt, får vi måske et problem!"
Dobbeltheden i Elisabeth Lyneborgs svar er tydelig. På den ene side er der ingen tvivl i hendes sind om, at Farum er et "mønstersamfund for den vestlige verden." På den anden side ser hun en række omkostninger ved den moderne, effektive velfærd.
"Jeg tror personligt, vi har levet i menneskehedens bedste epoke. Fra nu af vil der være kæmpe forvirring, man kan gå ind og rette på generne, verden bliver så underligt teknisk. Man laver ikke stalde til dyrene, men dyr til staldene. Og kan vi være bekendt at blive ved med at se på, at to tredjedele af jorden sulter, mens vi andre kæmper med overflødige kilo og kalorietabeller?"
Elisabeth Lyneborg griner skævt:
"Men indtil videre har vi det godt i Farum, mens vi alle sammen går tur rundt om Furesøen med hunden!"

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her