Læsetid: 3 min.

'Man kan ikke få Tampax mere!'

9. september 1998

Knaphedens spøgelse hærger i den lille russiske provinsby Pereslavl, hvor man har fundet tilbage til de gamle reflekser fra Sovjet-tiden

PERESLAVL - Ved indgangen til det overdækkede marked i Pereslavl troner sukkerhandlersken på en trækasse, som var det en piedestal. Hun har behersket dette strategisk vigtige sted, siden krisen ramte Rusland.
På hendes venstre side står sækkene med 50 kg sukker, til højre er køen og i midten vægten, som ikke er af nyere dato. Hun ekspederer, regner ud, indkasserer pengene. Og som man ofte ser det i den russiske provins, tjekker hun den elektroniske lommeregners tal på sin driftssikre kugleramme.
Pereslavl-Salesskij ("Pereslavl på den anden side af skovene") er en lille provinsby midt mellem Moskva og Jaroslavl. Den er et stykke af det gamle Rusland med sine træhuse, plankeværker, plørede gader og hvide eller rosa kirker.
Her er den berømte storfyrst Aleksandr Nevskij fra 1200-tallet født, og hans søn ligger begravet under en katedral, som menes at være en af de ældste i Rusland (fra 1152).
I udkanten af det nuværende Pereslavl kan man se en sø, hvor Peter den Store dyrkede sin store interesse for at sejle og lod sine både bygge.
Flere klostre vidner om den fordums storhed. De er et yndet mål for turisterne, som kommer i bus fra Moskva, forsvinder ind i et kloster og drager af sted igen uden at have set byen.
Man kører ind i Pereslavl ad en bred gade kantet med tidløse huse, hvor man stadig kan møde hestetrukne vogne. Langt borte får man øje på moderne boligkomplekser uden sjæl, og midt imellem ligger den gamle by. Her har hvert kvarter sit marked, men kun et af dem er overdækket.

Grebet af nervøsitet
Sukkerhandlersken - som naturligvis er en trivelig dame - tørrer sveden af pande med bagsiden af hånden og stikker igen hele armen ned i sækken. Alle køber så meget sukker, de kan - tre, fem eller ti kg.
Knaphedens spøgelse hærger Pereslavl, og erindringen om de barske restriktioner i 1991 er på alles læber. Der er ikke panik, men bekymring - en nervøsitet, som har grebet alle.
Natasja, en 30-årig psykolog, smiler om formiddagen ved synet af de hamstrende, men vender tilbage om aftenen for at købe to kg "makaroni", der er ved at være udsolgt. Den russiske pasta er grovere end den italienske, som allerede er umulig at skaffe.
Der er næsten ikke mere te til salg i Pereslavl, de sidste liter solsikkeolie koster 18-20 rubler pr. flaske (næsten tre gange så meget som før krisen), og mel er der heller ikke meget tilbage af.
"Man kan ikke få Tampax mere!" udbryder en panikslagen ung kvinde i sukkerkøen. Godt en tredjedel af boderne på markedet er allerede tomme.
Sådan noget har man ikke oplevet siden sovjettiden. Instinktivt har folk i Pereslavl fundet tilbage til den gamle refleks, som aldrig helt havde sluppet dem: De går aldrig ud uden indkøbstaske - den berømte avoska, der kan oversættes med "man kan aldrig vide".

Sukker som er smykke
Øjnene er på stilke og ørerne slået ud: "Man siger, at der endnu er mælkepulver på militærets marked."
Inderst inde på det overdækkede marked står den venlige slikhandlerske. De papskilte, hun skriver sine priser på, er fulde af overstregninger og nye tal. Dagen før har hun fået besked på at sætte prisen på produkterne fra tre leverandører op med endnu 15 procent: Rodfront, Røde Oktober og Bolsjevik (sidstnævnte købt af Danone-gruppen).
"Det er for dyrt, hvem vil købe bolsjer til den pris?" Hun kaster et lidt misundeligt blik hen mod den anden ende af markedet, hvor en kollega udstiller en pakke hugget sukker som et kosteligt smykke. Det er en af de sidste.
Uden for markedet sidder en mand, der ikke har forstået noget af det hele. På et stykke avispapir direkte på den snavsede asfalt ligger en dynge svampe, som han har plukket i skoven tidligt om morgenen.
Han sælger dem til gammel pris: to rubler for et bundt.

© 1998 Libération & Information.

Oversat af Birgit Ibsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her