Læsetid: 2 min.

Lang vej endnu for holocaust-ofrene

2. september 1998

Forsikringsselskaber har lovet at give penge, men ingen ved hvor meget

Schweiz kan ånde lettet op. Både landets banker og forsikringsselskaber er trukket ud af skudlinien. Med deres beredskab til at betale erstatning til holocaust-ofrene slipper de for ustandselige beskyldninger og boykot-trusler. Men for holocaust-ofrene er der endnu lang vej til klarhed over, hvad bank- og forsikringsaftalerne vil bringe dem.
Størst er usikkerheden i forsikringssagen. De to tyske forsikringer Allianz og Axa-UAP, de tre schweiziske Zürich, Winterthur og Basel samt det italienske Generali har kun givet tilsagn om ydelsen af et alment humanitært beløb samt støtte ved eftersøgningen af yderligere manglende forsikringsudbetalinger.
Hvor meget, der står til rådighed, er der ikke sagt noget om. Generali gav lige før aftalens indgåelse tilsagn om 100 mio. dollar, og det har givet de amerikanske forsikringskommisærer anledning til at regne med en samlet sum på én mia. dollar. Men det er der ikke nogen, der har lovet dem.
Uklart er det også, hvordan den besluttende kommission skal sammensættes. Den skal arbejde i to år og så komme med et udspil. Om det accepteres af de involverede parter afhænger af, om offentligheden til den tid lægger lige så stærkt pres på selskaberne som i dag.

Nye klager
For de schweiziske banker er sagen klarere. UBS og Credit Suisse skal betale 250 mio. dollar den 23. november og derpå tre årlige rater på hver 333 mio. dollar. Hvad der mangler at blive fastlagt, er de forskellige klasser af klagere, som kommer i betragtning ved udbetalingen fra erstatningsfonden - og beløbenes størrelse. Opstår der uenighed om det, kan begge parter endnu springe fra. Teoretisk består der også stadig den mulighed, at der kan dukke nye klager op, som ikke falder ind under sammelklagen. De vil f.eks. kunne blive behandlet i Canada og Australien. De schweiziske banker anser dog denne fare for at være meget lille. Og de er sikre på, at man heller ikke fra modpartens side vil antaste aftalen, selv om det ikke lykkedes at få nationalbanken til at tage sin del af erstatningen. Det havde klagerne ønsket af symbolske grunde, fordi man derved havde fået fastslået det officielle Schweiz' medskyld. Men det officielle Schweiz ønskede ikke at vedkende sig skylden.
Sådan ser det også ud med Østrigs rolle i forbindelse med nazisternes tvangsarbejdere. Ud af de 9,5 mio var 700.000 beskæftigede i Østrig. Men den nuværende østrigske stat er retsligt ikke efterfølger af Nazi-Tyskland. Derfor skal erstatningssager i givet fald rejses over for de østrigske firmaer, der beskæftigede slavearbejdere.
Et schweizisk firma har på ny gjort sig ufordelagtigt bemærket. Det er våbenkoncernen Oerlikon-Bührie, der var en af de vigtigste leverandører til Hitlers krigsmaskineri. Koncernen har afslået at udlevere arkivmateriale til den officielle historikerkommission, fordi specialisten på området har været med til at udarbejde et socialdemokratisk forslag til forbud mod schweizisk våben-eksport. Der er måske ikke så langt endda fra fortid til nutid!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu