Læsetid: 6 min.

Japansk model under pres

24. september 1998

Den økonomiske krise har ført til den højeste arbejdsløshed siden 1950'erne, og for første gang er de japanske virksomheder nu begyndt at fyre de 'livstidsansatte' medarbejdere

TOKYO - Grupper af mænd i mørke habitter og hvide skjorter glider gennem gaderne. Mørket har sænket sig over den japanske hovedstad, men neonlyset og millioner af salarymen - japanske funktionærer - er ved at tage over.
Tokyos gader bliver med et fyldt med storrygende, snakkende og grinende mænd med løsnede slips. Sammen med kollegerne er de på vej mod en af byens utallige restauranter, hvor hovedretten mest kommer til at bestå af sake, japansk risbrændevin, og øl i rigelige mængder.
Mens stemningen stiger i takt med, at tobaksrøgen falder tungt over bordene, drejer snakken sig mere og mere højrøstet om den aktuelle økonomiske tilbagegang. Den synes at hænge som en mørk skygge over den japanske økonomiske succes og kan få selv den mest muntre forsamling af kolleger på turné efter arbejdstid til at se mismodigt på fremtiden efter de indledende runder.

Ny situation
Japans økonomiske mirakel siden Anden Verdenskrig er blevet båret af mænd som dem. De er små brikker i det, der i Vesten lidt hånligt er blevet kaldt Japan Incorporated, og som beskriver landet som ét stort forretningsforetagende, med en triangel af politikere, bureaukrater og erhvervsledere, der har drevet udviklingen frem, mens de ansatte - funktionærer såvel som almindelige arbejdere - mest har fungeret som velvillige og hårdtarbejdende instrumenter.
Det er også mere beundrende blevet kaldt Den Japanske Model, som sørgede for at genopbygge landet efter krigen for derefter at fortsætte tempoet i en næsten uafbrudt økonomisk vækst med en relativ lav arbejdsløshed.
Derfor kom det som noget af et chok for alle parter, at den seneste opgørelse over arbejdsløsheden viste hele 4,1 procent - det højeste tal siden begyndelsen af 1950'erne.
Og bag tallet skjuler der sig endnu en ubehagelig nyhed:
"Indtil nu har det været sådan, at de 'livstidsansatte' i Japan ikke blev fyret, selv om det var dårlige tider," siger Mitsuo Tanaka fra Japanese Trade Union Confederation, også kaldet JTUC-Rengo, som er en slags japansk udgave af LO.
"I stedet har det normalt været de deltidsansatte, der stod i første række i fyringsrunderne, men nu er virksomhederne også begyndt at fyre livstidsansatte. Det er en helt ny situation i Japan," siger han.

