Læsetid: 6 min.

Korallen flyder med strømmen

1. september 1998

Hvis man tror, at RUC er 'modstrømsk', må man tro om igen, siger studerende på den gamle oprørscentral

(2. SEKTION - STUDIESTART)
Man mødes bestemt ikke på Marbjerg Mark ved Roskilde, hvor Roskilde Universitetscenter ligger, hvis man vil mødes med RUC'ere. De bor, arbejder og holder møder i København og begiver sig kun med toget til Roskilde, hvis det er strengt nødvendigt.
Men selvom man på RUC har stor modvilje mod de byplanlæggere, der har lagt universitetscentret på en pløjemark, havde de tre studerende, Information har talt med - Janne, Chandra og Peter - alle en god og gennemtænkt grund til at starte på RUC.
Alligevel har de problemer med at få indfriet de forventninger, de havde til RUC, da de begyndte deres studier.
Janne Glerup, der læser pædagogik og socialvidenskab, så RUC som et sted, "hvor der var et progessivt forskningsmiljø, og hvor folk var oppe på dupperne."
"Jeg ville gå på en uddannelse, hvor der var højt til loftet, og hvor der var tid og rum til at gå i dybden," siger hun.
Chandra Mostov, der læser kommunikation og psykologi, nævner mulighederne for at kombinere vidt forskellige grene af videnskab som årsagen til, at han ikke søgte andre steder hen. Begge er de blevet skuffede.
Janne har nu læst på RUC i tre år og siger:
"Jeg har endnu ikke mødt det, jeg regnede med i særlig udpræget grad. Jeg havde regnet med, at det hele var lidt mere sprudlende og progressivt, men jeg har altså ikke mødt nogen rigtige ildsjæle hernede - i hvert fald ikke blandt de studerende."

Slukke ildebrande
Peter Hansen, der læser forvaltning, har som den eneste af de tre fået indfriet mange af sine oprindelige forventninger.
"Jeg havde meget lyst til at lære grupperedskaberne at kende. Jeg ville gerne være bedre til at arbejde i grupper. Og det har vist sig, at det netop er det, jeg er blevet gladest for ved RUC. Derimod synes jeg, at den store mængde kurser, der er blevet indført i 1990'erne, er med til at ødelægge projektarbejdet og gøre RUC langt mere mainstream."
- RUC skulle vel alligevel - med den store mængde af projektarbejde over halve og hele år - være det sted, man kunne fordybe sig?
Janne: "Som studerende føler man, at man hele tiden styrter rundt for at slukke ildebrande. Det er først i sommerferien, det kan lykkes at få stoffet ned i maven. Men det lykkes sjældent. Jeg vil vove den påstand, at det er en fuldstændigt planlagt strategi fra Bertel Haarders side: Dét at man skal betragte universiteter som virksomheder."
"Og netop den idé gør, at mange springer de svære ting over. Hvis folk ikke får noget måleligt ud af det de laver, kan de ikke se noget formål med det. Det skaber fortravlede studerende, der springer hele den menneskelige side over. Det giver éndimensionelle mennesker," siger hun.
Chandra: "Jeg synes alligevel, at det bedste ved RUC er projektarbejdet, hvor man netop kan få faget i maven. Men problemet nu er jo, at projektarbejdet blive nedprioriteret og slået i stykker af alle de kurser, der etableres, for at RUC skal ligne de store universiteter. Der bliver ikke plads til andet end paradekørsel."
Peter: "Forvaltningsuddannelsen foregår på et institut for offentlig forvaltning og erhvervsøkonomi, og derfor er vi selvfølgeligt meget rettet mod arbejdsmarkedet. Det gør, at der ikke længere undervises i kritisk teori og den slags. Det er der jo ikke så mange job i derude."

Kritisk projekt
- Det lyder som om, RUC er blevet et sted, der flyder med strømmen?
Chandra: "Hvis man tror, at RUC dag er 'modstrømsk', så må man tro om igen. Jeg oplever ikke, at der - hverken i forskningen eller i de studerendes projekter - findes et kritisk projekt. Det kan godt være, at enkelte grupper er anderledes. Men generelt er der ikke længere nogen forskel på RUC og de store universiteter."
Peter: "Man kan jo stadig lave projekter om demokratiske problemer og den slags de første to år. Men når man har gjort det og står på den anden side af de to første år på RUC, og kan diskutere demokrati hele livet med den oparbejdede ballast, så har man mere lyst til at lave en konkret analyse. Til at få hænderne i noget konkret."
Janne: "Er det, du beskriver, ikke blot et klokkeklart udtryk for, at dét, det gælder om i starten af universitetsårene, er at komme ind i sproget? Man skal for eksempel kunne diske op med en kvalificeret demokratidiskussion, hvis det er det, man diskuterer til en eller anden middag. Det, der kan se kritisk ud, er i virkeligheden blot en tilegnelse af symbolske kvaliteter, der gør, at man kan gebærde sig i miljøet og kende til den lingo, der tales her på universitetet."

Bare med, ikke imod
"Indstillingen til det at studere er, at så har man en kapacitet til at være med. Det er ikke noget med, at man så har en kapacitet til at være imod. Den diskussion er overhovedet ikke rejst. Og det er lige præcis den mekanisme, der gør, at ingen bruger tid på fagkritik, pensumdiskussioner og den slags."
Peter: "Jeg tror, du skyder lidt over målet. Jeg tror, at det simpelthen er af kærlighed til faget, at folk diskuterer demokrati. Fordi de finder det utroligt interessant."
Janne: "Ja, det er der nok mange, der gør. Og mange kan lide at følge deres projekter til dørs. Men diskussionen om, hvilken dør de skal følges til, rejses aldrig. Det er det, der er det store problem. For der er jo masser af velvilje og mennesker, der mener en masse ting, men der mangler altså de politiske overvejelser over, det man laver."
- Det gælder vel mest for samfundsvidenskaberne. Men hvad med humaniora?
Chandra: "Som humaniorastuderende bliver man også uddannet til forvalter. Vi lærer at måle, om mennesker har det halvdårligt, heldårligt eller helt af helvede til. Og vi lærer at gøre det på en praktisk og hensynsfuld måde, så ingen kommer noget til. Og så kan man jo - som jeg - læse psykologi samtidig og lære at sætte begreber på, hvordan man ikke sårer."

For erhvervslivet
- Har det noget at gøre med, at RUC er blevet mere erhvervsrettet?
Janne: "Naturligvis har det det. For at vende tilbage til undervisningsministrenes skadelige virkninger på universiteterne, så har der siden Bertel Haarder været fokuseret på en intensivering af samarbejdet mellem universitet og erhvervsliv. Ingen af ministrene har fokuseret på forbindelsen mellem universiteterne og samfundslivet eller kulturlivet. Det er altid erhvervslivet, der er i fokus."
"Jeg vil på ingen måde sige, at der ikke er fordele i, at der er et samarbejde mellem universiteterne og erhvervslivet. Men når man hele tiden siger, at aftagerne af de nyuddannede kandidater er erhvervslivet, så bliver selve formålet med at uddanne hurtigt erhvervslivets behov, og det er helt forkert."
Peter: "Jeg synes nu ikke, at det er et specielt problem for RUC. Og det er for øvrigt ikke dårligt i sig selv - bare det ikke går ud over kvaliteten i uddannelserne."
- Hvorfor er der ingen udvikling i den anden retning?
Chandra: "Det hænger - tror jeg - sammen med, at man på universitetet får pillet selvtilliden ud af kroppen. Man skal faktisk være kandidat, før man kan sige noget som helst. Mange kunne godt komme med forslag til, hvordan man kunne gøre nogle ting anderledes. Men det tør man ikke. Universiteterne hæmmer folks lyst til at ytre sig i offentligheden."
Peter: "Ja, man skal jo være så akademisk, og det betyder, at mange drukner i manglende akademisk selvværd. Det er en sygdom, der præger selv de mest fremstående forskere. Man skal passe på sin ære. Den holdning indpodes allerede fra basisårene, hvor man den første dag møder en professor, der er så sur over, at han er blevet presset til at undervise på basisuddannelsen."
"Man føler, at man ikke er noget værd, fordi man mødes med en attitude, der siger, at man ikke er noget, før man har læst i mange år."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her