Krisen på naturvidenskab er et udtryk for beskårede bevillinger og en fejlslagen taxameterordning, og det bliver ikke bedre af de generelle nedskæringer på universiteterne
Det naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet har problemer med økonomien i form af en akkumuleret gæld på 30 millioner kroner, der truer kvaliteten af undervisning og forskning. At naturvidenskaberne i de senere år har været presset af faldende søgning blandt de studerende - og et deraf svigtende budgetgrundlag - er et fænomen, der ofte klassificeres under 'tidsånden'.
Men forklaringen på Det naturvidenskabelige Fakultets gældsætning peger på, at ansvaret også burde placeres i lidt mere jordnære højder.
I første omgang kunne man nøjes med at tilskrive fakultetsledelsen ansvaret for gælden, fordi de i 1995 spillede højt spil i en forhandling med Undervisningsministeriet. Fakultetet forsøgte at synliggøre over for ministeriet, at bevillingerne til området var faldet, fordi man var begyndt at bruge en ny model - den såkaldte taxametermodel, hvor fakulteterne finansieres efter, hvor mange studerende de har. Ifølge sekretariatschef, Sven Milthers, i gårsdagens Information, kunne Fakultetet ikke på det tidspunkt dokumentere deres formodning, fordi regnskaberne for det forløbne år ikke var færdige. Men Fakultetet skulle alligevel lægge budget og satsede på, at ministeriet ville indse, at bevillingerne var blevet uforsvarligt mindre i forhold til det meroptag, ministeriet havde presset Fakultetet til. Fyre ville Fakultetet ikke, netop p.g.a. det nye meroptag, derfor skrev de et højere indtægtsgrundlag ind i budgettet, end Fakultetet senere viste sig at få.
Men Fakultetet blev snydt. Bevillingerne blev mindre, og budgettet viste sig at være for optimistisk. Ledelsen henholder sig dog i dag til, at de ikke vidste, at det var optimistisk på det tidspunkt, budgettet blev lagt.
I det netop fremlagte finanslovsforslag for 1999, foreslår regeringen desuden at skære 1,1 procent på taxameterbevillingerne. Hvilket ikke kan antages at højne kvaliteten i den uddannelsessupertanker, som samme regering ofte anråber som den eneste farbare vej i den stigende konkurrence på det globaliserede marked.
Så Det naturvidenskabelige Fakultets bekymring har ikke aftaget i styrke siden 1995. Gælden på de 30 millioner dækker, ifølge sekretariatschef og tillidsmand på Fakultetet, Leif Søndergaard, over, at taxameterbevillinger har været og til stadighed er for små. Desuden er de uforstående overfor, hvorfor taxametersatsen for uddannelser som f.eks. farmaceut-, agronom- og civilingeniøruddannelsen, som de sammenligner sig med, er 7.000-8.000 kroner højere.
Spørger man i Undervisningsministeriet tyder det på, at der ikke ligger nogen nærmere defineret analyse bag taksterne.
På Det naturvidenskabelige Institut i Århus kradser krisen i en anden form. Her er de unges fravalg af matematik og fysik årsagen til den oparbejdede gæld på - ligeledes 30 millioner kroner. Fejlslagen forhandlingstaktik, brudte løfter og faldende søgning har ikke umiddelbart noget med hinanden at gøre. Men fælles for naturvidenskabernes krise er, at kvaliteten af undervisning og forskning falder, og skaderne akkumuleres i en tid, hvor naturvidenskab kæmper med overhovedet at virke tillokkende på de studerende.
Som dekanen for Det naturvidenskabelige Fakultet i Århus, Karl Pedersen, desuden påpegede i Information den 4. august, så er et enkelt års drastiske nedskæringer, som følge af svigtende søgning, skadeligt mange år frem i tiden, fordi "det tager mange år at opbygge et godt forskningsmiljø."
Tillægger man her den frygtede negative indflydelse på samfundsøkonomien, fordi vi sakker bagud i omsætningsbar viden og forskning, er de langsigtede konsekvenser af manglende bevillinger ikke til at se igennem fingre med.
Noget tyder desuden på, at der er ved at ske det samme med naturvidenskaberne som for ingeniøruddannelserne, hvor taxameterordningen har gjort mere skade end gavn.
For nogle år siden fik ingeniøruddannelserne en ekstrabevilling på 159 millioner kroner, som følge af drastisk fald i antallet af søgningen blandt de studerende. En lignende redningsplanke er forsøgt for naturvidenskaberne, hvor fakulteterne via medfinansiering kan opnå et støttebeløb.
Men som direktør på Niels Bohr Instituttet, Ole Hansen, påpeger, hjælper det ikke stort på et fakultets gældsætning, når man for at opnå støtte, skal optage endnu mere gæld.
Ekstrabevillinger og samfinansierede redningsplanker kan ikke være nogen langsigtet løsning.
I stedet burde man kaste et kritisk blik på selve taxameterordningen, der - med naturvidenskaberne og de tekniske fags krise in mente - helt åbenlyst viser sig ikke at være et særlig velegnet redskab til hensigtsmæssig fordeling af midler på de videregående uddannelser. Taxameterordningen skævvrider forholdet mellem de populære uddannelser - med et stort budgetgrundlag - og de mindre søgte fag, som jo stadig er samfundsgavnlige på trods af, at de unge i en årrække interesserer sig for noget andet. Man kan retfærdigvis spørge, om den forsknings- og uddannelsesmæssige kvalitet skal være så sårbar over for unges flygtige interesser, deres livsstil og bopælsønsker?
Oprindeligt var idéen med taxameterordningen, at den skulle give de videregående uddannelser et fix i konkurrencementaliteten. Ræsonnementet var, at unge valgte uddannelser efter, hvor de fik den bedste kvalitet. Derfor ville de uddannelser med den bedste kvalitet i undervisningen tiltrække flest studerende og dermed - helt velfortjent - få det største indkomstgrundlag.
Men unge vælger som sagt efter interesse og mange andre individuelle parametre.
Resultat: De upopulære uddannelser bliver indtægtsmæssigt banket i bund og kan på længere sigt måske ikke opretholde en forsvarlig kvalitet. De videregående uddannelser har som før nævnt fået endnu et skud for boven i det nye finanslovsforslag. Ikke kun med hensyn til nedskæringer i taxameterbevillinger. Ph.d.- og forskningsbevillinger bliver skåret med hver 1,4 procent og midler til nye bygninger "øst for Valby bakke", er ifølge rektor på Odense Universitet, Henrik Tvarnø, stort set forsvundet ud af finanslovsforslaget. Det betyder, at man bl.a. på Roskilde Universitets Center og Odense Universitet indtil videre må skrinlægge igangværende udbygningsprojekter - som omtalt på forsiden af Informations uddannelsestillæg i går. Projekter, der både skulle udmønte sig i nye forskningslokaler og honorere det stigende pladsbehov, som følge af de senere års meroptag på de videregående uddannelser, samt efterleve undervisningsminister Margrethe Vestagers (R) udspil om frit optag på uddannelserne.
På Københavns Universitet (KU) har de bladret i finanslovsoplægget og konstateret, at oplægget cementerer en strid om de økonomiske rammer for det nye universitetsbyggeri på Amager. Forskningsministeriet har for flere måneder siden sendt en ekstraregning til KU på 150 millioner kroner i form af det, ministeriet kalder et medfinansieringsprincip.
Rektor på KU, Kjeld Møllgård, afviser, at et sådant medfinansieringsprincip kan indføres ad bagdøren, men ministeriets vilje er nu fastslået i finanslovsforslaget.
"Det svækker KUA," siger Møllgård til Informaiton, men vil ikke komme nærmere ind på konsekvenserne før de kommende budgetforhandlinger internt på universitet. Universitetsavisen går endnu længere, og skriver; "at grundlaget for et helt nyt KUA er definitiv borte. Universitetet har ingen mulighed for at finansiere 500 millioner (den samlede ekstraregning i forbindelse med det nye KUA-byggeri, red.) ud af et årligt budget på to milliarder kroner."
Resultatet kan ifølge avisen i værste fald ende med, at en større del af de nuværende bygninger alligevel ikke rives ned, men genanvendes i en skrabet model.
Her kan man erindre regeringens målsætning om at forhøje antallet af unge, der får en videregående uddannelse med en tredjedel - til 50 procent af en årgang. Man så gerne et bud på, hvordan samme regering forestiller sig, at det skal kunne lade sig gennemføre udelukkende via nedskæringer, rationalisering og effektivisering - og uden mere prioriterede, langsigtede investeringer.
Med nedskæringer i forskningsmidlerne som eksempel siger rektor Kjeld Møllgård om regeringens retorik:
"Hvis regeringen vil have, at vi skal være undervisningsuniversiteter i stedet for forskningsuniversiteter, hvorfor siger de så ikke bare, det er det, de vil have."