En del af Japan Inc.
'Livstidsansættelsen' har været en af de beundrede grundpiller i Japan Inc., selv om det vel at mærke kun drejer sig om mindre end 30 procent af de ansatte i den private sektor.
Ifølge modellen har de større virksomheder hyret unge lige fra skolen for at uddanne dem internt i firmaet, hvorefter virksomhederne har forventet de ansattes fulde loyalitet - herunder at de ikke skiftede job i utide - som modydelse for en garanti om beskæftigelse indtil pensionsalderen.
Under økonomisk svære tider har virksomhederne hidtil klaret deres del af aftalen ved f.eks. at flytte rundt på medarbejderne internt i firmaet; skære ned på arbejdstiden - der normalt er væsentligt længere i Japan end i Vesten - eller ved at skære i den bonus, der udbetales to gange om året og er en vigtig del af arrangementet.
Desuden har virksomhederne haft medarbejdere med løsere tilknytning, især kvinder, som man lettere kunne fyre i krisetider. Men i dag er situationen ved at ændre sig.
"Japan er inde i en lang økonomisk stagnation, og med den finansielle krise i bankerne er alle sektorer ramt i dag," siger Mitsuo Tanaka, der peger på, at efter de første finansinstitutioner som Yamaichi Securities er bukket under, har det skabt usikkerhed blandt ansatte i den sektor.
I dag er det især svært for unge at finde arbejde, samtidig med at flere og flere over 50 år nu skubbes ud af virksomhederne - eller i det mindste tvinges ned på en lavere løn, hvis de vil blive.
"Det normale er stadig de 'bløde fyringer', hvor arbejdsgiverne finder 'frivillige' og giver dem en stor aftrædelsessum på 15 måneders løn plus 50 procent," siger Tanaka.
For japanske mænd har arbejdet traditionelt fyldt størstedelen af tilværelsen med lange arbejdsdage og efterfølgende 'sociale sammenkomster' - de muntre ture til diverse restauranter og barer med kollegerne - så med en fyreseddel mister de ikke bare jobbet, men også hele det sociale tilhørsforhold til gruppen.
Dertil kommer de økonomiske problemer, da arbejdsløshedsunderstøttelsen er stærkt begrænset i Japan på maksimum 300 dage, afhængigt af alder og hvor længe man har arbejdet. Gennemsnitligt modtager de fleste et halvt års understøttelse på ca. 60 procent af lønnen.
Ifølge Kazue Takahashi, der er generalsekretær for kvindeorganisationen New Japan Womens Association, står det værre til med arbejdsløsheden, end regeringen giver udtryk for, og hun frygter, at Japan er ved at nærme sig europæiske tilstande.
"Høj arbejdsløshed i Japan er langt alvorligere end i Europa, fordi vi har et dårligt udviklet velfærdssystem," siger hun og kalder den økonomiske krise for "den værste nogensinde."
"Japanske virksomheder forsøger nu helt bevidst at reducere antallet af fastansatte og ansætte nye på deltid. Japanske arbejdere har altid haft færre rettigheder end deres kolleger i Europa, og som deltidsansatte får de endnu færre rettigheder," siger Kazue Takahashi og nævner som eksempel, at de fleste deltidsansatte ikke får sygesikringen betalt af virksomheden i modsætning til fastansatte.
21 millioner kvinder arbejder i dagens Japan, og heraf er de 34 procent ansat på deltid, hvilket i Japan defineres som max. 35 timer om ugen, men i realiteten betyder det ofte, at de arbejder tæt på fuld tid for en løn, der kun udgør 70 procent af lønnen til en mandlig, fuldtidsansat.
"Mange banker og andre virksomheder ansætter nu kun deltidsarbejdere, fordi det er langt billigere," siger hun.

En stor familie
Ifølge Kazue Takahashi er det en glidende udvikling, der sker i ly af den finansielle og økonomiske krise. At det overhovedet kan finde sted uden de store slagsmål, skyldes ifølge hende det særlige japanske system, hvor fagforeningerne er organiseret på tværs af faggrupperne, men inden for den enkelte virksomhed, og ikke på tværs af virksomhederne som i Europa.
"Det har hele tiden været den største svaghed ved arbejderbevægelsen i Japan. Ude i virksomhederne har fagforeningerne mere ført firmaets politik, og især i 1980'erne opgav de helt at kæmpe for arbejdernes rettigheder," siger hun og tilføjer, at det også er den væsentligste årsag til, at regeringspartiet Det Liberale Demokratiske Parti, LDP, har kunnet sidde så længe ved magten og føre en erhvervsvenlig politik uden at tage hensyn til befolkningens ønsker.
"Man har forsøgt at bilde os ind, at virksomheden og de ansatte er som en stor familie, og derfor siger de nu, at arbejderne bliver nødt til at holde ud på grund af den øgede konkurrence. Men virksomhederne har altid undertrykt fagbevægelsen og arbejderne," siger Kazue Takahashi.

Historisk velbegrundet
Mitsuo Tanaka fra JTUC-Rengo ser Japans særlige fagforeningsstruktur som historisk velbegrundet:
"Det var en nødvendighed efter Japans nederlag i krigen. Landet skulle genopbygges, og der var mangel på både ledere og arbejdskraft," siger han og tilføjer, at det tætte samarbejde mellem ledelse og ansatte har virket efter hensigten og været medvirkende til Japans økonomiske succes. Derfor bør man ikke ødelægge et system, der fungerer.
"Men vi må også erkende, at vi står i en anden situation i dag, hvor det er vigtigt, at folk igen får tillid til fremtiden," siger han og peger på, at Japan har brug for at opbygge et bedre velfærdssystem.
Ude i Tokyos gader trasker de sidste trætte og halvbe-duggede mænd ned mod undergrundsbanen, hvor en lang togtur på mellem en til to timer venter, før de når hjem til 'lillemor', børnene og det dyre hus i forstæderne. Om få timer vil de sammen med millioner af andre stige på toget igen og drage i den modsatte retning. Tilbage til byen, jobbet og den anden 'familie', som de for første gang i årtier nu reelt risikerer at miste.

Dette er den tredje artikel i en serie om Japans økonomiske og politiske krise. De første artikler blev bragt den 17. og 19. september. Serien fortsætter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu