Læsetid: 2 min.

Klagestorm over specialundervisning

4. september 1998

Kommuner, amter og ministerium slås om, hvem der skal betale for undervisningen af de besværlige børn

Kommunerne klager som aldrig før. I år er det blevet til 341 klager over amternes afvisning af elever, der fra kommunernes side er henvist til vidtgående specialundervisning. Og det er det hidtil højeste antal klager, lyder det fra Undervisningsministeriets leder af Afdeling for børn, unge og voksne med særlige behov, Jørgen Hansen.
"Tallet er blevet højere og højere år for år siden 1980," fortæller han. "Og i langt hovedparten af sagerne får amterne medhold i deres afvisning af eleverne."
For Jørgen Hansen er der ingen tvivl om, at det hele er et spørgsmål om kassetænkning.
I 1980, da særforsorgen gik fra staten til amter og kommuner, blev der ganske vist udbetalt et kompensationsbidrag, men siden da, har både amter og kommunerne skulle klare udgifterne indenfor bloktilskuddet.
Og elever, der kræver specialundervisning, er dyre - udgifterne per elev kan variere helt fra 150.000 kroner til en mio. kroner. Det giver kommunerne et incitament til at forsøge at skubbe udgiften over på amterne, og det er efter Jørgen Hansens mening, lige præcis, hvad der sker i dag.
"En elev, der skal have specialundervisning, koster i gennemsnit cirka 200.000 kroner.
Hvis amterne overtager eleverne, skal kommunerne betale 55.000 kroner i tilskud til undervisningen, og det vil sige, at de sparer 145.000 kroner," siger Jørgen Hansen:
"Der er ingen tvivl om, at kommunerne forsøger at skubbe udgifterne over på amterne," siger han.

Afviser kritik
Den kritik forstår chefpsykolog i Århus Amt, Knud Hjorth slet ikke.
"Det postulat er overordenligt forkert. Når vi henviser en elev til vidtgående specialundervisning, er det på baggrund af en grundig undersøgelse, hvor vi vurderer handicappets omfang og hvilke foranstaltninger, der er påkrævet for at tilbyde eleven den rette undervisning," siger han.
"Nogle gange kan eleven være så svært handicappet, at det kræver nogle foranstaltninger, der er af så stor økonomisk omfang, at vi ikke kan tilbyde dem, og så indstiller vi dem til amtet."
Jørgen Hansen fra Undervisningsministeriet mener dog, at det er tankevækkende, at antallet af elever, der får vidtgående specialundervisning, er steget så volsomt og stødt de seneste år.
"I 1980 fik omkring en procent af folkeskolens elever vidtgående specialundervisning, og hvis den grænse flytter sig meget, så opstår der spørgsmål om hvorfor.
Måske er der i dag en lille stigning i antallet af handicappede, men det er efter vores opfattelse ikke nok til at forklare den stigning af elever, der indstilles til vidtgående specialundervisning," siger han.
Knud Hjorth kan heller ikke forklare, hvorfor tallet er steget, men han siger, at der i Århus også er registreret en øget tilgang af elever, der henvises til pædagogisk-psykologisk rådgivning.
Det kan være et udtryk for, at behovet for bl.a. specialundervisning er stigende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu